Pressemeddelelse -

Deleøkonomisk platform donerer 75 % af overskud til almennyttige formål

Den deleøkonomiske platform Gloove, har besluttet sig for, hvert år at donere 75% af deres overskud til almennyttige formål. Donationerne vil primært gå til miljøinitiativer og lokalt foreningsliv.

Det var Storm P. der sagde, ”alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Det samme kan siges om mange virksomheders holdning og handling til deres social ansvar. Men ikke for den deleøkonomiske platform Gloove, der har besluttet at give 75 % af det årlige overskud til almennyttige formål fra og med indeværende regnskabsår.

”Beslutningen er taget, fordi vi mener, at virksomheder skal gå forrest og tage et større ansvar for samfundet og ikke mindst miljøet,” siger Andreas Zacho, der er stifter af Gloove.

Gloove er baseret på en fællesskabstanke om at hjælpe hinanden. Når du skal flytte, kan du gennem platformen på Gloove.dk bestille studerede til at hjælpe med at bære. Prisen er 225 kr. timen pr. studerende.

Mere end penge

I to år har Gloove arbejdet på at give danskerne et billigt og socialt alternativ til deres flytning. Men for seks måneder siden trådte Andreas Zachos partner ud af virksomheden, og siden har han arbejdet på, at bevæge virksomheden i en anden retning.

”Iværksætteri er hårdt arbejde, og jeg gerne arbejde for et mål, der er større end blot at tjene penge. Jeg vil gerne være med til at forbedre samfundet og miljøet. Jeg mener, at dette initiativ kan give en unik mulighed for, at vi som folk kan hjælpe hinanden og forbedre lokalsamfundene på tværs af landet og forhåbentlig på tværs af landegrænserne i takt med, at virksomheden vokser,” siger Andreas Zacho.

Fremtidens deleøkonomi

”Vi har som dele-økonomisk platform en masse muligheder, som traditionelle virksomheder ikke har, og det mener vi, skal udnyttes rigtigt. Derfor har vi besluttet, at bruge vores virksomhed til at arbejde mod en bæredygtig fremtid for hele samfundet,” siger Andreas Zacho.

Det er især miljøet og lokale initiativer, der lægger Andreas Zachos hjerte nær, for det er kun gennem lokale initiativer, hvor mennesker engagerer sig direkte, vi kan få en større forandring.

Det bringer minderne frem om et af miljøbevægelsens slogans, ”Tænk globalt – handl lokalt”.

”Miljøet kræver al vores opmærksomhed, og den bedste måde at gøre det konkret på er ved, at vi begynder med os selv. Der er mange af de mindre foreninger og udviklingsprojekter rundt om i landet, der har et kæmpe potentiale for at skabe den nødvendige forandring, hvis de blot får lidt hjælp med på vejen,” siger Andreas Zacho.

Donationerne vil ikke kun blive givet som direkte støtte, men også som vejledning, økonomistyring, revisorhjælp osv.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • andreas zacho
  • større ansvar
  • almennyttige formål
  • iværksætteri
  • overskud
  • donation
  • deleøkonomi
  • gloover

Vores klare mål er at skabe en nytænkende flyttehjælp, som skaber et alternativ til de nuværende gør-det-selv flytninger eller brugen af flyttemand.

Kontakt

Relateret materiale

  • Iværksættere behøver ikke sove på gulvet

    Der er meget debat om iværksætteri i Danmark og stort set alle har en mening om, hvad en rigtig iværksætter er. Internettet bugner af tilbud fra rådgivere og guruer parat med gode råd, webcasts og seminarer – mod behørig betaling, naturligvis.

  • Cleady — Rengøring til din flytning

    På To-Do listen over din flytning, må selve flytningen have en høj placering. Og lige efter alt det tunge slæb, kommer rengøringen! Der er ikke meget sjov ved at gøre rent i en lejlighed eller hus, man ikke engang selv skal bo i.

  • Sådan bor du i fremtiden

    Vi ved, hvor du bor - altså i fremtiden. Vores boformer ændrer sig i takt med, at vores arbejdsliv, samliv og transportmuligheder forandres. “Vi vil designe vores egen landsby. Det er ikke ligegyldigt, hvem vores nabo er, for vi skal dele værdier og holdninger og ting,” forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.