Nyhed -
Foreningsnyt april
Information fra Glostrup Ejendomme
Glostrup Ejendomme udfører i den kommende periode en række reparationer, som kan påvirke jeres aktiviteter i kommunens lokaler:
Medborgerhuset
Elevatoren er lukket d. 12. og 13. april, da der skal tilføjes mere handicapvenlige knapper.
Leragergård
Der skal etableres dræn på Leragergård, så handicapparkeringspladserne vil ikke være tilgængelige mens arbejdet er i gang. Efter arbejder er afsluttet vil der igen være to handicap parkeringspladser. Arbejdet forventes at vare fra uge 18 - 22.
Nordvangskolen
Hoved el-tavlen skal skiftes i sommerferien. I uge 28 og 30 kan der forventes perioder uden strøm. I uge 29 er der ingen strøm. Nordvanghallen påvirkes ikke direkte, men der kan forventes enkelte forstyrrelser i driften i perioden, som kan påvirke fx udvendig belysning, alarmer, varmt brugsvand etc.
Frivillighedspris og Kulturpris
Husk at sidste frist for at sende indstillinger til Kulturpris og Frivillighedspris er 1. juni. Du kan sende din indstilling til Frivillighedsprisen her og din indstilling til Kulturprisen her. Du kan læse mere om priserne her.