Gå til indhold
Hansgrohe: Håndværkernes favorit
Hansgrohe: Håndværkernes favorit

Pressemeddelelse -

Hansgrohe kåret som den bedste leverandør i den tyske VVS-branche

En førsteplads i den samlede vurdering samt otte førstepladser ud af i alt 11 kategorier – dette flotte resultat opnåede Hansgrohe Group i en undersøgelse af VVS-leverandørernes præstationer foretaget af det tyske fagmagasin ”markt intern”. Her lader magasinet tyske VVS-installatører give leverandørerne på det tyske marked karakterer i forskellige kategorier. Selv om undersøgelsen er tysk, fortæller Hansgrohes adm. direktør i Norden, Thomas Leth, at resultaterne også er sigende for Hansgrohes strategi i Danmark.

Otte ud af 11 førstepladser

Med otte topplaceringer ud af 11 mulige kan man roligt konstatere, at de tyske VVS-installatører er glade for at arbejde sammen med Hansgrohe. De otte førstepladser fordeler sig på kategorierne: Produktkvalitet, sortimentspolitik, salgssupport, omsætningshastighed, leverings-/reklamationsbehandling, hjælpsomhed under pandemien, støtte fra leverandøren og støtte i projektsager. De tyske installatører er med andre ord særligt tilfredse med produkterne fra hansgrohe og AXOR samt firmaets support både før og efter køb. Frank Wiehmeier, direktør for det tyske selskab, Hansgrohe Deutschland Vertriebs GmbH, siger: ”Vi er meget glade for førstepladsen og den tillid, vores kunder på denne måde har vist os. Vi fokuserer på at være en god partner for håndværkerne, og vi kan se, at det lykkes.”

Samme strategi i Danmark

Den flotte placering i undersøgelsen kommer ikke bag på Thomas Leth, adm. direktør for Hansgrohe i Norden: ”Lige som vores tyske kolleger fokuserer vi på at give vores danske kunder den bedste service. De ved, at de kan regne med os og vores hjælp – både når det handler om at vælge de rigtige produkter, at installere dem korrekt og i tilfælde af reklamationer efterfølgende. Den tyske undersøgelse viser, at god service er vejen frem, så selv om den er ikke er lavet blandt danske kunder, er vi da blevet bekræftet i vores strategi om et overordentligt højt serviceniveau – selvfølgelig i kombination med vores innovative kvalitetsprodukter og kraftigt fokus på bæredygtighed.”

Den omtalte undersøgelse er udgivet i udgave 06/21 af ”markt intern”.

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende produkter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer ikoniske objekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. I samarbejde med nogle af verdens største designere – bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Barber Osgerby – opstår AXOR produkter i mangfoldige stilretninger. Alle armaturer, brusere og tilbehør fra AXOR lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med en ekspertise, der rækker langt ud over de egentlige produkter, inspirerer AXOR arkitekter, indretningsdesignere og designinteresserede mennesker. Sammen med AXOR former de rum, der afspejler brugerens individuelle personlighed. Som et fremtidsorienteret mærke i Hansgrohe Group helliger AXOR sig udviklingen af unikke produkter og fremstilling i fremragende kvalitet.

Kontakt

  • Hansgrohe kåret som bedste VVS-leverandør i Tyskland
    Hansgrohe kåret som bedste VVS-leverandør i Tyskland
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5000 x 3335, 1,93 MB
    Download

Relateret materiale

  • Hansgrohe vinder seks German Design Awards 2020.

    Designpriserne regner over Hansgrohe Group i 2020

    Ved uddelingen af German Design Award 2020 var Hansgrohe Group med mærkerne hansgrohe og AXOR en af de absolutte topscorere med hele seks designpriser. I tillæg til de prisbelønnede produkter er virksomheden bag, Hansgrohe Group, for tredje år i træk blevet kåret som en af de bedste innovatører i konkurrencen TOP 100.