Pressemeddelelse -

Harman Kardon Omni 10, Omni 20 og Adapt – nu i butikkerne

Den første multiroom-løsning, som leverer HD-lyd i alle rum gennem dit trådløse netværk.

Harman Kardons trådløse multiroom-højttalere med HD-lyd blev præsenteret tidligere i år på IFA-messen i Berlin og er allerede blevet hyldet for deres gode lyd. Harman Kardons trådløse HD-lydsystem består af tre nye produkter: de trådløse HD-højttalere Omni 10 og Omni 20 samt Adapt. Sidstnævnte opgraderer dit eksisterende system med HD-lyd, alle med teknik fra Blackfire Research. Til forskel fra mange andre trådløse systemer understøtter Harman Kardon Omni 10 og Omni 20 24-bit/96kHz HD-lyd i studiokvalitet. Med trådløs streaming af lyd kan du nyde en lydoplevelse i bedre kvalitet end den, du får fra en CD.

Ud over et flot udseende og en god lyd er Harman Kardon Omni også let at tilslutte til WiFi-netværket i hjemmet, så du med et enkelt tryk på en knap kan tage din yndlingsmusik med dig fra det ene rum til det andet. Og med Harman Kardon Controller App kan du, ud over både at styre og konfigurere din HD-lyd trådløst, også streame musik direkte fra telefonen, din tablet eller computeren via Bluetooth.

– Harman Kardons trådløse HD-lydsystem er det ultimative hjemmelydsystem, siger Michael Mauser, President, Lifestyle Division, HARMAN. Det skal ikke være nødvendigt at gå på kompromis mellem en god lyd og et flot design, og vores Omni-højttalere og trådløse adapter, Adapt, er svaret.

Harman Kardons trådløse HD-lydsystem er også HARMANs første produktserie med applikationer udviklet af det nye Harman Developer Community (developer.harman.com). Communitymedlemmerne vil få adgang til de nødvendige softwareværktøjer, ressourcer og support til at udvikle, teste og lancere applikationer. Det gør, at udviklerne kan udforske nye måder at forbedre Harman Kardons multiroom-lyd på, f.eks. gennem nye indstillinger, funktioner og streamingtjenester.

Harman Kardons trådløse HD-lydsystem understøtter en række af verdens førende streamingtjenester som f.eks. Deezer og MixRadio. Produktopdateringerne, som kommer inden for de nærmeste måneder, kommer til at omfatte streamingtjenesterne Qobuz HD og Wimp HiFi samt kompatibilitet med Spotify Connect.

Pris og forhandling
Harman Kardon Adapt ca. 999 kr., OMNI 10 ca. 1.499 kr. og OMNI 20 ca. 2.299 kr. fås i sort og vil fra december også kunne fås i hvid. For mere information eller for at besøge webshoppen, gå til www.harmankardon.dk

Se filmen om Harman Kardons trådløse HD-lyd her:

Emner

  • Musik

Kategorier

  • højttaler
  • hjem
  • home
  • omni
  • multiroom
  • harman
  • harman kardon

Om HARMAN

HARMAN udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt sortiment af lyd- og infotainmentprodukter til bilindustrien, almindelige forbrugere og professionelle brugere. Harman er verdens førende med premiummærker som JBL®, AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, Lexicon® og Mark Levinson® og har en førende ekspertise inden for lydteknologi. Virksomheden er velrenommeret blandt audiofile i alle generationer og understøtter aktivt førende professionelle entertainere og de scener, de optræder på. Over 25 millioner biler er i dag udstyrede med HARMANs lyd- og infotainmentsystem. HARMAN har ca. 15.200 ansatte over hele verden og havde en rapporteret omsætning på 4,5 milliarder dollar i tolvmånedersperioden, der sluttede den 1. marts 2014. Harman Internationals aktier handles på NYSE-børsen i New York under koden NYSE:HAR.

Kontakt