Gå til indhold
Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus
Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Pressemeddelelse -

Årets Aalborg Operapris 2021: Her er vinderen

Aalborg Operapris blev stiftet i 2003 og er et samarbejde mellem Aalborg Operafestival og Det Obelske Familiefond. I aftes blev talentprisen uddelt og fejret i Sprittens spektakulære rammer. Her blev overrakt legat på 25.000 kr., unikavase af glaspusteren Anne Flohr og dertil et kommende engagement med Aalborg Symfoniorkester. Bassangeren Nicolai Elsberg blev afsløret som årets modtager af Aalborg Operapris 2021.

I anledningen af åbningskoncerten, SP(I)RIT, til Aalborg Operafestival, som foregik i den katedrallignende brænderisal i Aalborgs nedlagte spritfabrikker i aftes, kunne talentprisen Aalborg Operapris overrækkes til bassanger Nicolai Elsberg. Efterfølgende kunne salen lade sig imponere af Elsberg på scenen, da han kvitterede ved at fremføre Mozarts mesterværk Tryllefløjten: In diesen heil’gen Hallen, Saratros arie. Som en værdig vinder indgik Elsberg i duet med tidligere prisvinder af Aalborg Operapris fra 2019; barytonen Simon Duus. Alt sammen flankeret smukt af Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi.

Prisvinderen 2021

”Juryen hører en sanger med dybt personlig klang, som kommunikerer direkte til os som tilhørere.” Sådan lød ordene som en del af juryens begrundelse fra Peter Rønn, juryformand og festivalleder ved Aalborg Operafestival. Aalborg Operapris er en talentpris, der går til en ung sanger under 38 år, der har gjort sig særligt bemærket på den danske operascene.

Bassanger Nicolai Elsberg spås til en lysende karriere inden for klassisk musik med internationalt potentiale, men hans vej dertil var ad omveje. Som 10-årig startede han med at spille cover-numre af Shu-bi-dua og Elvis, han har været på turné i Tyskland og USA med sit rockband, og som medlem af bandet Spillemændene har Elsberg tilmed stået på scenen på Roskilde Festival. Sangpædagogen Susanna Eken opdagede Elsberg – og her åbnede en ny verden for ham inden for operagenren.

Elsberg, der oprindeligt er rytmisk sanger og musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium med afgangseksamen i 2014, har siden 2016 studeret klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I 2020 debuterede han i rollen som Plutone i Monteverdis opera L’Orfeo på Det Kongelige Teater.

Aftenens program

Festivalens officielle åbningstale til aftenens koncert blev holdt af rådmand Mads Duedahl, der kunne påskønne Aalborg Operafestivals høje ambitioner, kunstnerisk kvalitet og folkeligheden, som årets jubilæumsprogram vidner om på bedste vis.
”Her mødes vores fantastiske Aalborg Symfoniorkester med topprofessionelle musikere, dirigenter og sangere med visual arts af unge lokale kunstnere og talenter i byens gamle og ikoniske spritfabrik. Det gør mig både stolt og glad,” udtrykker Duedahl.

Åbningskoncerten ved Aalborg Operafestivalens 20-års jubilæum blev optaget af DR P2 og sendes fredag den 6. august kl. 19.20.

Se hele programmet på www.aalborgopera.dk/info/progr... og læs mere om festivalen på www.aalborgopera.dk

Alle vedlagte fotos krediteres: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Med venlig hilsen
HAVE A/S

Pressekontakt:
Marie Dam · marie@have.dk · 29 93 62 66
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22

Faktaboks om Aalborg Operafestival

Aalborg Operafestival er en del af Musikkens Hus og er støttet af Aalborg Kommune. 20-års jubilæet er støttet af Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Cultural Collaboration, Wilhelm Hansen Fonden, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Enid Ingemanns Fond, Region Nordjylland, Koda Dramatik, L. Zeuthens Mindelegat, Dansk Komponist Forening, Augustinus Fonden, Gudrun & Palle Mørchs Mindefond, Toyota Fonden, Spar Nord Fonden, Bikubenfonden, Torben Vejs Fond, Rebild Kommune, Brønderslev Kommune.

Juryen for Aalborg Operapris 2021
Medlemmer:

Amy Lane, festivaldirektør, CPH Operafestival
Christine B. Christiansen, journalist, Jyllandsposten
David Riddell, operachef, Århus Sommer Opera
Flemming Vistisen, operachef, Operaen i Midten
Ida Fogh Kiberg, kunstnerisk leder, Den Fynske Opera
Jakob Wivel, journalist, Børsen
Jan Kvistborg, Chief Sponsor & Sustainability Officer, Aalborg Kongres & Kultur Center John Fulljames, operachef, Det Kongelige Teater
Lars Ole Mathiasen, operachef, Den Ny Opera
Mads Bille, kunstnerisk chef, Den Jyske Sangskole
Peter Lodahl, musikchef Copenhagen Phil & Tivoli Summer Classic
Philipp Kochheim, operachef, Den Jyske Opera
Tecwyn Evans, kunstnerisk Chef, Aalborg Symfoniorkester

Formand:
Peter Rønn, festivalleder, Aalborg Operafestival



Emner

Kategorier

Regions

Kontakt