Pressemeddelelse -
Ny analyse fra GROHE: Danske kommuner har det laveste vandforbrug i Norden
For andet år i træk har GROHE undersøgt vandforbruget i de Nordiske lande. Resultaterne er netop blevet præsenteret på hjemmesiden Vandbarometer.dk, og de viser, at de danske kommuner med Aarhus i spidsen fortsat er nordiske mestre i vandbesparelser.
110 liter vand bruger en århusianer om dagen, og det er så lidt, at Aarhus kommune topper listen over store kommuner i Norden med det laveste vandforbrug. Med et forbrug på 120 og 134 liter
indtager Odense og København henholdsvis anden- og tredjepladsen. De henviser dermed alle de øvrige store kommuner i Norden til pladserne uden for podiet. Analysen viser store forskelle mellem de forskellige kommuner i de nordiske lande med et spænd fra 110 liter i Aarhus til 264 liter per dag per person i norske Trondhjem.
De positive danske resultater spejles også i analysens resultater vedrørende danskernes holdning til deres eget vandforbrug. Næsten halvdelen af de adspurgte vurderer, at de selv har et bæredygtigt vandforbrug, og hele 43 procent siger, at de gør noget hver dag for at reducere deres vandforbrug. Sidstnævnte resultat er markant anderledes end svarene fra de øvrige lande, hvor 31 procent af svenskerne og kun 18 procent af nordmændene dagligt gør en indsats for at reducere deres vandforbrug. Med 39 procent er finnerne tættest på danskerne i dette spørgsmål.
”Formålet med GROHEs Vandbarometer er at vise indbyggere i de nordiske lande, hvordan man kan have et bæredygtigt vandforbrug i hverdagen. At godt hver tiende i analysen siger, at de ikke er interesserede i at reducere deres vandforbrug dokumenterer, at dette arbejde er vigtigere end nogensinde. Frem for alt skal svenskerne og nordmændene begynde at tænke mere over deres vandforbrug og reducere det. På det punkt går Danmark forrest,” siger Mette Nielsen, Leader Marketing hos GROHE Danmark.
Se mere om analysen på Vandbarometer.dk
Topliste: Vandforbruget i de største nordiske kommuner
- Århus: 110 liter vand pr. person og dag
- Odense: 120 liter vand pr. person og dag
- København: 134 liter vand pr. person og dag
- Oslo: 139 liter vand pr. person og dag
- Helsinki: 171 liter vand pr. person og dag
- Turku: 171 liter vand pr. person og dag
- Bergen: 202 liter vand pr. person og dag
- Tampere: 204 liter vand pr. person og dag
- Malmø: 205 liter vand pr. person og dag
- Stockholm: 206 liter vand pr. person og dag
- Göteborg: 207 liter vand pr. person og dag
- Trondheim: 264 liter vand pr. person og dag
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udført af opinions- og markedsundersøgelsesvirksomheden Ipsos Norm på vegne af GROHE. Statistikken er indsamlet gennem en onlineundersøgelse i perioden 22.-29. april 2021 med respondenter i alderen 18-65 år fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Sammenlagt har 6.358 respondenter deltaget, og resultatet er repræsentativt for landet med et signifikansniveau på 95 procent.
Om kortlægningen
Oplysningerne om byernes vandforbrug er hentet fra de respektive kommuner eller kommunens vandleverandør i de tre største kommuner i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Forbruget bygger på alt faktureret vand i de pågældende kommuner i 2020. Gennemsnittet er beregnet ved at dividere antallet af liter med antallet af indbyggere i de respektive kommuner.
Bilag
Tænker du over dit vandforbrug?
I alt | |
Ja, hver dag | 31 % |
Ja, en gang om ugen | 25 % |
Ja, en gang om måneden | 18 % |
Ja, en gang om året | 12 % |
Nej, aldrig | 13 % |
Hvilke udsagn beskriver dig?
I alt | Sverige | Finland | Norge | Danmark | |
Jeg bruger vand ansvarligt/bæredygtigt | 51 % | 42 % | 56 % | 51 % | 49 % |
Jeg gør noget hver dag for at reducere mit vandforbrug | 30 % | 31 % | 39 % | 18 % | 43 % |
Jeg vil gerne mindske mit vandforbrug, men jeg ved ikke hvordan | 15 % | 22 % | 10 % | 16 % | 17 % |
Jeg er ikke interesseret i at mindske mit vandforbrug | 12 % | 13 % | 10 % | 15 % | 7 % |
Vandforbruget i Danmark, Norge, Sverige og Finlands tre største byer
Kommune | Vand/m3 (debiteret) | Indbyggere | m3/indbygger | l/person og år | l/person og dag |
Stockholm | 73.500.000 | 975.551 | 75,3 | 75.342 | 206 |
Göteborg | 44.000.000 | 583.056 | 75,5 | 75.464 | 207 |
Helsinki | 40.932.000 | 656.920 | 62,3 | 62.309 | 171 |
Oslo | 35.416.718 | 697.010 | 50,8 | 50.812 | 139 |
København | 31.300.000 | 637.936 | 49,1 | 49.064 | 134 |
Malmø | 26.050.000 | 347.949 | 74,9 | 74.867 | 205 |
Bergen | 21.100.000 | 285.601 | 73,9 | 73.879 | 202 |
Trondheim | 20.015.000 | 207.595 | 96,4 | 96.414 | 264 |
Tampere | 17.952.000 | 241.009 | 74,5 | 74.487 | 204 |
Århus | 14.254.024 | 353.445 | 40,3 | 40.329 | 110 |
Turku | 12.135.725 | 194.391 | 62,4 | 62.429 | 171 |
Odense | 8.987.264 | 205.881 | 43,7 | 43.653 | 120 |
Emner
Om GROHE
I Nordeuropa har GROHE sit regionale hovedkvarter i København og lokale salgskontorer i Oslo, Stockholm og Helsinki. GROHE er verdens største leverandør af sanitetsprodukter samt et globalt varemærke, der er dedikeret til at producere og tilbyde innovative vandprodukter. I årtier har GROHE holdt fast i sine varemærkeværdier: teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse værdier belyser GROHEs engagement i at udvikle enestående oplevelser og tilbyde "Pure Freude an Wasser". Gennem ingeniørvidenskab, innovation og design med en stærk forankring i Tyskland kan GROHE stolt henvise til mærket "Made in Germany", som yderligere forstærker kundernes tillid til varemærket. Alle GROHEs produktionsanlæg anvender tekniske kvalitetsløsninger for at sikre, at der er i overensstemmelse med GROHEs værdier og standarder. GROHE kan dermed sikre, at produkterne lever op til selv de højeste forventninger til udførelse og funktion. I løbet af de seneste 10 år er GROHEs succes blevet bekræftet af mere end 280 design- og innovationspriser samt en række topplaceringer som "Tysklands mest bæredygtige store virksomhed". GROHEs produkter indgår i flere kvalitetsprojekter verden rundt, hvilket beviser, hvordan både arkitekter, designere og udviklere foretrækker GROHEs produkter.
LIXIL (TSE Code 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser daglige udfordringer og skaber et bedre hjem for alle, overalt. Med vores japanske arv skaber vi verdensførende og innovativ teknik til at skabe produkter af høj kvalitet, som forvandler hjemmet. Men det, der gør LIXIL unikt, er, hvordan vi gør det: med meningsfuldt design, entreprenørånd, et engagement i at forbedre tilgængeligheden for alle og en ansvarsfuld vækst. Vores strategi realiseres gennem brancheførende varemærker, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Omkring 60.000 kolleger er aktive i mere end 150 lande og stolte af at kunne fremstille produkter, som berører mere end en milliard menneskers liv hver dag.
GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.