Fremtidens transport i Greater Copenhagen til debat på Folkemødet
Veje, jernbaner, faste forbindelser og en velfungerende kollektiv trafik er uundværlige for at sikre fortsat vækst og udvikling i Greater Copenhagen. På Folkemødet 2018 debatterer politikere, erhvervsfolk og eksperter fremtidens transport og infrastruktur i Greater Copenhagen i to debatter og en quiz, for moderne infrastruktur er livsnerver i en metropolregion.