Gå til indhold
Medarbejderne er glade for GROHE som arbejdsplads

Pressemeddelelse -

Medarbejderne er glade for GROHE som arbejdsplads

GROHE er både i Danmark og i resten af Europa rangeret højt på listen over Europas Bedste Arbejdspladser

Med basis i fortrolige undersøgelsesdata om medarbejdernes vurdering af tillid, innovation, værdier og lederskab har GROHE atter her i 2021 opnået en flot placering på listen over Europas Bedste arbejdspladser. Listen udarbejdes hvert år af Great Place to Work® i samarbejde med The Economist Group og omfatter 3.000 arbejdspladser med tilsammen 1 million medarbejdere i 21 lande på tværs af Europa.

GROHE henter en 12. plads, og virksomheden bliver især anerkendt for sit engagement i at skabe en skræddersyet medarbejderoplevelse, der dækker hele karrieren på en fleksibel, mangfoldig og inkluderende arbejdsplads med flade hierarkier.

"Medarbejderne er kernen i alt, hvad vi foretager os. At modtage denne anerkendelse er resultatet af godt teamwork i hele vores region. Vores virksomhedskultur og alle vores medarbejdere skaber det, der er blevet bekræftet som et "godt sted at arbejde”. Samtidig er det et incitament for os til at fortsætte alle bestræbelser på at tilbyde spændende karrieremuligheder for at tiltrække og fastholde dygtige talenter,” siger Jonas Brennwald, leder LIXIL EMENA og co-CEO Grohe AG.

Konstant forbedring i Danmark
Også i Danmark er GROHE med en 14. plads højt placeret på listen, og for fjerde år i træk har den danske afdeling forbedret sin placering og dermed arbejdsmiljøet for medarbejderne. Samtidig har GROHE kunnet notere sig en markant vækst på det danske marked med ca. 15 procent om året.

GROHEs danske direktør Poul Christian Pedersen fremhæver en engageret og forandringsvillig medarbejderstab med en stærk team-ånd kombineret med en stor arbejdsglæde som de vigtigste faktorer til den konstante forbedring og understreger:

”GROHE vil være en af Danmarks bedste arbejdspladser, og derfor ønsker vi at få testet og udviklet vores arbejdsmiljø på en målbar måde, og det har vi fået ved samarbejdet med Great Place To Work. I de fire år vi har været med, viser vores resultater, at vi konstant har forbedret arbejdsmiljøet blandt medarbejderne. Og det er vi meget glade for. Det er ikke så meget vores placering på GPTW’s lister, vi har fokus på, men mere den kendsgerning, at vi konstant forbedrer resultaterne og styrker vores medarbejderes arbejdsglæde.”

”Jeg er meget stolt og rørt over resultaterne fra certificeringen, som bl.a. viser, at vores medarbejdere synes, at GROHE er et rigtig godt sted at arbejde, og at de er stolte over at arbejde i virksomheden. Det understreger, at den rejse vi påbegyndte i 2008 for at gøre GROHE til en succesrig, innovativ og stabil virksomhed til fordel for vores kunder og medarbejdere har båret frugt.”

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum