Gå til indhold
Billede fra jobmesse i Malmø, efteråret 2021.
Billede fra jobmesse i Malmø, efteråret 2021.

Pressemeddelelse -

400 svenskere i bus til jobmesse i Bella Center

4 busser, 40 virksomheder og 400 jobsøgende. Det er fakta om årets første dansk-svenske jobmesse, som Greater Copenhagen afholder den 8. marts sammen med et stærkt partnerfelt. Både danske og svenske jobsøgende deltager, og bag jobmessen står Københavns Kommune, Malmö stad, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Arbetsformedlingen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Greater Copenhagen.

Jobmessen er en opfølgning på efterårets succesfulde dansk-svenske jobmesse i Malmø, hvor 48 svenskere fik ansættelse i danske virksomheder, som samtidig modtog over 300 ansøgninger på opslåede job.

Partnerkredsen afholder dansk-svenske jobmesser fordi:

  • "Vi skal have genstartet vores fælles arbejdsmarked efter corona. Vi skal derfor sætte alle sejl ind på at hjælpe vores virksomheder med at rekruttere de nødvendige medarbejdere. I efteråret gav jobmessen konkrete ansættelser på tværs af Øresund, og derfor gentager vi succesen med fælles jobmesse, fordi vi på den måde kan matche svensk arbejdskraft med ledige danske arbejdspladser og vice versa", siger Sophie Hæstorp Andersen, forkvinde for Greater Copenhagen og Overborgmester i Københavns Kommune.
  • ”Vi står lige nu i en situation, hvor vi ser stor mangel på arbejdskraft i København, samtidig med at mange malmøboere ønsker at bidrage med deres kompetencer og arbejde på den anden side af sundet. Et mere integreret Øresundssamarbejde på tværs af den svensk-danske grænse er en vigtig del af at imødekomme den mangel og imødekomme begge parters behov”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh, bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen og borgmester i Malmö stad.
  • ”Manglen på arbejdskraft er i dag den største udfordring for Danmarks fortsatte vækst og økonomiske fremgang. Derfor skal vi arbejde stenhårdt på at forbedre vores adgang til arbejdskraft fra udlandet – for eksempel fra vores gode svenske naboer. For at få flere svenskere ansat i danske virksomheder skal vi have etableret ét fælles arbejdsmarked I Greater Copenhagen, hvor arbejdskraften kan bevæge sig let og ubesværet henover Øresund. Det kommer til at kræve et langt sejt træk, men med jobmessen i dag – hvor ledig svensk arbejdskraft bliver matchet med danske virksomheder – tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning”, siger Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør, Dansk Industri.
  • ”Danske virksomheder mangler medarbejdere. Faktisk er manglen på kvalificeret arbejdskraft danske virksomheders problem nr. 1 lige nu. Sådan har det været længe. Og uden arbejdskraft går vores virksomheder glip af ordrer og omsætning, og samfundet går glip af vækst og indtægter. Det er oplagt at se over Øresund, hvor der går gode og ledige kræfter rundt. Den sidste dansk-svenske jobmesse var en succes med 48 direkte ansættelser hos vores medlemsvirksomheder, og vi har også fået meget positive tilbagemeldinger fra de øvrige medlemmer af Dansk Erhverv, der deltog. Denne gang er jobmessen i København, og det vil både være svenske og danske jobsøgende, der deltager. Vi er glade for og stolte over at være en del af samarbejdet”, siger Brian Mikkelsen, Adm. Direktør, Dansk Erhverv.

Fakta om jobmessen:

  • Dato: 8. marts 2022 kl. 10-12 og kl. 14-16.
  • Adresse: Bella Center, Center Blvd. 5, 2300 København.
  • Busafgang fra Hyllie, Malmø: kl. 9 og kl. 13.
  • Deltagende virksomheder: Arp-Hansen Hotel Group – Aviator Airport Partner APS – Bella Group – Bladkompagniet – Brdr. Price – Cabinn Hotels A/S – Circle K – Cityjet A/S – Compass Group Denmark – Coop – De 5 Stjerner A/S – DHL Aviation – DMC NORDIC Denmark A/S – DSB – Hartmanns A/S – Humac – ISS Facility Services – JKS A/S – Københavns Lufthavne – Madkastellet – Madklubben – McDonald's – Menzies Aviation A/S – Nemlig.com – Paté Paté – PostNord Danmark – Restaurant Flammen – Salling Group – Scandic Hotels – Scandic Spectrum – Securitas A/S – Select Service Partner – SMS International Shore Operations – Sovino Brands – Specialised Hotelrengøring – Storm Group – Stromma Danmark A/S – Tivoli – Uddannelseshjørnet – YouSee – Øresunddirekt.
  • Infomøder: 3F og Øresunddirect afholder informationsoplæg om ansættelsesforhold i Danmark.

Fakta om Greater Copenhagen – og det integrerede arbejdsmarked:

  • Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,4 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark. Det politiske samarbejde består af Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner.
  • Greater Copenhagen har formuleret et politisk charter for et fælles integreret arbejdsmarked – der fastlægger samarbejdets ambitioner.
  • Den fælles vision for arbejdsmarkedet i Greater Copenhagen er et sammenhængende arbejdsmarked, som understøtter bæredygtig vækst, velstand og velfærd i hele metropolregionen.

Related links

Emner

Kategorier


Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Relateret materiale

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum