Gå til indhold
Med det nye køkkenarmatur Aqittura M91 fra hansgrohe bliver hverdagen lidt nemmere. Vælg mellem forskellige filterpatroner, der renser vandet og tilsætter mineraler. For endnu mere komfort og valgfrihed: SodaSystem med brus og afkøling.
Med det nye køkkenarmatur Aqittura M91 fra hansgrohe bliver hverdagen lidt nemmere. Vælg mellem forskellige filterpatroner, der renser vandet og tilsætter mineraler. For endnu mere komfort og valgfrihed: SodaSystem med brus og afkøling.

Pressemeddelelse -

Nyd danskvand direkte fra vandhanen med hansgrohe Aqittura M91

Mange ønsker sig mere kvalitet, smag og sundhed i hverdagen og særligt i ernæringen. Nu gør hansgrohe det lettere at opfylde det ønske – direkte fra vandhanen i køkkenet. Det innovative hansgrohe Aqittura M91 køkkenarmatur med smart kulsyre-, mineraliserings- og filtersystem øger vand- og livskvaliteten. Et udvalg af forskellige filterpatroner fjerner bl.a. pesticider, tungmetaller, snavs og lugt fra drikkevandet og kan efter ønske også reducere kalkindholdet, tilsætte mineraler eller lave perlende danskvand. Designet kendetegnes af et enkelt formsprog, valget mellem forskellige overflader og en høj produktkvalitet. Hjertet i Aqittura M91 imponerer også med sin kompakthed: hansgrohe SodaBase forsvinder ganske enkelt under køkkenvasken og forstyrrer ikke øjet, når man arbejder i køkkenet.

hansgrohe Aqittura M91 er godkendt til salg i Danmark og klar til levering.

hansgrohe FilterSystem: Bedre livs- og drikkevandskvalitet

Enkel, bekvem og bæredygtig: hansgrohe Aqittura M91 vandfiltrene forvandler postevand til det fineste drikkevand, mens miljøet skånes og hverdagen gøres lettere. Det nye armaturs FilterSystem beriger postevandet med mineralerne natrium, kalium, magnesium og calcium i forskellige kombinationer efter brugerens individuelle smag. Dette er muligt takket være den specialudviklede MinTec® mineraliserings- og filterteknologi. Man kan vælge mellem fem forskellige filtertyper, der hver især filtrerer og eventuelt mineraliserer postevandet, som man ønsker det, så skadelige stoffer såsom tungmetaller og pesticider samt lugt og smag reduceres af de effektive aktive kulfiltre. Det er også muligt at vælge filtre med ionbytning, som har blødgørende effekt på vandet ved at reducere kalkindholdet.

hansgrohe SodaSystem: Vand med brus og hansgrohe home-app

Med det udvidede hansgrohe SodaSystem er SodaBase omdrejningspunktet for hansgrohe Aqittura M91. SodaBase har ikke kun plads til mineraliserings- og filterpatronerne – den køler også vandet til ønsket temperatur og tilsætter kulsyre i den foretrukne mængde. Temperaturen kan indstilles i fem trin fra 4 til 12 °C ved hjælp af knappen direkte på SodaBase, og den universelle tilslutning passer til alle gængse CO2-flasker. Af hensyn til lovkrav leveres SodaBase uden kulsyreflaske, men man kan let og hurtigt sætte enhver standard CO2-flaske fra det nærmeste supermarked til systemet og være klar til danskvand på ingen tid. Den kompakte SodaBase forsvinder let og fleksibelt ind i skabet under køkkenvasken eller op til 5 m derfra. Det giver større frihed i køkkenplanlægningen og gør det også lettere at integrere hansgrohe Aqittura M91 i et allerede etableret køkken.

Med hansgrohe home-appen er det muligt at styre sin oplevelse med Aqittura M91: Indstil mængden af kulsyre, så man får det ønskede niveau af brus i vandet, hold øje med filterpatronernes resterende brugstid og genbestil nye.

Minimalistisk design til mere harmoni i hverdagen

De nye armaturer er ikke kun imponerende på grund af deres funktionalitet. Med et enkelt formsprog og moderne overflader passer hansgrohe-nyheden perfekt ind i forskellige køkkenmiljøer og boligstile. Aqittura M91 er med sin stilfulde, buede tud ideel til større køkkener. Det tidløse køkkenarmatur har også en udtrækstud for endnu mere bevægelsesfrihed ved håndvasken. Dem, der foretrækker lige linjer, kan vælge den pladsbesparende variant med vandret tud, som særligt anbefales, hvis der er skabe over vasken. hansgrohe Aqittura M91 fås i overfladerne mat sort, rustfrit stål finish og krom.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, designafløb, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.