Gå til indhold
Stormøde for Kulturnat aflyses

Nyhed -

Stormøde for Kulturnat aflyses

I forbindelse med vedtagelse af Glostrup Kommunes budget for 2023 blev det besluttet, at Glostrups to største events - Kulturnatten og Glostrup Festival - skal nytænkes og samles til et "stærkt kulturtilbud, som alle får glæde af." Tirsdag 29. november, blev det på Kultur- og Fritidsudvalgets møde besluttet, at der skal nedsættes et udvalg, der skal arbejde med at foreslå rammer og indhold for et nyt event. Efterfølgende skal Kultur- og Fritidsudvalget endeligt beslutte rammer og indhold for eventet på baggrund af eventudvalgets ideer.

Center for Kultur, Idræt og Fritid vil snarest invitere til deltagelse i første møde for det nye eventudvalg. Invitationen og meget mere information vil bl.a. gå ud via foreningernes paraplyorganisationer, foreningsnyt og direkte mails. Kig evt. også i sag fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde, hvordan arbejdet i eventudvalget skal startes op. Det er pkt. 12 i referatet.

Kulturnatudvalget er på ovennævnte baggrund nedlagt, og udvalgets stormøde i januar 2023 er dermed aflyst.

Vi håber, at mange vil deltage i det nye udvalg, så vi får så mange gode ideer på bordet som muligt og dermed kan lave et fedt event i 2023.

Spørgsmål kan rettes til kultur@glostrup.dk

De bedste hilsner og på gensyn fra
Center for Kultur, Idræt og Fritid

Kategorier

Kontakt

  • KULTURNATNYT HEADER SMAL.jpg
    KULTURNATNYT HEADER SMAL.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4000 x 2350, 370 KB