Pressemeddelelse -

Sense of Urgency

I dag skal det handle om sense of urgency. Førnævnte er alle vendinger, som kan være med til at påvirke menneskets hjerne til at foretage en handling hurtigere og dermed øge salget på ens webshop. Forbered dig på spændende læsning:

Hvad er urgency?

Urgency er et af de mest kraftfulde aspekter i psykologien hos mennesket. Flere undersøgelser har vist, at mennesket handler og tager beslutninger hurtigere, når det kommer til tidspressede opgaver/situationer. På engelsk vil det blive kaldt “urgent situations”.

Slår du det engelske ord “urgency” op i ordbogen, vil du få oversættelser som “akut behov”, “uopsættelighed”, “vigtighed” o.lign. Tager du markedsføringsbrillerne på, så bliver det tolket som en “tidsbegrænsning” – det kan være et tilbud på et produkt, som er gældende i en tidsbegrænset periode. Dette så du måske meget af til BlackFriday, hvor de fleste tilbud var gældende i 24 timer.

Hvorfor er urgency vigtig?

Driver du en webshop, så er der mange gode grunde til at gøre brug af urgency, da det påvirker din konverteringsoptimering, så du kan konvertere endnu flere af dine besøgende om til kunder.

Urgency kan være med til at trigge dine besøgende til at foretage en (ønsket) handling, inden de når at gøre sig alt for mange tanker og overvejelser. De besøgende skal føle, at de simpelthen bliver nødt til at slå til – her og nu.

Mennesket er skruet sammen på den måde, at vi foretrækker trygge rammer og vi har lært at bruge vores sunde fornuft og forholde os kritisk – i hvert fald de fleste af os 🙂

For at sætte det i perspektiv, så betyder det, at vi som regel ikke køber et produkt med det samme, vi ser det på en hjemmeside. Vi tænker over tingene. Vi venter. “Har jeg råd?”, “Er det min størrelse?”, “Ser jeg mon tyk ud i denne kjole?”Der er mange undskyldninger og punkter, som holder os tilbage.

Hvorfor stiller vi så os selv disse spørgsmål? Svaret er simpelt: Vi er bange for at fortryde. Vi har ikke lyst til at foretage en handling, som vi måske kommer til at fortryde bagefter. Tænk hvis alle dine besøgende slet ikke havde disse reaktive-tanker? Din omsætning ville eksplodere.

Sådan anvender du urgency på din hjemmeside

Du har måske før besøgt en webshop, hvor der var et tilbud, som udløb efter x-antal minutter? Webshoppen anvendte altså sense of urgency, hvilket betyder, at tilbudet er tidsbegrænset. Du kunne måske endda se en countdown, som talte ned fra sekund til sekund.

Simple ord og sætninger kan være med til at øge dit salg og skabe urgency:

  • Tilbuddet gælder kun i 24 timer
  • Kun X tilbage på lager
  • Skynd dig
  • Køb nu og spar 100,-
  • Tilbudet udløber om 1t 23m og 10s (countdown)
  • Køb inden tirsdag og få en gratis [INDSÆT ET PRODUKT HER] med
  • Køb i dag og vi betaler fragten (Normalpris: 89,- )

Listen er lang og alle ovenstående puntker er eksempler på, hvordan du kan påvirke dine besøgende, så de går fra at være reaktive til mere proaktive i sin købsadfærd. Det er selvfølgelig individuelt, hvad der netop er med til at gøre udfaldet for om et køb gennemføres eller ej, men når du har muligheden, kan du ligeså godt anvende psykologi i din markedsføring og på din hjememside.

Ved at implementere sense of urgency skal de besøgende i sidste ende fortryde, hvis de ikke foretager et køb hos dig. Dette psykologiske markedsføringstrick – eller “salgstrick” – vil være med til at øge din konverteringsrate.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Grafikr er et datadrevet webbureau, der har fokus på resultater og brugervenlighed. Vi lægger en stor dyd i at kunne levere det rette webdesign og grafisk design, der passer til din målgruppe.

Kontakt

Erik Jeppesen

Pressekontakt Partner

Relateret materiale