Pressemeddelelse -
Gustavsberg lancerer Ducentic – en ny badeværelseskollektion med skandinavisk design
Som en del af Gustavsbergs 200-års jubilæum lancerer Gustavsberg en ny badeværelseskollektion inden for premium segmentet. Ducentic er en hyldest til designarven, samtidig med at formsproget afspejler nutidens minimalistiske, skandinaviske design. Kollektionen omfatter bl.a. underskabe med håndvask, armaturer, spejle og badeværelsestilbehør.
Gustavsberg præsenterer Ducentic, der er inspireret af brandets DNA, med klassiske former og traditionel charme. Den nye kollektion har et nyt udtryk og viser moderne, håndværksmæssig snilde. Hver eneste kurve, overflade og detalje er omhyggeligt udformet for at hylde det tidløse design. Autentiske materialer er selve fundamentet i kollektionen, hvilket sikrer både æstetik og kvalitet, som holder.
”Vi er stolte over at kunne præsentere den helt nye badeværelseskollektion, Ducentic. Den er inspireret af Gustavsbergs arv og håndværkstradition, men rummer en opdateret og moderne minimalisme. Navnet Ducentic er inspireret af det latinske ord for to hundrede. Og vores mål med kollektionen var netop at afspejle vores historiske arv i et nyt udtryk. Vi kalder stilen ’traditionel minimalisme – fremtidens designklassiker’”, siger Fredrik Leander, Senior Produktchef, Gustavsberg.
Ducentic-kollektionen omfatter:
- Underskabe i fire forskellige udformninger i hvidt samt lys eller mørkebrun eg, med bordplader af sten og integreret håndvask i porcelæn
- Underskabe både med og uden ben
- Armaturer i krom og messing (fås både som ethuls- og tohulsarmaturer)
- Stilrene spejle i to forskellige udformninger
- Badeværelsestilbehør, som fx toiletrulleholder og kroge, fremstillet i porcelæn i samarbejde med Porslinsfabriken i Gustavsberg
En hyldest i limited edition
Ducentic badeværelsestilbehør er et unikt samarbejde mellem Gustavsberg og Gustavsbergs Porslinfabrik, der hylder de to virksomheder fælles historie, som strækker sig helt tilbage til 1825. Tilbehøret i porcelæn har fokus på kvalitet, håndværk og design og fremstilles i en limited edition i Gustavsberg.
Related links
Emner
Kategorier
I år er det 200 år siden starten, hvor grossisten Johan Herman Öhman og rådmanden Johan Olof Wennerbergs planlagte porcelænsfabrik fik sine privilegier af Handelskammeret. Det gav dem ret til at starte fremstillingen af porcelæn i Gustavsberg. Sådan begyndte historien om Gustavsberg, som med tiden blev badeværelsesproducenten, der forvandlede Sverige fra snavset til rent – og i dag er en af Skandinaviens største badeværelsesleverandører.
Villeroy & Boch Danmark A/S er et lokalt salgskontor for Villeroy & Boch AG gruppen med hovedkontor i Mettlach, Tyskland. Vi sælger og markedsfører de to brands Villeroy & Boch / Gustavsberg på det danske marked. Med varemærket Gustavsberg tilbyder vi produkter til det komplette badeværelse i et funktionelt Nordisk design med stolte traditioner tilbage fra 1825. Med varemærket Villeroy & Boch, der startede helt tilbage i 1748 tilbyder vi eksklusivt design indenfor Bad & Wellness.
Kontakt os på kundeservice@gustavsberg.com