Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Alle gode gange fem: Grøn i Tårnby og Odense er udsolgt

Det historiske billetsalg til Grøn 2025 fortsætter, og arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden kan nu melde udsolgt i både Tårnby og Odense. Tidligere på dagen blev alle billetter til koncertdagene i Aarhus, Næstved og Valby revet væk. Der har aldrig været udsolgt i fem byer så tidligt på sæsonen.

Grøn slog alle salgsrekorder først i 2023 og så igen i 2024, men efter billetsalget til Grøn 2025 åbnede torsdag kl. 7, er sidste års rekorder blevet blæst af banen. Først kunne Næstved og Valby melde alt udsolgt, siden kom Aarhus til, og nu er det blevet både Tårnby og Odenses tur - i alle fem byer er der tale om det tidligste tidspunkt nogensinde, at de kunne melde udsolgt.

Der er nu kun billetter tilbage til Grøn i Kolding, Aalborg og Esbjerg, og det glæder arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:

"Jeg havde ikke troet, at det kunne blive vildere, end da vi sidste år udsolgte halvdelen af turneen på en måned. I år har det taget under et døgn! Jeg kan ikke sige andet end tusind, tusind tak til alle de mange, som har valgt at købe billet Grøn og dermed støtte op om Muskelsvindfondens arbejde indtil videre. Det er så vanvittigt vigtigt, og det giver os større muskler til at gøre en endnu større forskel for mennesker, der lever med muskelsvind.”

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2025 kan findes på groenkoncert.dk.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2024 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre historisk tidligt udsolgt, da Grøn for første gang nogensinde kunne melde alt udsolgt i alle otte byer, inden det hele gik i gang - og tilmed med en publikumsrekord på 195.000 gæster.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som samler mennesker med muskelsvind, 1000vis af pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi på oplevelser, mens vi samler ind. Overskuddet fra Grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Om Tuborg 
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2025:
17. juli: Tårnby (Udsolgt)
18. juli: Kolding
19. juli: Aarhus (Udsolgt)
20. juli: Aalborg
24. juli: Esbjerg
25. juli: Odense (Udsolgt)
26. juli: Næstved (Udsolgt)
27. juli: Valby (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn25
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Kontakt

  • 4003 Grøn 2024 - Photo Morten Rygaard All Copyrights_DSC0608-1.jpg
    4003 Grøn 2024 - Photo Morten Rygaard All Copyrights_DSC0608-1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8640 x 5760, 28,8 MB
    Download