Gå til indhold
Ikoniske former møder høj funktionalitet: hansgrohe udvider nu sit produktsortiment med sanitetsporcelæn: tre designkollektioner af håndvaske og en serie af toiletter.
Ikoniske former møder høj funktionalitet: hansgrohe udvider nu sit produktsortiment med sanitetsporcelæn: tre designkollektioner af håndvaske og en serie af toiletter.

Pressemeddelelse -

hansgrohe porcelæn: Tidløse designstatements i form af vaske og toiletter

Xelu, Xevolos, Xuniva – tre navne, der er lige så unikke som den personlige boligstil og det enkelte drømmebadeværelse. Bag hver betegnelse gemmer der sig en kollektion af håndvaske, der sammen med badmøbelnyhederne fra mærket hansgrohe danner en harmonisk enhed både visuelt og funktionelt. Vaskene er produceret af modstandsdygtig sanitetsporcelæn, og Xelu og Xevolos vaskene er tilmed forseglet med den smudsafvisende hansgrohe SmartClean-glasur.

Hele hansgrohe håndvasksortimentet overholder alle gængse standarder. For endnu større komfort har hansgrohe allerede afprøvet en lang række mulige kombinationer af vaske og armaturer. Den såkaldte ComfortZone-test undersøger mange forskellige brugssituationer: Hvilke kombinationer giver mindst vandsprøjt, når man vasker hænder, og hvilke tillader, at man fylder vand i en vase? Kun produktkombinationer, der passer optimalt sammen, får betegnelsen ExcellentFit, der hjælper kunden med at træffe den rigtige købsbeslutning. På hansgrohe.dk findes oversigter over de bedste kombinationer af håndvask og vandhane.

De nye hansgrohe Xelu og Xevolos møbelkollektioner og de nye Xarita spejle fuldender håndvaskområdet på en helt ny måde. Det helstøbte drømmebadeværelse kompletteres af det formfuldendte toiletsortiment hansgrohe EluPura. Alle håndvaske, møbler og toiletter leveres i plastfri emballage.

hansgrohe Xelu – harmonisk form

Xelu håndvaskkollektionen er skabt i et afrundet SoftCube-formsprog lige som møbelserien af samme navn, der også funktionelt er afstemt til vaskene. Med sine generøse dimensioner er hansgrohe Xelu et oplagt valg til familiebadeværelset, for der er både plads til at vaske håret og give babyen bad. Bundventilen med porcelænsafdækning og det skjulte overløb understreger den gennemgående behagelige formgivning. Der er samtidig god plads til plejeprodukter ved siden af armaturet.

Ønsker man endnu mere plads, er det muligt at tilvælge en hylde til montering på højre eller venstre side af de fleste vaskeskabe. Med ni modeller i seks forskellige størrelser og med ét, to eller ingen hanehuller kan man med hansgrohe Xelu finde en passende løsning til stort set alle håndvaskområder. Serien Xelu har vundet iF Design Award 2023.

hansgrohe Xevolos – ambitiøst design

Klarhed og rette linjer præger designsproget på Xevolos håndvaskene fra hansgrohe, og dette princip er konsekvent helt ned til den fladt integrerede porcelænsafdækning på bundventilen. Vasken giver med sine store dimensioner ikke blot god plads til den daglige plejerutine men også til velværeøjeblikke i hverdagen.

Xevolos håndvaskene udformes som standard uden overløbshul og med den smudsafvisende SmartClean-glasur, hvilket letter rengøringen. Med nul, ét eller to hanehuller og størrelser fra 360 mm og helt op til 1200 mm bredde finder man en håndvask og et matchende vaskeskab til både gæstetoilettet og det helt store badeværelse.

hansgrohe Xuniva – formskøn generalist

Maksimal designfrihed i form og montering; det tilbyder hansgrohe Xuniva håndvaskene. De porcelænsvaskene af høj kvalitet fås i fire geometriske former – fra rund over oval og RaceTrack til SoftCube. I kombination med tre monteringsalternativer (bordmonteret, nedfældet, underlimet) og yderligere varianter med eller uden hanehul er der næsten ubegrænset frihed i indretningen.

Xuniva vaskene til bordmontering kan kombineres med Xelu møblerne med bordplade. For alle håndvaskene kan den smudsafvisende SmartClean-glasur tilvælges. Håndvaskprogrammet blev ydermere tildelt iF Design Award 2023.

hansgrohe EluPura – hygiejnisk purisme

Takket være det universelle design passer hansgrohe toiletserien EluPura uden problemer ind på drømmebadeværelset. Toiletterne harmonerer visuelt med hansgrohe håndvaskkollektionerne takket være kvalitetsdetaljer som den skjulte vægtilslutning og valget mellem SoftCube og rundt design. Begge varianter har vundet iF Design Award 2023 og kan fås med SoftClose og toiletsæder, der hurtigt kan tages af. Den optimerede geometri inde i kummen betyder, at man kan nøjes med blot 4,5 liter vand pr. skyl(1). Det glæder både miljøet og pengepungen.

Designet uden skyllerand gør rengøringen lettere, og HygieneEffect-glasuren forhindrer, at bakterier formerer sig på overfladen (2). Alternativt kan man også her vælge den smudsafvisende SmartClean-glasur. For endnu mere komfort byder EluPura i varianten uden skyllerand på den lydsvage og effektive AquaHelix Flush skylleteknologi. Det formonterede og letanvendelige installationssystem og den specialtilpassede lydisolerende måtte gør monteringen af hansgrohe EluPura let som en leg.

(1) Egnet cisterne påkrævet
(2) Gælder udelukkende følgende bakterier: Escherichia coli ATCC8739 og Salmonella enterica ATCC 13076 (Test gennemført ifølge ISO 22196: 2011-08)

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe står for helhedsoplevelser på badeværelset, der forener vand- og energibesparende teknologier med intelligente funktioner og kvalitet med lang levetid. Med tidløse premiumprodukter understøtter det traditionsrige mærke en bæredygtig livsstil takket være innovation og fremtidssikrede materialer. Brandet hansgrohe er drevet af en pionerånd og designer uforglemmelige velværeøjeblikke med vand og boligomgivelser, der lever op til høje krav til komfort og design. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX skaber virksomheden helhedsløsninger til badeværelset og smart living-produkter, der beriger hverdagen med mere funktionalitet, sikkerhed og æstetik. I den internationale Hansgrohe Group står premiummærket hansgrohe for produktion, markedsføring og distribution af brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer, badeværelsestilbehør, møbler, sanitet og køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.