Pressemeddelelse -

Artificial intelligence er fremtiden for rekruttering

AI (artificial intelligence) og machine learning skal gøre det nemmere for virksomheder at rekruttere de helt rigtige kandidater.

Virksomheden Graduateland har som de første i Danmark taget teknologien til sig, og er nu klar til at introducere en dansk karriereplatform, Careerland.dk, der bruger en smart rekrutteringsalgoritme. Algoritmen skal ændre måden virksomheder rekruttere og jobsøgende finder nye job i fremtiden. Samtidig kommer den selvfølgelig til at påvirke arbejdsopgaverne for rekrutteringsvirksomheder og HR medarbejdere.

I snart 10 år har Graduateland samlet data fra over 1 million kandidater og 23 millioner jobs fordelt på 190 lande. Disse data er nu hjernen bag deres nye rekrutteringsalgoritme.

Vil du interviewes af en robot?

At robotter kommer til at overtage jobs har vi hørt længe. I fremtiden vil chaufførjobs, samt stillinger inden for både kommunikation og IT, ikke længere være forbeholdt os mennesker. Nogle jobs, f.eks. kundeservicestillinger, er allerede i transition fra menneske til maskine.

Men kan artificial intelligence også overtage jobs, hvor menneskelige kompetencer er helt essentielle? Er AI også fremtiden for HR?

Ifølge Graduateland: Ja! Men Careerlands datadrevede algoritme skal midlertidig ikke stjæle jobs fra HR medarbejdere. Den skal hjælpe dem og give dem mulighed for at bruge deres tid på mennesker. Ikke på data og research.

Mennesket i fokus

‘Nogle ser AI som en erstatning for mennesker. Som noget der gør processer mindre personlige og som i værste fald stjæler menneskers jobs. Vi vil i stedet bruge teknologien til at hjælpemennesker og virksomheder med at få mere succes med deres rekruttering. Som et supplement, der kan give HR-medarbejdere mere tid til menneskelige opgaver.’

Forklarer Patrick Lund, stifter og CEO af virksomheden.

Ved hjælp af AI og machine learning kan karriereportalen matche kandidater, stillinger og virksomheder ud fra en række relevante parametre. Samtidig kan den forudse, hvordan en rekrutteringskampagne vil performe baseret på indhold, eksponering, jobtype, jobkategori og tid.

HR medarbejdere, der arbejder med rekruttering, vil f.eks. ikke længere behøve at undersøge, hvilke kompetencer en UX developer skal besidde, og hvilke platforme de opholder sig på. Det gør algoritmen for dem. I stedet kan de sikre, at kandidaten matcher virksomheden på et personligt plan, hvilket selvfølgelig stadig er - og altid vil være - essentielt for rekruttering.

For at lære mere om AI og datadrevet rekruttering besøg www.Careerland.dk

Related links

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • graduateland
  • rekruttering
  • ai

Graduateland er Europas største karriereportal for studerende og nyuddannede. Vi laver innovative produkter, der hjælper de unge talenter til at få en flyvende start på karrieren. Virksomheden startede i 2010 som et skoleprojekt. I dag har Graduateland mere end en million brugere, over 20.000 kunder, og er stadig 100% selvejet. Vi er et miks af verdensborgere med hovedkontor i det livlige København. Læs mere om vores produkter på www.graduateland.com

Kontakt

Sandra Busch

Pressekontakt Senior Content Strategist PR, content marketing, og sociale medier +4581750090

Mattias Lagerstedt

Pressekontakt Head of Partnerships

Relateret materiale