Pressemeddelelse -

Dansk beauty komet fordobler omsætning i 2019

HairLust sætter sit præg på det danske skønhedsmarked

Hvad der i starten, for tre år siden, var en sidebeskæftligelse for et ungt par, har vist sig at blive en dansk iværksætter succes. HairLust er i rivende udvikling og formår at bryde det traditionelle marked for kosttilskud og hårpleje. I 2019 har virksomheden lanceret i Holland og Belgien, foruden sine fem andre markeder, og fordoblet sin omsætning til 21 millioner kroner.

Fra sideprojekt til virksomhed

Direktør og medstifter Rasmus Serup fortalte i en artikel for nyligt en ærlig historie om de mange op- og nedture samt svære til- og fravalg der har været undervejs. Rasmus beretter om de forskellige udfordringer, der har opstået i forbindelse med, at drive en forretning som studerende, det at starte en virksomhed med sin kæreste, og de sociale udfordringer det har medgivet.

Iværksætterrejsen har for Rasmus været en rutsjebane. Hvad der blot var et projekt til at starte med blev en en seriøs virksomhed med 15 ansatte, alt i mens eksamerne skulle passes. Rasmus og sin kæreste, Sofie, stiftede HairLust samtidig med da Rasmus startede sit studie på CBS uden en nedskrevet forretningsplan, men fuld af begejstring. Siden da har det taget fart.

Hvorfor og hvordan startede kæresteparret HairLust?

"Markedet for kosttilskud var, i vores optik, lidt for firkantet", fortæller Rasmus.

Der eksisterer ikke mange virksomheder på markedet for kosttilskud. Indgangsbarrieren er høj med strenge, forbrugerbeskyttende regulativer, som både producenter og leverandører af kosttilskud er underlagt. De fleste virksomheder i branchen har eksisteret i årtier uden alverdens konkurrence og har derfor ikke rykket sig så meget. Da Sofie og Rasmus startede HairLust, var der ingen, som solgte direkte til forbrugere i Danmark, og generelt set de fleste europæiske lande, og på den måde varetog hele kunderejsen. Alt salg gik igennem grossister, apoteker eller helsebutikker, hvorved meget kontrol blev overgivet i forhold til markedsføring, branding og kommunikation til sine kunder. For ikke at tale om det æstetiske udtryk var total forældet. Det havde efterladt de eksisterende kosttilskudbrands bagud i sin tid. De blev stadig markedsført via traditionelle kanaler, og det var også først omtrent tre år tilbage, at online apoteker og helsebutikker begyndte at blomstre. Den vigtige og tætte relation til sine kunder var ikke eksisterende hos kosttilskudbrands.

Med den daværende status quo, en stigende tendens med fokus på inner beauty og markedsføring på sociale medier, øjnede Sofie og Rasmus grundstenene, som kunne komme HairLust tilgode. Som Rasmus fortæller det:

"Vi ville udvikle et kosttilskud af høj kvalitet, der skulle bryde status quo og den kedelige forestilling om hvad kosttilskud var. Vi ville gøre kosttilskud til ethvert andet skønhedsprodukt, der blev sat ved siden af cremer og parfumer frem for at blive skjult i badeværelseskabet. Vi ville ikke være et gængs kosttilskudbrand, men hellere opfattes som et jordnær beauty brand, der inddrager sine kunder i alt, hvad vi laver, med gennemsigtighed, innovation og nordiske værdier i højsædet."

HairLust er meget mere end bare et nyt hårpleje brand. HairLust er sat i verden for at give folk det mentale, fysiske og sociale løft, der skal til for at bryde tabuet omkring hårtab og produkter mod hårtab. Vores produkter bidrager ikke blot til sundt og lækkert hår, de ændrer på idéen om kedelige produkter mod hårtab. Vores produkter skal ikke gemmes i skabet, men i stedet deles og vises frem. Vi skal være bedre til at stå frem og dele vores hårrejse, selv i de værste stunder, ligegyldigt om det skyldes stress, graviditet, dårlige hårplejerutiner eller andet.

“Det kan kun gå galt når bedste venner eller et kærestepar starter en virksomhed sammen”

De fleste ser det som en risiko, at et kærestepar starter en virksomhed sammen, men som Rasmus fortæller det, ser de det som en af virksomhedens største fordele og vigtigste årsager til vores succes. Rasmus fortæller: 

"Vores synergi er ubestridelig og vores kompetencer komplementerer hinanden fantastisk. Vi har siden dag ét vidst, hvordan vi begge arbejder, og hvordan vi gør det mest effektivt. Desuden har vi kendt hinandens svagheder og styrker, og vi har aldrig lagt låg på noget siden begyndelsen. Tingene bliver sagt som de er, og der bliver ikke holdt noget tilbage", og fortsætter:

Jeg vil være ærlig og indrømme, at mit privatliv og arbejdsliv er smeltet sammen. Men når man har fundet noget man elsker at lave hver dag, så er det ikke længere et arbejde.

Den hårde vej frem

Der har ikke siddet en bestyrelse eller investorgruppe og rådgivet founding teamet. Som en bootstrap startup har Sofie og Rasmus klaret ærterne selv, og udfordringer har der været nok af undervejs. 

Det første batch af produkter blev sendt retur på grund af fejl, udsat for parallelimport af Normal via et Litauisk selskab, hård kontrol af Fødevarestyrelsen, sukkerafgift fra Skattestyrelsen, 10 nationaliteter med forskellig baggrund og arbejdskultur der skal tages højde for i ledelsen, problemer med produktioner, lancering af 30 produkter på 3 år og meget mere. Der har ikke været nogen til at fortælle Sofie og Rasmus, hvordan tingene skulle takles. Trods de mange bump på vejen, har HairLust formået at komme godt ud af det.

Høje vækstambitioner

På trods af et fokus, der sammenlignet med i dag, er lille, så omsatte Sofie og Rasmus for over to millioner i det første årsregnskab i 2017 og landede en halv million på bunden. Sideløbende gik Rasmus til undervisning på CBS næsten hver dag hele året, og HairLust var blot et sideprojekt. I 2018 ansatte Sofie og Rasmus de første medarbejdere og lancerede i Sverige, Norge og Finland. Omsætningen gik fra to til ni millioner og overskud fra en halv million til tre i deres andet årsregnskab i 2018. I 2019 landede HairLust en omsætning på 21 millioner og ligeledes en vækst på bunden. 

Afsluttende udtaler Rasmus Serup: "Vi bliver ved med at investere og lancerer snart i Tyskland og Østrig. I 2020 regner vi med at fortsætte væksten, som særlig skal drives af vores eksportmarkeder og nye produktlanceringer".

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • beauty
  • hairlust
  • skønhed

HairLust er et dansk brand dedikeret til at forbedre og bevare naturlig skønhed. Med fokus på at levere naturlige produkter til både indre og ydre hårpleje har vi taget kampen op mod tabubelagte emner som tyndt hår og hårtab.

Som det eneste brand i Norden er vores fokus ikke bare på indre eller ydre hårpleje, men på den effektive kombination af de to. HairLust kosttilskud og hårplejeprodukter er udviklet med fokus på innovation, gennemsigtighed og nordiske værdier. De naturlige ingredienser er nøje udvalgt, altid med øje for rene indholdsstoffer, der gavner hårets sundhed både indefra og udefra.

Kontakt

Rasmus Serup

Pressekontakt CEO & Co-founder +45 53 77 13 37

Relateret materiale