Gå til indhold
Årets Reumert-statuette
Årets Reumert-statuette

Pressemeddelelse -

Årets Reumert-uddeling livestreames direkte fra Folketeatret

Selvom Årets Reumert-uddeling ligesom mange andre arrangementer er ramt af Covid 19-restriktioner, er alle interesserede alligevel inviteret med, da årets store begivenhed for scenekunsten livestreames direkte fra scenen på Folketeatret.

Mandag den 21. september blændes der op for Årets Reumert-uddeling på Folketeatret i København. Pga. de nuværende Covid 19-restriktioner er der dog et begrænset antal publikum i salen, men nu kan alle følge med, når hele showet livestreames på CPH STAGEs hjemmeside. Her kan seerne følge med, når satiregruppen Platt-Form, der består af Jakob Fauerby, Mille Lehfeldt og Laus Høybye, guider publikum gennem aftenen med uddeling af priser og underholdning for alle.

Livestreaming af Årets Reumert-uddeling kan følges på https://www.cphstage.dk/ den 21. september fra kl. 20.00.

Branchen står sammen igen
Årets Reumert blev indstiftet af Bikubenfonden i 1998 som uddelte priserne årligt frem til 2018.Da Bikubenfonden trak sig fra Året Reumert, samlede CPH STAGE, ISCENE.dk, HAVE A/S, Reumert-juryen og Dansk Teater teaterbranchen om at videreføre prisen, indtil der kunne findes mere permanent støtte til videreførelsen af scenekunstens fineste pris. Dette er endnu ikke sket, men frivillige kræfter, samt medfinansiering og stor opbakning fra branchen har gjort det muligt at hylde scenekunsten igen i 2020.

Om vurderingen og priserne
Prisuddelingen bygger videre på det faglige fundament, som Bikubenfonden satte i verden, hvor en jury, af fagfolk og kritikere, rejser rundt i landet og ser et størst muligt udsnit af årets produktioner indenfor alle genrer. Reumert-juryen 2020 består af 12 personer, der er bosat i hele landet.

FAKTA
Årets Reumert arrangeres af CPH STAGE, ISCENE.dk, Reumert-juryen, Have A/S og Dansk Teater. Uddelingen støttes af teatre og organisationer fra scenekunstområdet.

Juryens medlemmer i 2020:
Lene Kryger (kulturjournalist og anmelder, Fyens Stiftstidende)
Tore Leifer (kulturjournalist og programvært, Kulturen på P1)
Janicke Branth (Dramaturg, cand. phil.)
Me Lund (kulturjournalist)
Monna Dithmer (anmelder, Politiken)
Anne Middelboe Christensen (anmelder, Information)
Gregers Dirckinck-Holmfeld (anmelder, gregersdh.dk)
Ida Krøgholt (lektor, Institut for Kommunikation og Kultur – Dramaturgi i Aarhus)
Charlotte Mors (daglig leder Performing Arts Platform)
Jakob Steen Olsen (Teaterredaktør og kulturjournalist, Berlingske)
Lene Grønborg Poulsen (anmelder, kulturjournalist, Radio4)
Rie Hammer (chefredaktør ISCENE.dk)

Pressekontakt:
Amalie Hermansen, amalie@have.dk, 21 79 33 82
Sandra Nynne Jensen, sandra@have.dk, 22 86 30 94

Emner

Kategorier

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark