Gå til indhold
Thomas Bo Jensen fra Glostrup Lærerforening og borgmester Kasper Damsgaard giver hinanden håndslag på en ny lokal lønaftale for Glostrups lærere. Foto: Gorm Bagger Andersen.
Thomas Bo Jensen fra Glostrup Lærerforening og borgmester Kasper Damsgaard giver hinanden håndslag på en ny lokal lønaftale for Glostrups lærere. Foto: Gorm Bagger Andersen.

Pressemeddelelse -

Ny lokal lønaftale for lærere i Glostrup

Glostrup Kommune og Glostrup Lærerforening har indgået en ny lokal lønaftale for lærere ansat på skolerne i Glostrup. Aftalen udmønter den budgetaftale, som er indgået i Glostrup Kommune, hvor der i budget 2022 er afsat 1½ mio. kr. til et lønløft for lærerne. I budgettets overslagsår frem til 2025, er der planlagt med midler til yderligere løft.

”Formålet med aftalen er grundlæggende at gøre det mere attraktivt at arbejde som lærer i Glostrup,” siger borgmester Kasper Damsgaard. ”Vores børn fortjener dygtige lærere, og de har brug for, at deres lærere bliver på skolen. Kontinuitet og tryghed har jo stor betydning for børnenes læring og tryghed, og så er det også med til at skabe et godt arbejdsmiljø.”

Thomas Bo Jensen fra Glostrup Lærerforening er helt enig: ”Det har været vigtigt for os, at lærerne i Glostrup får et lønløft. Lærergruppen i Glostrup har et lønefterslæb, som der nu politisk tages et vigtigt første skridt for at håndtere. Lønnen er simpelthen lavere i Glostrup end i kommunerne omkring os. Det gør det meget vanskeligt både at rekruttere nye lærere og at fastholde de nuværende. Derfor er det rigtig vigtigt og glædeligt, at der i budgettet blev afsat midler til netop dette formål.”

Den nye lokale lønaftale betyder, at der gives midler til tre formål:

  • Et generelt løft - i form af et tillæg - til alle lærere.
  • Et særligt tillæg til lærere, som har været ansat i hhv. 2 og 6 år. Reelt som en fremrykning af tillæg, som ellers først ville komme lidt senere. Dette for at fastholde etablerede lærere i deres stillinger.
  • En mindre pulje, der skal bidrage ved særlige rekrutteringsudfordringer.

Aftalen er forhandlet i et tæt og konstruktivt forløb mellem Glostrup Kommune og Glostrup Lærerforening, og begge parter glæder sig over det gode forløb og resultat.

Emner

Regions


Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Kontakt

Kasper Damsgaard

Kasper Damsgaard

Borgmester 2491 5805
Thomas Bo Jensen

Thomas Bo Jensen

Kredsformand, Glostrup Lærerforening 2082 9641
Christian Mahrt

Christian Mahrt

Pressekontakt Chefkonsulent Presse og Kommunikation 6167 3025

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune
Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark