Nyhed -

Back-to-basics med RFID

Simpel matematik – svært i praksis

Når man lytter til de eksperter, som fx på RFID-konferencen i juni gav deres besyv med om RFIDs udbredelse i Danmark, står én ting klart:

Den anbefaling at leverandører og handel i første omgang skal koncentrere sig om at udnytte RFID-teknologiens helt særlige potentiale for at få styr på sit lager – ikke bare 75% eller 85% styr på lageret, men meget tæt på de 100%, som det er muligt, når enheder er tagget med RFID-tags.

”Det lyder måske lidt kedeligt med det fokus på lagerstyring, for skulle RFID ikke være en ny, smart teknologi? Faktisk er det bedre at se RFID som den elektriske skruemaskine ift. stregkoden som den klassiske hånddrevne skruetrækker. RFID kan hjælpe virksomheder med at gøre lager- og hyldestyring nemmere og mere præcis – det er ikke en opfindelse af en helt ny disciplin. Men kedeligt er det bestemt ikke, for med 100% nøjagtigt lageroverblik, kan virksomheder få indsigter og skabe de nye løsninger, som fremover skal drive salget”, mener Mads Kibsgaard, Supply Chain Specialist i GS1 Denmark.

Lagerstyring er fundamentet for alt det sjove

Nikolai Klausen, direktør i WEAR, er enig: ”Lagerstyring og hyldestyring er fundamentet for alt det sjove. Hvordan vil du fx give din kunde forslag i prøverummet om en nederdel der passer til den t-shirt, hun har taget med derind, hvis du ikke kan stole på dine lagerinformationer? Med RFID-tags på varerne og læsere på hylderne kan du registrere interesse for produkter, fordi du kan se hvor tit og hvornår, den er blevet taget ned fra hylden. Og dermed har du et faktuelt grundlag for at analysere dig frem til, hvordan du kan konvertere interessen til salg”.

Forbrugerne driver udviklingen

Fra Teknologisk Institut er man med på, at det udstrakt grad er forbrugernes adfærd og forventninger, der driver udviklingen:

”Vi er utålmodige. Er blusen ikke i butikken, så går vi ind i en anden, eller køber den online. Vi vil kunne returnere et web-køb med posten eller bytte i en fysisk butik. Det skal være nemt og bekvemt – og med hurtig levering. Og dét stiller meget høje krav til backend-systemer hos detailhandlen”, pointerer Sanne Schibsbye, Seniorprojektleder hos Teknologisk Institut.

Og så er vi tilbage ved lagerstyringen, det basale overblik over hvad vi egentlig har på lager.

Kunderne er glade. Men hvad med medarbejderne?

Midt i begejstringen over teknologiens muligheder lyder også en anden anbefaling: At man anerkender den indsats der skal til for at få medarbejderne med på RFID-vognen:

”Det er måske en smule provokerende at sige, men RFID er for vigtigt til at lade det være op til it-afdelingen. Det er ikke kun et it-projekt,” siger Mads.

”Personalet skal kunne se pointen med det, for det er deres arbejdsgange der skal ændres, og det skal der motivation til. Heldigvis er den min erfaring, at så snart personalet kan se forbedringerne for dem – fx at vareoptælling i butikken kun tager en brøkdel af tiden – så kommer de med”, fortæller Jakob Falkenby som har anvendt RFID i sin butik, Pigernes Verden.

Hans Petter Hübert fra Moods of Norway supplerer med den pointe, at nogle endda ser teknologi-anvendelse i butikker som en mulig rekrutteringsparameter.

Og hvad med fremtiden for den fysiske butik?

”Inden for tøjbranchen har man nogle hårde erkendelser at komme over”, mener Nikolai. ”Man er nødt til at oppe sig, så man tilbyder noget, som webshoppen ikke gør. Vil man være et afhentningssted for køb gjort på nettet, eller vil man skabe en exceptionel kundeoplevelse?”

”Click&Collect er i hastig fremdrift i flere lande, så det er en mulighed danske virksomheder bør holde et vågent øje med”, mener Sanne, og der er jo en reel mulighed for merkøb, når forbrugeren afhenter netkøb i den fysiske butik – hvis butikken formår at udnytte dette kontaktpunkt med forbrugeren.

Gang på gang på konferencen rejstes spørgsmålet: Hvorfor er vi ikke længere fremme i Danmark, når nu resten af verden er i fuld sving? Vi har ikke svaret, men det er stadig spændende at følge med i udbredelsen af RFID.

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • stregkoder
  • stregkode
  • rfid
  • rfid tag
  • mærkning med rfid
  • gs1
  • gs1 denmark
  • data
  • produktdata
  • standard
  • standarder

Kontakt

  • Mads Kibsgaard

    Supply Chain Specialist Rådgivning om stregkoder, pallelabels og projekter om bæredygtighed 39 16 90 08

Relateret materiale

  • Hos Nestlé er stamdata del af kvalitetsoplevelsen

    For Nestlé skal kvaliteten være i top. Både kvaliteten af de mange kendte brands og af produktinformationer til kunder og forbrugere. Derfor er man nu i gang med at blive endnu bedre til stamdata sammen med GS1Trade Exact.

  • Du har hørt, at korrekte produktdata er vigtige - men hvorfor egentlig?

    Få svaret i denne film på 2 minutter.
    Det hjælper GS1Trade Sync dig med
    Ved at lægge jeres produktstamdata og -fotos i GS1Trade Sync opnår I, at jeres data er tilgængelige for jeres handelspartnere, når de har brug for det. Det skaber værdi til hele værdikæden.
    GS1Trade Sync optimerer processen omkring dataudveksling med handelspartnere, fordi data kun skal angives et sted. I servicen er

  • Er fremtidens stregkode usynlig?

    Hurtigere scanning ved point-of-sale og adgang til et væld af dynamiske produktinformationer via mobilen. Der er innovation i detailhandlen.

  • Findes Djævelens tegn i alle stregkoder?

    Med jævne mellemrum dukker den påstand op, at alle de stregkoder, vi hver dag ser på dagligvarer fra sæbe til havregryn, indeholder Djævelens tegn, 666. Men kan det nu passe?