Pressemeddelelse -

Sneeventyr i svenske Lapland - kun 2,5 timer væk

Hører du til dem, der drømmer om bjerge af sne og is, så snart du hører om den første nattefrost? Så skulle du måske bytte skiferien ud med et sandt sneeventyr for både store og små i Kiruna i svenske Lapland med Grønlands Rejsebureau. Med ny direkte flyforbindelse fra København er oplevelserne kun 2,5 timer væk!

Slædehundekørsel, nordlys, snescooter, stå på ski, lege med sne, møde samer og rensdyr – og besøg på det verdensberømte Ishotel. Det er blot nogle af de magiske vinteroplevelser, du kan have i vente på rejserne til Kiruna med Grønlands Rejsebureau: ”Sneeventyr for hele familien i Kiruna” og ”Snedronning for en nat på Ishotellet”.

Magiske omgivelser og oplevelsesmuligheder for børn og voksne
Malmminebyen Kiruna, i svenske Lapland, ligger 200 km nord for polarcirklen tæt på Laplands store nationalparker og fjeldet Kebnekaise, der er Sveriges højeste. Området er kaldt Europas sidste vildmark og byder på et væld af gode oplevelsesmuligheder for den besøgende.

I Kiruna er gennemsnitstemperaturen mellem minus 10 og plus 1 grader. Det er stadig vinter på vores rejsetidspunkt, men den mørke og kolde del af vinteren er forbi, og i stedet er omgivelserne nærmest magiske og fyldt med oplevelsesmuligheder for både børn og voksne. På vore rejser har vi samlet et udvalg af de bedste af slagsen:

  • Nordlys og snescootertur*
    Efter en introduktion til dét at køre på snescooter kan du og en passager sætte dig tilrette og starte turen ud i aftenmørket. Den hvide sne lyser smukt op, og er det klart vejr, er der store chancer for at opleve det fuldstændig fantastiske nordlys.
  • Besøg på Ishotellet*
    Ishotellet i Kiruna er andet og meget mere end et hotel bygget af is og sne. Det er også et kunstprojekt, som involverer anerkendte internationale kunstnere. Hvert år bygges hotellet op og udsmykkes på smukkeste vis af kunstnere - i slutningen af april tager midnatssolen så småt over, og Ishotellet begynder at smelte.
  • Hundeslædetur og frokost med bål og hygge*
    Vi lærer først dyrene at kende for så, på varme rensdyrskind, at køre derudaf med hundeslæden og føreren. Undervejs holder vi pause, tænder bål og får varm kakao og frokost.
  • Ráidu – samisk kultur og rensdyr *
    En guidet tur, der giver dig indsigt i den samiske kultur. Efter en kort tur til rensdyrlejren med snescooter og slæde begynder turen med en præsentation af den samiske kultur i fortid og nutid. Du får chancen for at prøve at indfange et rensdyr med lasso og til at føre din egen rensdyrslæde/kane. På hele turen vil guiden fortælle vidt og bredt om den samiske levevis og rensdyrenes betydning. Til slut bydes på en traditionel frokost, der bliver serveret i et sametelt. 
  • Lav din egen isskulptur *
    Et must for besøgende til ishotellet. Materialet - den krystalklare is – findes i rigelige mængder omkring Jukkasjärvi. Ishotellets kunstnere introducerer dig til den magiske og sjove verden af isskulpturering.

Kun 2,5 timers flyvetur væk
Alle herlighederne er ikke så langt væk, som man kunne frygte. SAS har nemlig åbnet en direkte flyrute mellem København og Kiruna, så de godt 1.300 km. til sne og nordlys tilbagelægges på blot 2,5 timer.

Læs mere på www.greenland-travel.dk/lapland

* Udvalget af udflugter varierer fra rejse til rejse og nogle kan være tilkøb

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • rejser til lapland
  • rejser til kiruna
  • familierejse til lapland
  • ishotel
  • ishotel i kiruna

Grønlands Rejsebureau er verdens største udbyder af skræddersyede rejser og pakkerejser til Grønland. Vi arrangerer også rejser til Island, Færøerne, Antarktis, Svalbard, Lapland og Lofoten. Derudover har vi en bred vifte af grupperejser, konferencer og læser- og foreningsrejser. Fælles for dem alle er, at vi vil skabe en unik rejseoplevelse og give dig en rejse for livet med hjem i bagagen!

Kontakt

Relateret materiale

  • Julefrokost i Julemandens hjemland

    Der er ikke meget sanseløs druk og dårlig underholdning over julefrokoster holdt med Grønlands Rejsebureau – de byder derimod på geysere, vildmark, nordlys, sneskosafari, julestemning og juleshopping i verdensklasse. Grønlands Rejsebureau har løsningen på den ekstraordinære julefrokost, som vil blive husket: Julefrokost i Grønland, Island, Færøerne eller som noget helt nyt - Kiruna i Lapland.

  • Træt af at stå på ski – prøv hundeslæde!

    Op med lift, ned af bakke, op med lift, ned af bakke… en hel uge. Er du vild med sne, men er du ved at være der, hvor op og ned er lidt trivielt - så er det måske på tide at bytte skiene ud med en hundeslæde. En rejse til Grønland og en tur på hundeslæde er en rejse, du med garanti vil huske!

  • Lysende nyhed på det danske rejsemarked

    Sov i en specialbygget glas igloo med udsigt til verdens bedste nordlys. Forestil dig at ligge bekvemt i en lun seng og betragte stjernehimlen og nordlyset, der spiller på himlen; være tæt på naturen og samtidig nyde den moderne komfort. Det er virkelig en oplevelse, der kun er de få forundt! Det er i Kakslauttanen i Finland, det foregår, og nu kan du rejse med Grønlands Rejsebureau derop.

  • Grønlandsdrømme på en forlænget weekend

    Drømmer du om Grønland, men er løbet tør for ferie? Nu er der hjælp at hente for dig, der drømmer om at rejse til Grønland, men som ikke har flere uger at hive ud af kalenderen. I Grønlands rejsebureau tilbyder vi nu forlængede weekendophold i Grønland på 4-5 dage. Du når at komme helt væk fra hverdagens hektiske liv og får smagt på Grønlands enorme vidder og unikke ro.