Gå til indhold
30.000 billetter solgt op til Københavner-premiere på publikumssuccesen Efter Brylluppet

Pressemeddelelse -

30.000 billetter solgt op til Københavner-premiere på publikumssuccesen Efter Brylluppet

Den 21. oktober kl. 16 får den rørende skæbnefortælling Efter Brylluppet Københavner-premiere på Betty Nansen Teatret.

Det er den tredobbelte Reumertvinder Peter Langdal, der står bag musicalen med det stjernespækkede cast og musik komponeret af nogle af landets bedste og mest elskede musikere. 30.000 publikummer har allerede sikret sig billet i enten Aarhus eller København.

Det københavnske publikum kan nu glæde sig til at opleve festfyrværkeriet Efter Brylluppet; en original, spektakulær, forrygende og farverig musicaloplevelse med store følelser på spil.

Musicalen er Peter Langdals fortolkning af den danske Oscarvinder Susanne Bier og instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensens familiedrama af samme navn om kærlighed, blodets bånd og store hemmeligheder. Musicalen spiller på Betty Nansen Teatret fra den 21. oktober til den 3. december.

Efter Brylluppet er skabt i samarbejde med Musikhuset Aarhus og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Til premieren i Aarhus den 23. september fik den en varm modtagelse af publikum, der blandt andet kaldte den ”fantastisk”, ”intens” og ”uforglemmelig smuk”. Den store interesse er også at spore i billetsalget – 19.000 har sikret sig billet til musicalen i Aarhus, og 11.000 billetter er revet væk på Betty Nansen Teatret.

De bedste danske musikere komponerer til hver sin stærke sanger

Erann DD, Cecilie Stenspil og Kasper Leisner indtager hovedrollerne som henholdsvis Jacob, Helene og Jørgen. Som noget nyt på musicalscenen kan man opleve Barbara Moleko i rollen som bruden Anna. Desuden medvirker Hanne Uldal, Al Agami, Andy Roda, Lea Thiim Harder, Anna Stokholm og et kor af skønne børn.

Som et særligt kunstnerisk greb har man valgt at finde en komponist til hver af karaktererne på scenen. Det har givet komponisterne mulighed for at dykke helt ned i rollerne og fortolke følelserne, motiverne og handlingerne for den enkelte figur. Og det er store kendte navne, der har fuldført det greb. Tim Christensen har skrevet musikken til Jacob i samarbejde med Peter Sommer. Peter A.G. har skrevet Jørgens sange, mens Mads Langer er komponist til svigersønnen Christian. På den kvindelige side leverer Anne Linnet musikken til rollen Helene, og Sys Bjerre har skrevet Annas sange.

Store følelser og svære valg

Efter Brylluppet handler om den ideologiske Jacob, der arbejder på et børnehjem i Indien, men rejser hjem til Danmark, da forretningsmanden Jørgen tilbyder ham en donation, som kan redde det lukningstruede børnehjem. Mens Jacob er i landet, skal Jørgens datter, Anna, giftes – og Jørgen inviterer Jacob med til festen. Her bliver Jacob indviet i en stor familiehemmelighed, som får skelsættende konsekvenser for hans eget liv. Hemmeligheden tvinger ham til at tage stilling til, om hans livsfilosofi, følelser og moral er stærkere end blodets bånd?

Musicalen Efter Brylluppet er en del af Bier Trilogien, som Musikhuset Aarhus har taget initiativ til at opføre i 2017 i forbindelse med, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. Efter Brylluppet kan således opleves både i Musikhuset Aarhus til og med den 14. oktober og på Betty Nansen Teatret fra 21. oktober til den 3. december.

SPILLETID

Musikhuset Aarhus: frem til 14 oktober. Info og billetsalg
Betty Nansen Teatret: 21. oktober-3. december. Info og billetsalg

CREDITS

Efter Brylluppet
- The musical

En scenisk og musikalsk bearbejdelse skabt af Peter Langdal.
Instrueret af Peter Langdal.
Baseret på filmen Efter Brylluppet af Susanne Bier.
Filmmanuskript af Anders Thomas Jensen efter en ide af Susanne Bier.
Producent: Vibeke Windeløv
Executive producer: Jesper Winge Leisner
Teaterforlag: Nordiska ApS
Medvirkende: Erann DD – Kasper Leisner – Cecilie Stenspil – Barbara Moleko – Al Agami – Hanne Uldal – Lea Thiim Harder – Anna Stokholm – Andy Roda og et kor af skønne børn
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Kapelmester: Joakim Pedersen
Komponister: Mads Langer – Peter Sommer – Tim Christensen – Sys Bjerre – Anne Linnet – Peter A.G.
Produktionsleder: Christian Hinnerup
Dramaturg: Niels Fonseca
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyd: Troels Møller
Scenemester: John Jensen
Koreograf: Peter Friis

Orkester: Jon Grundtvig-Poulsen, Frederik Damsgaard, Vicky Singh m.fl.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark