Gå til indhold
Med sit demonstrations-lastbildæk, der består af 63 % bæredygtige materialer, styrker goodyear sin vision om at hjælpe erhvervsflåderne med at øge effektivitet og bæredygtighed

Pressemeddelelse -

Med sit demonstrations-lastbildæk, der består af 63 % bæredygtige materialer, styrker goodyear sin vision om at hjælpe erhvervsflåderne med at øge effektivitet og bæredygtighed

  • På IAA Transportation præsenterede Goodyear et innovativt demonstrations-lastbildæk, som er fremstillet af 63 % bæredygtige materialer*. Det vidner om virksomhedens bestræbelser på at vælge mere bæredygtige materialer til deres produkter.
  • Goodyears tilbud om integrerede produkt- og mobilitets-løsninger er et skridt i retning af et miljørigtigt mobilitetssystem, der hjælper kunderne med at nå deres bæredygtighedsmål.

Demonstrations-lastbildækket med 63 % bæredygtige materialer indeholder 15 udvalgte ingredienser fordelt på 20 dækkomponenter, herunder dem der er beskrevet nedenfor. Demonstrationsdækket har mærkningen "A" i brændstofeffektivitet. Det betyder, at det kan tilbyde samme brændstofbesparelser som de mest effektive Goodyear-lastbildæk på markedet i øjeblikket.

  • Dækmaterialet indeholder bl.a. carbon black, der gør dækket stærkere og forlænger dets levetid. Traditionelt er dette produkt blevet skabt ved forbrænding af forskellige typer råolie eller kultjærebaserede produkter. Demonstrationsdækket indeholder fire forskellige typer carbon black, som er fremstillet af plantebaseret olie, pyrolyseolie fra udtjente dæk, opsamling og omdannelse af kuldioxid samt en lav-karbon metan-pyrolyseproces.
  • Nogle af de råoliebaserede olier i dette demonstrationsdæk er blevet erstattet med rapsolie. Rapsolie er en bio-baseret ressource, der hjælper med at holde dækkets gummiblanding smidig under skiftende temperaturer. Brugen af biobaseret rapsolie er i tråd med virksomhedens mål om fuldstændigt at erstatte råoliebaserede olier i produktsortimentet inden 2040.
  • Silika er en ingrediens, der ofte bruges i dæk til at forbedre vejgrebet og reducere brændstofforbruget. Demonstrationsdækket indeholder en særlig slags silika, der fremstilles af aske af risskaller, et biprodukt fra behandlingen af ris, som ellers ofte kasseres som affald. Man har fremstillet en silika af høj kvalitet af denne overskudsaske.
  • Polyester fra plastflasker og andet plastaffald genanvendes ved at revertere polyesteren til dens grundkemikalier og gendanne disse til teknisk rent polyester, som er velegnet til dæktråd og derfor giver mulighed for bedre regummiering.

I fremtiden vil demonstrationsdækket kunne opkobles og overvåge en række dæktilstandsparametre. Dette kan medvirke til at reducere spild og forbedre effektiviteten ved at opretholde det ideelle dæktryk og andre dækegenskaber. Overvågning af dækkets tilstand er en vigtig faktor, når man skal afgøre, om og hvornår et dæk skal udskiftes. Det bidrager til dækkets recirkulerbarhed og forbedrer dets ydeevne.

Demonstrations-lastbildækket er i overensstemmelse med virksom-hedens mål om at øge brugen af bæredygtige materialer. Et dæk, som er fremstillet af bæredygtige materialer, med lav rullemodstand og mulighed for fuld regummiering samt mulighed for opkobling til Goodyear Total Mobility, som overvåger dækkets tilstand, kan desuden indvirke positivt på recirkulerbarhed og miljø. Goodyear Total Mobility er et start-til-slut-tilbud til flåder, som bringer hele Goodyears sortiment af premiumdæk til erhvervslastbiler sammen med en pakke med databaseret dæk-overvågning og forudsigelsesanalyser, og mere end 2.000 servicesteder i hele Europa.

Grégory Boucharlat, Vice President Commercial Europe: ”Udviklingen af vores samlede tilbud om produkter og mobilitetsløsninger, Goodyear Total Mobility, er en yderligere hjælp til vores kunder, så de kan nå deres egne bæredygtighedsmål på det krævende transportmarked. Goodyear arbejder målrettet på at udvikle produkter og løsninger, der understøtter vores forretningspartneres ambitioner og bestræbelser på at være mere konkurrencedygtige, mere effektive og mere bæredygtige.”

Udviklingsretningen for Goodyear Total Mobility-løsningen ligger på linje med de forventninger og udfordringer, som transportsektoren i Europa står over for. Den nye undersøgelse, Sustainable Reality Survey, som blev gennemført med deltagelse af mere end 1.400 repræsentanter fra

transportsektoren, bekræfter, at er vigtig for transportflåderne at nå deres bæredygtighedsmål. Goodyear Total Mobility og idéen om at skabe et lastbildæk bestående af bæredygtige materialer skal hjælpe transportvirksomhederne med at opnå dette mål i de kommende år.


* Lastbildækket, der består af 63 % bæredygtige materialer, og som blev præsenteret på IAA Transportation, blev fremstillet som et demonstrationsdæk.

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 72.000 personer og har 55 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.