Gå til indhold
GROHE er vinder af en af Europas mest prestigefylde bæredygtighedspriser i kategorien "Resources".
GROHE er vinder af en af Europas mest prestigefylde bæredygtighedspriser i kategorien "Resources".

Pressemeddelelse -

GROHE vinder eftertragtet europæisk bæredygtighedspris

Den 4. december blev GROHE kåret som vinder af en af Europas vigtigste bæredygtighedspriser, German Sustainability Award 2021 i kategorien ”Ressources”. Samtidig er GROHE blevet udvalgt til en af verdens 50 pioner virksomheder i det globale bæredygtigheds- og klimabeskyttelsesinitiativ "50 Sustainability & Climate Leaders", der er baseret på FN's 17 bæredygtige udviklingsmål.

Siden 2008 er en af Europas mest prestigefylde bæredygtighedspriser, German Sustainabillity Award, blevet uddelt med støtte fra bl.a. den tyske regering og en række NGO’er som UNESCO og UNICEF. Prisen gives til byer, virksomheder og enkeltpersoner, der har bidraget positivt til det bæredygtige samfund, ogved årets prisuddeling den 4. december løb GROHE med en af de attraktive priser. Det var i kategorien ”Ressources”som en anerkendelse af virksomhedens målrettede arbejde med at reducere ressourceforbruget i hele værdikæden og for at tilbyde forbrugerne et bæredygtigt og vandbesparende produktsortiment.

Den fornemme bæredygtighedspris er endnu en milepæl i GROHEs bæredygtige agenda, som bl.a. har betydet CO2 neutral produktion og erstatning af plastemballage med mere bæredygtige alternativer. For at nå disse ambitiøse mål har GROHE bl.a. reduceret sine drivhusgasemissioner med godt 40 procent siden 2014 og samtidig øget energieffektiviteten med 24 procent. Resultaterne er bl.a. opnået ved konvertering til grøn elektricitet og investeringer i solteknologi, kombinerede varme- og kraftværker samt innovative ressourcebesparende produktionsprocesser. Arbejdet med at reducere plastforbruget har resulteret i besparelser på over 21 millioner stk. emballagematerialer fremstillet af plast.Og i 2021 forventes besparelserne at nå 31 millioner.

GROHE som global pionervirksomhed
Disse resultater er også baggrunden for, at GROHE er blevet udvalgt til en af verdens 50 pionervirksomheder i det globale bæredygtigheds- og klimabeskyttelsesinitiativ "50 Sustainability & Climate Leaders". GROHE og de 49 andre globale virksomheder bliver profileret i en række dokumentarfilm, der viser, hvordan erhvervslivet kan tage ansvar for klimaet.Som pionerer i deres respektive brancher demonstrerede de enkelte virksomheder, hvordan de aktivt engagerer sig i en bæredygtig fremtid, der er baseret på FN's 17 bæredygtige udviklingsmål, og inspirerer andre til at følge deres eksempel.

GROHE viser bl.a. i sin film, at bæredygtighed er en kontinuerlig rejse for virksomheden og præsenterer de innovative tilgange, der har gjort bæredygtighed til kernen i virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder hvad arbejdet med bæredygtighed har betydet for den økonomiske udvikling.

Se mere om 50 Sustainability & Climate Leaders

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum