Gå til indhold
Linjeafløbet RainDrain Go fra hansgrohe med overflade i rustfrit stål, monteret i gulvet i en bruseniche.
Hvis du leder efter et elegant bruseafløb til enkel og sikker montering, er RainDrain Go fra hansgrohe et oplagt valg. Overfladen i børstet rustfrit stål matcher de fleste badeværelser.

Pressemeddelelse

Nyt hansgrohe linjeafløb med enkel montering og stilrent design

Et badeværelse i høj kvalitet kendetegnes ved gennemtænkt design, gode materialer og kvalitetsprodukter ned til mindste detalje. Det gælder lige fra porcelæn og møbler over armaturer og brusere til bruseafløbet, der skal lede vandet effektivt væk, når man er i bad – og gerne samtidig være pænt og rengøringsvenligt. Det nye RainDrain Go linjeafløb fra hansgrohe lever op til de mange krav og vil med sit stilrene design i børstet rustfrit stål være en harmonisk tilføjelse til ethvert badeværelse.

Alt, der skal bruges til monteringen, leveres i samme pakke, inkl. vandlås, tætningsmembran og vægbeslag. RainDrain Go fås i seks længder og er en VA-godkendt, MK-godkendt og EN 1253-certificeret løsning.

Sikker og tæt montering

RainDrain Go byder på en særlig fordel under monteringen: En formonteret tætningsmembran bidrager til en helt sikker og tæt installation og forebygger vandskader. Den påmonterede vådrumsdug arbejdes blot ind i vådrumssikringen rundt om afløbet og op ad væggen, hvilket letter arbejdsgangen betydeligt. Udløbshuset kan roteres 360° under montering, så det er let og fleksibelt at forbinde med afløbet.

VA-godkendelsen, MK-godkendelsen og EN 1253-certificeringen er din sikkerhed for, at RainDrain Go er en sikker og tæt løsning, der opfylder alle krav i Bygningsreglementet og må monteres tæt op ad væggen i brusenichen. Med de medfølgende fleksible vægbeslag er det enkelt at placere afløbet korrekt og uden at skrue i gulvet.

Hvis du leder efter et elegant bruseafløb til enkel og sikker montering, er RainDrain Go fra hansgrohe et oplagt valg. Overfladen i børstet rustfrit stål matcher de fleste badeværelser.

En rengøringsvenlig og elegant tilføjelse til brusenichen

Når afløbet er monteret, er der endnu flere fordele at glæde sig over. Den glatte overflade i rustfrit stål er let at holde pæn. Når afdækningen løftes af med det medfølgende værktøj, kan hårfangeren og vandlåsen nemt tages op for at fjerne smuds og sikre et rent, lugtfrit afløb. Med en afløbskapacitet på 39 l/min står hansgrohe RainDrain Go for effektiv vandafledning selv ved store brusere.

Skulle der opstå utætheder i brusenichen, fx i en fuge, vil det indtrængende vand ledes langs vådrumsmembranen og ud gennem det sekundære afløb, der er integreret i linjeafløbet. På den måde er RainDrain Go med til at forebygge vandskader i bruseområdet. Alt i alt byder hansgrohe RainDrain Go på en designoplevelse af høj kvalitet, der imponerer under både montering og brug.

Produktsortiment

RainDrain Go fås i længderne 600, 700, 800, 900, 1.000 og 1.200 mm, alle i børstet rustfrit stål. Uanset længde passer afløbet til gulvfliser i tykkelser op til 11 mm.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe står for helhedsoplevelser på badeværelset, der forener vand- og energibesparende teknologier med intelligente funktioner og kvalitet med lang levetid. Med tidløse og innovative premiumprodukter understøtter mærket en bæredygtigere livsstil og forvandler de daglige rutiner med vand til ekstraordinære oplevelser. Med en unik pionerånd skaber hansgrohe – sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX – indretninger og produktløsninger til badeværelser og køkkener, som beriger hverdagen med mere design, komfort og nydelse. I den internationale Hansgrohe Group står premiummærket hansgrohe for produktion, markedsføring og distribution af brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer, badeværelsestilbehør, møbler, sanitet og køkkenvaske. hansgrohe. Life is waterful.

Kontakt

  • hansgrohe RainDrain Go
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    hansgrohe/Hansgrohe SE
    Størrelse:
    4096 x 4096, 2,94 MB
    Download
  • hansgrohe RainDrain Go
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    hansgrohe/Hansgrohe SE
    Størrelse:
    4096 x 3031, 2,03 MB
    Download
  • hansgrohe RainDrain Go
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    hansgrohe/Hansgrohe SE
    Størrelse:
    4096 x 4096, 2,77 MB
    Download
  • hansgrohe RainDrain Go
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    hansgrohe/Hansgrohe SE
    Størrelse:
    1280 x 660, 92,4 KB
    Download

Relateret materiale

  • Det nye hansgrohe AddStoris S-tilbehør gør velværebadet komplet

    Den nye tilbehørsserie AddStoris S fra hansgrohe kombinerer funktionel opbevaringsplads med et klart, moderne look, der straks får badeværelset til at fremstå mere harmonisk. Sortimentet indeholder smarte og elegante opbevaringsløsninger til alle områder af badeværelset.

  • hansgrohe lancerer cisterne og trykplader til det moderne toiletområde

    hansgrohe introducerer det nye iFrame-system, der omfatter indbygningscisterner og trykplader til moderne toiletter. Produkterne tilbyder høj kvalitet, minimalistisk design og effektiv vandbesparelse. Installation og vedligeholdelse er lette med brugervenlige komponenter og detaljerede instruktioner.

  • hansgrohe Activera: Innovation ned til mindste detalje

    Activera fra hansgrohe er en innovativ bruser, der kombinerer fleksibilitet, effektivitet og en skøn bruseroplevelse. Med to stråletyper og avanceret FlexPower-teknologi giver den en unik og tilpasset bruseoplevelse. EcoSmart-funktionerne sikrer minimalt vandforbrug med høj ydeevne. Fås i krom og mat sort.