Pressemeddelelse -

Ryanair - sommerens mest punktlige flyselskab

Ryanair - sommerens mest punktlige flyselskab, med SAS som stærk nr 2.

En opgørelse af ankomster og afgange fra landets største lufthavne, Billund og Kastrup, viser, at Ryanair kan prale af, at være det mest punktlige blandt de større flyselskaber.

Med 4.946 flyvninger fra 12. maj til 12. august er Ryanair det 3. største flyselskab, der opererer i Kastrup og Billund. Ud af disse flyvninger var der flyforsinkelser over 2 timer og aflysninger på blot 29 afgange/ankomster. Det giver en forsinkelses-procent på blot 0.59%. Så du har fløjet 169 gange med Ryanair for at opleve en flyforsinkelse!

SAS er landets klart største selskab målt på antal flyvninger med hele 26.148 ankomster og afgange i Kastrup og Billund. SAS oplevede problemer i form af aflysninger eller forsinkelser over 2 timer på 215 afgange, svarende til en forsinkelses-procent på 0,85%. Så med SAS skal du flyve 112 gange for, at opleve en forsinkelse eller aflysning.

Samtidig har SAS slået passagerrekord i juni, hvor mere end 3 millioner passagerer fløj med selskabet. Flot at holde punktligheden samtidig med at man vækster på antal passagerer.

Norwegian er det andenstørste flyselskabet der opererer i Danmark med 10.266 flyvninger ind/ud af Katsrup og Billund. Men her oplevedes flere udfordringer med at holde tidsplanen. På 190 flyvninger var der aflysninger eller mere end 2 timers forsinkelse i forhold til planmæssig afgang eller ankomst. Med en forsinkelses-procent på 1,85% burde der være rum til forbedringer i det norske flyselskab. Norwegian kunne i juli meddele at mere end 3.7mill passager havde valgt at flyve med Norwegian.

Se opgørelsen over sommerens flyforsinkelser her.

Emner

  • Flytrafik

Informations-portal for flyforsinkelser og flyaflysninger, samt information om passagerrettigheder. Løbende overvågning af aflyste og forsinkede fly, samt sammenligning af erstatningsfirmaerne, deres kundetilfredshed og udbetalingsprocent.

Kontakt