Pressemeddelelse -
Ny arbejdslampe med LED
Trace er en ny Luxo arbejdslampe med en stor personlighed. Den er kompakt med et fremragende lys og minimalisktisk design. En slank arm bærer det tydelige lampehoved, hvilket har form som en superellipse, en firkant med afrundede kanter. Arbejdslampen ændrer form og udtryk, når man ser den fra forskellige vinkler.
På trods af sin beskedne størrelse har Trace et bestemt nærvær og positur, der gør den velegnet til de fleste moderne kontormiljøer. Kombinationen af enkle linjer og et elegant formet lampehoved, giver den en særpræget personlighed.
Fremragende ergonomi
Trace tilbyder fremragende ergonomi på arbejdspladsen. Lyset er asymmetrisk, og fordeler lyset jævnt i en vinkel på tværs af arbejdsområdet. Dette forhindrer refleksion og gør, at Trace kan placeres godt ude til den ene side af arbejdsområdet. Fleksibiliteten af armen og lampehovedet gør, at brugeren nemt kan placere lyset præcis, hvor det er nødvendigt.
Dæmpning og auto-sluk
Trace leveres med et 6 Watt LED-modul og er dæmpbar som standard. Afbryderen fungerer også som lysdæmper. Afbryderen er placeret oven på lampehovedet. Dette er en attraktiv kombination af æstetik og funktionalitet, der ikke kun giver et plus til designet, men også gør den nem at betjene med kun en hånd.
Trace leveres også med automatisk sluk for ekstra energibesparelser. En indbygget timer slukker automatisk lyset efter 4 eller 9 timer.
USB-lader version
Trace kan også leveres med en USB-lader. Laderen er integreret i bordfoden.
Design: Oskar Daniel og Emil Marklund
De svenske designere Oskar Daniel og Emil Marklund har samarbejdet om flere belysningprojekter, og har arbejdet på udviklingen af Trace som et hold. Begge designere har grader inden for industrielt design fra prominente svenske universiteter.
Related links
Emner
- Arkitektur
Kategorier
- belysning
- arbejdslampe
- led
Glamox Luxo Lighting
Glamox Luxo Lighting er et salgsselskab i den norske Glamox-gruppe. Glamox er en industrikoncern der udvikler, producerer og distribuerer professionelle belysningsløsninger for det globale marked. Glamox Luxo Lighting er en ledende leverandør af belysning til det professionelle marked i Danmark, og tilbyder komplette løsninger for skoler, helse-/plejesektoren, kommercielle og industrielle bygninger og detailhandel.
Glamox-koncernen er en global organisation, med 1200 ansatte med salg og produktion i mange europæiske lande, samt i Asien og Nord-Amerika. Den årlige omsætning er på MNOK 2000 (2013). Koncernen ejer en række varemærker indenfor kvalitetsbelysning, inklusiv Glamox, Aqua Signal, Luxo, Høvik Lys og Norselight. Glamox møder kundernes behov og forventninger ved at levere kvalitetsprodukter og -løsninger, service og support.
www.glamoxluxo.dk