Pressemeddelelse -
Goodyears største dæk er på størrelse med en afrikansk elefant!
Stockholm, 12. mars 2014 – Et spørgsmål, som ofte stilles til Goodyear, er ‘hvilket dæk er det største, I fremstiller?’ Svaret er: RM-4A+ Off The Road-dækket i dimensionen 59/80R63, der er så højt som en stor elefant og nogenlunde tilsvarende i vægt[1]. Dette massive OTR-dæk er udviklet til at bære hundredvis af tons sten og andre materialer, og det indgår i RM (Rock Mining)-dæksortimentet, som virksomheden producerer.
Dette gigantiske 63 tommers (fælgdiameter) dæk sælges overalt på jorden med henblik på montering på verdens største mine- og gravemaskiner, der typisk benyttes i kul-, guld- og kobberminer.
Med en overordnet diameter på 4,023 meter er dette dæk højere end den tilladte højde for de fleste semi-trailere i Europa (4 meter) og 1 meter højere end en basketballkurv. Dækkets 5.400 kilo er pakket med avanceret teknologi, og det er i stand til at bære en vægt på 100.000 kg ved hastigheder op til 50 km/t.
De teknologier, som dækket er forsynet med, har at gøre med dets materialer, konstruktion og design. Dette 63 tommers dæk har en stålkarkasse- og bæltekonstruktion, og det er præcisionsfremstillet ved hjælp af state-of-the-art- og fuldt integreret dækproduktionsudstyr. Der er anvendt computersimuleringsværktøjer i forbindelse med dækkets design, og Goodyear arbejder tæt sammen med orginale udstyrsproducenter med henblik på at sikre overholdelse af dækstørrelserne på deres køretøjer.
Goodyears 63"-dæk er designet med henblik på optimal performance. Blandt dækkets funktioner kan nævnes Goodyears CycleMax-gummislidbanemateriale, der giver mindre varmeudvikling; centerlinjeriller med låseeffekt, der forbedrer stabiliteten og medfører yderligere varmeudledning. Høj-vinkel-/ikke-retningsbestemte riller giver bedre vejgreb, og en sidevægsfordybning hjælper til at reducere varmeudviklingen.
63"-dækket er tilgængeligt i to dimensioner: 53/80R63 og 59/80R63; med tre slidbanematerialevariationer og to mønsterdybder (E3 og E4), giver det samlet set 12 tilgængelige varianter.
Emner
- Motor
Kategorier
- goodyear
Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 69.000 personer og har 52 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien.
Hvis du vil vide mere om Goodyear og virksomhedens produkter, kan du besøge www.goodyear.com.
[1] Jf. Wikipedia er afrikanske elefanter 3-4 m høje og vejer 4.000-7.000 kg, mens asiatiske elefanter er 2-3,5 m høje og vejer 3.000-5.000 kg.