Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyhed: Ifö lancerer ny eksklusiv badeværelsesserie

Efter mere end tre års design- og udviklingsarbejde lancerer Ifö nu en spritny serie af designprodukter til baderummet. Den nye serie har fået navnet Spira Art og er skabt af den velrenommerede og verdenskendte designer Knud Holscher.

Ifö har fremstillet porcelæn i snart 130 år, porcelæn til badeværelser i 80 år og er kendt for kvalitetsprodukter til baderummet. Med lanceringen af Spira Art præsenterer Ifö nu endnu en stærk designserie til det moderne skandinaviske baderum.

Stærkt skandinavisk design

Inspiration til den nye serie har designeren Knud Holscher fundet i Skandinaviens dramatiske natur og især i mødet mellem blødt og hårdt.

”Det konstante møde mellem hårdt og blødt, koldt og varmt er karakteristisk for den skandinaviske natur og Skærgården. En interaktion og en kontrast mellem dramatik og ro. I designarbejdet med den nye badeværelsesserie, Spira Art, er det netop dette kombineret med den skandinaviske kvalitet, vi har fokuseret på,” siger Knud Holscher, den prisvindende designer bag den nye serie.

Skandinavisk natur har altid været en vigtig inspirationskilde for Ifös produkter, og det er med baggrund i netop naturens rene udtryk, at virksomhedens produkter designes, og idéerne fødes.

”Ifö Spira Art er et vartegn for Ifö, hvor Holscher viser sin tydelige inspiration fra Skandinavien. Her mærkes de bløde former i forreste række, hvor produkterne møder mennesket og en hård bagkant, hvor toilet møder væggen,” siger Jacob Justesen, nordisk produktchef på Ifö.

Funktionalitet og design i smuk forening

I den nye badeværelsesserie fra Ifö er der tænkt over både design og funktionalitet, og det fine makkerpar går smukt hånd i hånd i de nye produkter. Det er mundet ud i en serie, hvor der i designet er efterstræbt så glatte overflader som muligt, hvilket på en og samme tid er både en fryd for øjet og en praktisk løsning.

Alle produkter i serien er dækket med glasuren Ifö Clean, som forsegler porcelænets mikroskopiske porer. Det giver et elegant glat look og gør samtidig overfladen hård, hvilket letter rengøringen af baderummet.

De nye toiletter er designet uden den traditionelle skyllekant, hvilket ikke kun gør dem flottere, men også gør dem lettere at rengøre og dermed mere hygiejniske end traditionelle toiletter. Ydermere er toiletterne designet, så de sparer på vandet. Takket være en ny påfyldningsventil mindskes vandforbruget med cirka en halv liter vand hver gang, der trækkes ud, uden at effekten bliver mindre.

Serien Ifö Spira Art består af to håndvaske og to toiletter, henholdvis et vægmonteret og et gulvstående. Ifö Spira Art er på markedet fra februar 2016.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter: Jacob Justesen, nordisk produktchef keramik, Ifö, tlf.: +358 505 946 496 eller jacob.justesen@geberit.com

Vedr. pressemateriale: Anne Thomsen, Kragelund Kommunikation A/S, tlf.: 87 88 20 38 eller at@kragelund-kommunkation.dk

Emner


Ifö er en del af Geberit Gruppen, der har aktiviteter verden over og er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi- og badeværelseskeramiksektorerne.

Produktionskapaciteten omfatter 29 produktionsanlæg, hvoraf de 6 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Geberit har mere end 12.000 medarbejdere i over 50 lande og genererede en nettoomsætning på 3,1 mia. CHF i 2019. Geberit er børsnoteret på SIX Swiss Exchange siden 1999. Geberit har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Der er omkring 50 ansatte i Geberit i Danmark.

Kontakt