Pressemeddelelse -
Goodyear-dæk valgt til den nye Volkswagen Passat Variant
Det valgte originaludstyr omfatter Goodyears sommer-, vinter- og helårsdæk
Volkswagen har valgt en række Goodyear-dæk som originaludstyr (OE) til den helt nye Passat Variant. Goodyears sommer-, vinter- og helårsdæk bliver tilgængelige i alle relevante dimensioner til den nye model.
Den nye Passat, der på de fleste markeder er kendt som Variant, lanceres som en alsidig stationcar i første kvartal af 2024. Med mere end 34 millioner solgte køretøjer på verdensplan er Passat den bedst sælgende Volkswagen nogensinde efter Golf og foran Beetle. Bilen vil blive produceret med tre nye plug-in- og milde hybridmotorer og fem turboladede benzin- og dieselmotorer.
Goodyear har et eksklusivt sortiment af dæk til Passat, heriblandt de anerkendte Vector 4Seasons Gen-3-, EfficientGrip Performance 2-, UltraGrip Performance 3- og Eagle F1 Asymmetric 6-dæk. Serien byder på innovativ teknologi, som vil være et godt supplement til det aerodynamiske design og den kraftige motor, som den nye Passat Variant leveres med.
Vector 4Seasons Gen-3 fra Goodyears helårssortiment har opnået anerkendelse for dets enestående ydeevne i vådt føre, samtidig med at bremselængde og håndtering i tørt føre er forbedret. Goodyear EfficientGrip Performance 2 og Eagle F1 Asymmetric 6 er begge sommerdæk med lang levetid såvel som fremragende ydeevne og bremseevne på både våd og tør vej. Vinterdækket Goodyears UltraGrip Performance 3 er designet til at give fremragende vejgreb og håndtering under sne- og isglatte forhold samt på våde vejbelægninger.
Goodyear har en stærk tradition for at arbejde tæt sammen med førende bilproducenter om udviklingen af skræddersyede dæk til specifikke bilmodeller. Goodyears engagement i udviklingen af OE-dæk passer perfekt til Volkswagens vision for Passat Variant og sikrer, at ejerne vil opleve et højt niveau af både kvalitet, ydeevne og komfort.
Johannes Moll, Managing Director OE Consumer, Goodyear EMEA siger: "Vi er stolte over at blive valgt som dækleverandør til den helt nye Volkswagen Passat Variants originaludstyr. Partnerskabet understreger Volkswagens urokkelige tillid til Goodyears dækteknologi som et supplement til deres biler. Vi glæder os til at være med til at levere den enestående køreoplevelse, som Passat Variant lover at tilbyde de kvalitetsbevidste kunder."
Bilen er udstyret med Goodyear Vector 4Seasons Gen-3-, EfficientGrip Performance 2-, UltraGrip Performance 3- og Eagle F1 Asymmetric 6-dæk i følgende dimensioner:
Dimension | Dæk | ||
215/55R17 | 94 | W | EfficientGrip Performance 2 |
215/55R17 | 94 | H | UltraGrip Performance 3 |
215/55R17 | 94 | V | Vector 4Season Gen-3 |
215/60R16 | 95 | V | EfficientGrip Performance 2 |
215/60R16 | 95 | H | UltraGrip Performance 3 |
235/40R19 | 96 | W | Eagle F1 Asymmetric 6 |
235/45R18 | 94 | W | Eagle F1 Asymmetric 6 |
235/45R18 | 94 | W | Eagle F1 Asymmetric 6 |
235/45R18 | 94 | V | UltraGrip Performance 3 |
Related links
Emner
- Motor
Kategorier
- goodyear
Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.