Gå til indhold
Foto: Danni Riddertoft
Foto: Danni Riddertoft

Pressemeddelelse -

Angela Bundalovic og Danica Curcic i actiondramaet FREMMED, der foregår i stenalderen

Produktionsselskabet Motor og Scanbox Entertainment kan i dag offentliggøre den danske film FREMMED – et intenst og spændende actiondrama, der handler om en ung kvindes kamp for at overleve i stenalderen for 6.000 år siden. Filmen er instrueret af spillefilmsdebutanten Mads Hedegaard, og i de bærende roller ses bl.a. stortalentet Angela Bundalovic og Danica Curcic. Optagelserne begynder i juli måned i Ungarn, og filmen har forventet biografpremiere i løbet af efteråret 2024.

Handlingen
Som de første bønder nogensinde ankommer den 19-årige kvinde Aathi med sin familie til Danmark. Efter et skæbnesvangert møde med en lokal jægerstamme, bliver hele familien, undtagen Aathi og hendes lillebror Tharan, slået ihjel. Alene i den gigantiske og farlige skov, har de to søskende ikke andet valg end at søge tilflugt hos den jægerstamme, der slog familien ihjel. Her bliver de tvunget til at indordne sig jægernes livssyn, tro og traditioner. Gradvist bliver kravene til hvad Aathi må underlægge sig mere og mere nådesløse, og Aathi må beslutte sig for om hun vil tage hævn.

FREMMED er den første danske spillefilm, der foregår i stenalderen og er et nervepirrende actiondrama om hævn, overlevelse og tilgivelse. For at sikre den helt rigtige autencitet i filmen, har en førende sprogforsker udarbejdet hele to nye fiktive sprog til henholdsvis Jægerstammen og bondestammen i filmen.

Det nye stortalent Angela Bundalovic i hovedrollen
I hovedrollen som den unge kvinde Aathi ses Angela Bundalovic, som allerede har haft hovedroller i Martin Skovbjergs romantiske drama ‘København findes ikke’ (2023) og Nicolas Winding Refns Netflix-serie ‘Copenhagen Cowboys’ (2023). I rollen som lederen af den fjendtlige jægerstamme har Motor sikret sig Danica Curcic. Hun er i dag én af sin generations største danske skuespillere, med store roller i tv-serier så som ‘Equinox’ (2020) og ´Kastanjemanden’ (2021) på Netflix og i Lars Vons Triers ’RIGET EXODUS’ (2023) såvel som i filmene ’All inclusive’ (2014) og ’Mødregruppen’ (2019) samt ’Ønskebarn’ (2022) og i ’Camino’ (2023), som netop nu er aktuel på Viaplay.

Holdet bag filmen
FREMMED instrueres af spillefilmsdebutanten Mads Hedegaard, der tidligere har markeret sig herhjemme og i udlandet med sin dokumentarfilm ‘Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden’ (2021), som både turnerede på flere internationale filmfestivaler og blev rost af de internationale anmeldere. Mads Hedegaard har ligeledes været medforfatter til manuskriptet, som han har skrevet sammen med Jesper Fink. Jesper Fink står bl.a. bag storfilmene ‘Margrete den første’ (2021), hvor han vandt en Robert for bedste manuskript og ‘Før frosten’ (2019), hvor han modtog en Robert-nominering for bedste manuskript og en Bodil-nominering for årets talent. Derudover er han snart aktuel med dramaet ’Birthday Girl’ (2023), som får premiere til august.

FREMMED produceres af MOTOR v/ Andreas Hjortdal. Filmen distribueres i Danmark af Scanbox Entertainment. REinvent sælger filmen internationalt.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt undertegnede:
Emilie Selin // emilieselin@have.dk // 2611 4104

Fakta om FREMMED

Cast:

  • Aathi: Angela Bundalovic
  • Umu: Danica Curcic

Holdet bag:

  • Instruktør: Mads Hedegaard
  • Manuskript: Jesper Fink
  • Produktionsselskab: Motor Aps
  • Producer: Andreas Hjortdal  
  • Fotograf: David Bauer
  • Klipper: Mark Bukdahl
  • Scenograf: Kristóf Pataricza & Maza Orsolya
  • Komponist: Raymond Enoksen
  • Finansieret med støtte fra: DFI, NFI, Nordisk Film og TV Fond, Creative Europe MEDIA Program, DR, NRK, SVT og YLE
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • Internationalt salg: REinvent International Sales
  • Forventet premiere: Efteråret 2024

Emner

Kategorier

Kontakt

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark