Blogindlæg -
Planlæg din tur i sommerlandet med Google Street View
Mange danskere benytter allerede Google Street View når der skal planlægges udflugtsmål eller andre praktiske forberedelser til ture ud i det danske land. Fra i dag er der helt nye muligheder, når Google offentliggør nye Street View-billeder af mere end 30 nye danske områder. Ved hjælp af Street View-funktionen i Google Maps kan man nu bl.a. opleve København fra søsiden, og tage en virtuel sightseeing gennem de smukke fredfyldte kanaler, hvorfra man bl.a. kan opleve Operaen, Skuespilhuset, Den Sorte Diamant og Den Lille Havfrue.
Med Street Views 360 graders panoramabilleder kan man navigere rundt i byer og opleve seværdigheder i hjemme fra lænestolen. Det giver især turister en god mulighed for at researche rejsemål og planlægge deres ture. Nu er mulighederne for at gå på opdagelse i Danmark med Google Street View blevet endnu bedre.
I dag tilføjer Google mere end 1000 nye steder på Street View - heraf mere end 30 danske områder fra forskellige dele af landet. Man kan komme på kanalrundfat i de københavnske kanaler, opleve den smukke Tusindårsskoven i Odense eller tage en tur i Faarup Sommerland.
“Med Street View vil vi vise de mange dejlige steder, vi har i Danmark og give vores brugere mulighed for at gå på opdagelse på tværs af såvel lands- som verdensdele. Sommeren er over os, og jeg håber, StreetView kan give inspiration til en smuk tur ud i det danske sommerland - hvadenten man er til sejlads, skovtur eller forlystelsespark”, udtaler Christine Sørensen, Googles danske talsperson.
Street View blev første gang lanceret i USA i maj 2007 og er i dag en populær tjeneste i hele verden. Tjenesten, der blev introduceret i Danmark 2010, er også tilgængelig gennem Google Earth og Google Maps for Mobile. Der bliver løbende tilføjet nye steder til Street View for at detaljere kortene og dermed gøre tjenesten endnu bedre for brugerne. Street View aktiveres i Google Maps ved at trække ikonet med den lille orange mand, Pegman, i venstre side af kortet hen på en af de ruter, der er markeret med blåt. Derved vises panoramabilleder på gadeniveau.
De danske steder, som i dag lanceres på Google Street View, er:
Lyngby Sø
Margreteparken
Søhus, Odense
Gågade, Roskilde
Roskilde kystlinje
Udbyhøjparken, Århus
Utterslev Mose, København
Åløkke Skov, Odense
Boserup Skov, Roskilde
Københavns kanaler
Dalumparken, Vedbæk
Doktorparken, Randers
Faarup Sommerland
Fløng Gadekær/Møllebakken
Gentofte Sø
Hundesømosen, Gentofte
Parkboulevarden, Randers
Roesskovparken, Odense
Havreballe Skov, Århus
Ladegårdsbækken, Randers
Viby Parken
Charlottegård
Tusindårsskoven, Odense
Gyngemosen, Gladsaxe
Eskelund Skov, Ringe
Flengevej, Roskilde
Gågaden, Hedehusene
Mølleparken, Dianalund
Rådhusparken, Århus
Hans Tavsens Park, København
Det er tilladt at publicere skærmbilleder direkte fra Street View for at illustrere artikler, dog under forudsætning af, at Google Maps krediteres og at billederne ikke manipuleres.
Emner
- Data, Telekommunikation, IT
Kategorier
- street view
- google street view
- maps and navigation