Gå til indhold
Glostrup Bymidte udvikles med ca. 40.000 m2 nybyggeri

Pressemeddelelse -

Glostrup Bymidte udvikles med ca. 40.000 m2 nybyggeri

Glostrup Kommune udbyder nu ca. 40.000 m2 nybyggeri til salg, hvoraf ca. 38.800 m2 er udlagt til boliger. De nye bebyggelser placeres i de attraktive byområder Banegårdspladsen, Rådhusparken og Christiansvej.

Mulighed for omfattende udvikling af Glostrup Bymidte

”Baggrunden for at igangsætte en omfattende udvikling af Glostrup Bymidte er dels et ønske om at skabe en mere attraktiv, grøn og levende bymidte med en bedre sammenhæng mellem de forskellige bykvarterer og byrum, dels at imødekomme den stigende efterspørgsel efter attraktive og bæredygtige boliger i kommunen.

Desuden har vi et ønske om at udnytte effekten af, at Glostrup Station er et af de helt centrale trafikale knudepunkter i Hovedstadsregionen med ca. 17.000 daglige togpassagerer.

Glostrup Station sikrer en nem adgang til såvel det centrale København som til Københavns Lufthavn og stationen vil i 2030, når Letbanen er i drift og når regionaltogene stopper i Glostrup, dagligt betjene ca. 50.000 passagerer inkl. buspassagerer,” udtaler borgmester Kasper Damsgaard (A).

Helhedsplanen for Glostrup Bymidte – de tre byområder

I 2019 igangsatte kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune arbejdet med en helhedsplan for Glostrup Bymidte og de 3 byområder Banegårdspladsen, Rådhusparken og Christiansvej. Formålet var at skabe en mere levende og sammenhængende bymidte, blandt ved at tilføre bymidten flere boliger.

De tre byområder i Helhedsplanen:

Banegårdspladsen

Omkring den nuværende banegårdsplads er der store arealer, som i dag alene udnyttes som busterminal og med den kommende Letbane bliver det muligt at reducere busterminalområdet og konvertere området til anden anvendelse.

Det overskydende areal giver plads til boliger og erhvervslokaler. Jf. Helhedsplanen kan der bygges cirka 8.000 m2.

Rådhusparken

Her er det planen bl.a. at flytte biblioteket til ny lokation og optimere en del af rådhuset for at skabe plads til ca. 16.500 m2 boligbebyggelser.

De nye bebyggelser indpasses i den eksisterende, smukke Rådhuspark, som sammen med flere andre rekreative og grønne områder i de øvrige områder udgør byens grønne identitet.

Christiansvej

Området lige syd for Glostrup Fritidscenter, der tidligere har huset nyttehaver, en racerbane til fjernstyrede biler og en parkeringsplads til Glostrup Fritidscenter udbygges med ca. 15.600 m2 boliger plus et mobilitetshus som f.eks. kan rumme opladning af el-biler og parkering af biler, elcykler og løbehjul.

Næste fase er valg af bygherre

”Næste fase af byudviklingsprojektet i Glostrup Kommune er, at vi skal vælge den samarbejdspartner (evt. gruppe af samarbejdspartnere), som vi ønsker at indgå aftale med i forhold til at gennemføre den vedtagne helhedsplan samt udarbejde en lokalplan for det enkelte byområde. Vi ser med interesse frem til at modtage købstilbud på de tre byområder, som Glostrup Kommune den 6. december 2023 udbyder,” slutter borgmester Kasper Damsgaard.

---

Spørgsmål i relation til byudviklingsprojektet - Glostrup Bymidte - bedes rettet til:

Direktør Martin Roed, tlf. 2045 7741, Martin.Roed@glostrup.dk

eller

Byplanlægger og arkitekt Rasmus Hansen, tlf. 2541 9595, Rasmus.Hansen@glostrup.dk

Emner

Regions


Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Kontakt

  • Illustration: Ny cykel- gangbro Banegårdspladsen - Stationsparken
    Illustration: Ny cykel- gangbro Banegårdspladsen - Stationsparken
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1051 x 702, 151 KB
    Download
  • Oversigtskort – de fire udbudte arealer
    Oversigtskort – de fire udbudte arealer
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1161 x 757, 113 KB
    Download
  • Illustration: Ny bolig- og erhvervsbebyggelse Banegårdspladsen
    Illustration: Ny bolig- og erhvervsbebyggelse Banegårdspladsen
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    633 x 393, 48,3 KB
    Download
  • Illustration: Rådhusparken – ny boligbebyggelse
    Illustration: Rådhusparken – ny boligbebyggelse
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    693 x 456, 81 KB
    Download
  • Illustration: Boligbebyggelse Rådhusparken
    Illustration: Boligbebyggelse Rådhusparken
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    633 x 393, 56,1 KB
    Download
  • Illustration: Det nye Svømmehalskvarter
    Illustration: Det nye Svømmehalskvarter
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    687 x 458, 93,6 KB
    Download
  • Illustration: Christiansvej - ny boligbebyggelse og mobilitetshus
    Illustration: Christiansvej - ny boligbebyggelse og mobilitetshus
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    594 x 840, 79,2 KB
    Download
  • Borgmester Kasper Damsgaard (A), Glostrup Kommune
    Borgmester Kasper Damsgaard (A), Glostrup Kommune
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    320 x 320, 15,4 KB
    Download