Gå til indhold
Som faggruppepartner for VVS-finalen i DM i Skills havde GROHE de fire finaledeltagere på besøg i virksomhedens moderne træningscenter i Brøndby.
Som faggruppepartner for VVS-finalen i DM i Skills havde GROHE de fire finaledeltagere på besøg i virksomhedens moderne træningscenter i Brøndby.

Pressemeddelelse -

Nu er VVS’erne gået i træning til DM

Med ca. en måned til DM i Skills har de fire deltagere i VVS-Energispecialist-konkurrencen netop fået de første oplysninger til den konkurrenceopgave, som de skal dyste i den 18. til 20. april 2024 i Roskilde. De kan nu for alvor begynde træningen og forberedelserne har bl.a. omfattet et besøg i GROHEs træningscenter.

DM i Skills 24 i april måned nærmer sig med hastige skridt, og her ca. en måned før startskuddet har de fire finaledeltagere i VVS- Energispecialist-konkurrencen, Martin Sørensen Nadal, Rasmus Salling Collatz, Andreas Fredberg Petersen og Mads Kulmbach Kortegaard fået de indledende oplysninger om det projekt, de skal dyste i.

GROHE leverer i samarbejde med EVU de sanitetsprodukter, som indgår i finalens konkurrence, og samtidig støtter GROHE de fire finaledeltagere i VVS-Energispecialist-konkurrencen som faggruppepartner. I den forbindelse besøgte de fire finaledeltagere GROHEs avancerede træningscenter tidligere på året for at få en generel præsentation af GROHEs produkter før konkurrencen. Ved besøget fik de bl.a. en gennemgang af GROHEs armaturer, termostater, brusere og vandsystemer.

De fire finalister er nået frem til finalen via sejre i skolemesterskaber og regionale mesterskaber, og en af deltagerne, 20-årige Rasmus Salling Collatz fra RSP VVS i Kastrup, siger:

Jeg ser frem til en spændende finale til april, og det har været inspirerende at være på rundtur hos nogle af sponsorerne og lære branchen og vores kommende samarbejdspartnere endnu bedre at kende. I GROHEs træningscenter fik vi bl.a. mulighed for at se og afprøve nye avancerede produkter, som vi ikke har mulighed for på skolen. Og vi fik samtidig mulighed for at skille produkterne ad og se de komplette vandinstallationer – også bag installationerne og med vand på.”

Om baggrunden for GROHEs involvering i DM i Skills fortæller Product Trainer Ivan Pujic:

DM i Skills er et rigtig godt arrangement, der matcher vores fokus på at medvirke til at afhjælpe manglen på kvalificerede unge i branchen og styrke kendskab til og interesse for vvs-uddannelserne. Og det passer fint sammen med vores andre uddannelsesaktiviteter som fx vores moderne træningscenter for installatører og erhvervsskoler i Brøndby og vores omfattende uddannelsesprogram GIVE (GROHE Installer Vocational Training and Education), som støtter og samarbejder med tekniske skoler og uddannelsesinstitutioner i ca. 40 lande.”

Alle fire deltagere har nu ca. en måned til at træne i konkurrenceprojektet, som de har fået en beskrivelse af - men som kan ændres med op til 30 procent på selve dagen.

Se en præsentation af de fire finaledeltagere her.

Emner

Kategorier


Om GROHE

Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er hvert produkt fra GROHE baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Brandet tilbyder livsforbedrende produkter og ydelser i tre dedikerede produktgrupper, GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium subbrandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.

Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra målet om CO2-neutral* produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet. Takket være det hybride kommunikationssystem GROHE X, tilbyder GROHE nye impulser til branchen. Uanset om det er digitalt på brandoplevelses hubben, fysisk eller hybridt i GROHE X Brand & Communication Experience Center i Hemer, Tyskland, eller på landevejen med GROHE X Motion Trucks, fører brandet mennesker sammen for at bidrage til LIXIL's formål om at "gøre bedre hjem til virkelighed for alle, overalt".

*inklusive CO2-kompensationsprojekter. Se mere på grohe-x.com/sustainability

Om LIXIL

LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. De unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/


GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.


For yderligere information, kontakt venligst:

Christina Holmberg,

PR & Communications Manager, DK
Tlf: +46 708 63 54 20
Mail: Christina.holmberg@lixil.com

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum