Gå til indhold
GOODYEARS MEST AVANCEREDE DÆK FÅS TIL ALLE KØRETØJER: OFFENTLIGGØRELSE AF GOODYEARS EV-READY-LOGO

Pressemeddelelse -

GOODYEARS MEST AVANCEREDE DÆK FÅS TIL ALLE KØRETØJER: OFFENTLIGGØRELSE AF GOODYEARS EV-READY-LOGO

Nyt logo fremhæver EV- og PHEV-kompatibilitet

Alle nye og nuværende Goodyear-dæk er optimeret til at levere en enestående ydeevne til både elektriske køretøjer og køretøjer med forbrændingsmotor, og dette vil blive yderligere tydeliggjort med indførelsen af det nye Goodyear EV-ready-logo.

Det nye mærke, som vil blive placeret på siden af alle nye eftermarkedsdæk fra begyndelsen af 2024, skal sikre, at bilister kan have fuld tillid til, at de vælger de optimale dæk til deres bil, uanset motortype. Mærket hjælper forhandlerne med at forenkle deres salgsprocesser og lageropbygning, da det også vil indgå i PriCat og Goodyear-systemet MyWay for at gøre kundeidentifikationen nemmere.

Goodyears brede vifte af dækteknologier

Elektrisk mobilitet er i stærk vækst. S&P Global forventer, at 97 % af de nyproducerede køretøjer i Europa i det mindste vil være delvist elektriske i 2029, og at 61 % af disse vil være fuldt elektriske1. Denne tendens betyder, at størstedelen af de nye biler, der lanceres i Europa inden for de næste ti år, sandsynligvis vil være elektriske køretøjer (EV), og Goodyear vil naturligvis være på forkant med denne udvikling.

For at sikre elbilisterne optimal ydeevne, lavere støjniveau og længere dæklevetid har Goodyear udviklet en række teknologier, der fungerer sammen med både elbiler og køretøjer med andre motortyper.

En af disse innovationer er SoundComfort-teknologien, som sikrer et lavere indvendigt støjniveau, forårsaget af interaktionen mellem dæk og vej, i de støjsvage elbiler. Denne teknologi har potentiale til at reducere den indvendige støj med op til 50%2, hvilket er nødvendigt for at sikre en støjsvag og behagelig køreoplevelse i en elbil.

Desuden betyder elbilernes højere vægt og øgede drejningsmoment, at slitagen på elbilernes dæk kan være meget større end på biler med forbrændingsmotor. Goodyears Mileage Plus-teknologien giver bilisterne mulighed for at forlænge deres dæks levetid og dermed køre længere med hvert sæt.

Samtidig bidrager de Goodyear-teknologier, der sænker rullemodstanden, til at reducere energiforbruget og øge rækkevidden. Dette opnås via en forbedring af selve dækkonstruktionen kombineret med innovative gummiblandinger og aerodynamisk finjustering af dæksidedesignet.

Goodyear leverer originaludstyr til omtrent 50 % af alle europæisk fremstillede elbiler 3

Mange af de førende bilproducenter har valgt Goodyear som originaludstyr til deres nyeste el- og PHEV-biler, hvilket betyder, at Goodyear nu er originaludstyrsleverandør til omkring 50 % af de europæisk fremstillede elbiler. Det vidner om den tillid, disse førende bilproducenter har til Goodyears produkter og teknologier.

Ud over EV-logoet til eftermarkedsdæk anvender Goodyear også to andre mærker til virksomhedens originaludstyr (OE), som er designet til elektriske køretøjer og plugin-hybridelektriske køretøjer.

Disse mærker, kendt som Goodyears Electric Drive Technology (EDT)- og Electric Drive Ready (EDR)-mærker, kommer til at kunne ses på OE EV- og PHEV-monteringer. Mærkerne angiver, at der er anvendt et specialudviklet udvalg af teknologier for at imødekomme et bestemt køretøjs specifikke behov, f.eks. en kombination af høj lastkapacitet, specifikke køreegenskaber samt støjniveau og andre kriterier.

Laurent Colantonio, Goodyear Senior Director Technology Consumer EMEA siger: “Goodyear har en stolt tradition for kvalitet og ydeevne inden for dækteknologi. Da elbiler og PHEV-biler har større fokus på køreegenskaber som støjreduktion, komfort, slidstyrke og rullemodstand, er vi stolte af at kunne tilbyde EV-parate dæk i hele vores portefølje, så alle bilister kan nyde godt af Goodyears mangeårige forskning og udvikling i dækteknologi. Vi glæder os til at se vores nye Goodyear EV-ready-logo på alle nye eftermarkedsdæk fra begyndelsen af 2024."

(1) Prognose for Global S&P Engine Production (oktober 2023)
(2) Afhængigt af køretøjstype, hastighed og vejoverflade. Baseret på interne målinger på vej, testet i februar 2018, januar 2018, november 2017 og oktober 2011 af Goodyears teknikere i Luxembourg. Dækdimensioner: 225/55R17 på VW Passat Alltrack og Ford Kuga samt 255/45R18 på Audi A7.
(3) Goodyears interne beregninger fra september 2023.

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.