Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Anmelderinvitation: Danmarks Underholdningsorkester præsenterer Dødens Toner i selskab med Maren Uthaug


Vi har fornøjelsen af at invitere dig med ledsager til Allehelgenskoncerten Dødens Toner søndag den 29. oktober 2023 i DR Koncerthuset, hvor Danmarks Underholdningsorkester og den prisvindende forfatter Maren Uthaug sammen går på scenen for at sætte livet og dets afslutning i centrum. Koncerten begynder kl. 16:00, og dørene åbner kl. 15:00. Det musikalske program består af: Johann Sebastian Bach: Air, Henry Purcell: Dido’s Lament og Wolfgang Amadeus Mozart: Requiem.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til Julie Qvick på julie@have.dk eller tlf.: 22 72 75 56 senest den 22. oktober.

Danmarks Underholdningsorkester afholder for 3. år i træk deres traditionsrige Allehelgenskoncert Dødens Toner under kyndig ledelse af den svenske dirigent Joachim Gustafsson. Danmarks Underholdningsorkester har inviteret Maren Uthaug med på scenen, der tidligere i år modtog De Gyldne Laurbær for sin seneste udgivelse, ‘11%’. Danmarks Underholdningsorkester vil sammen med Maren Uthaug sætte fokus på, hvordan kunst, der er skabt med døden som tema, rummer helt specielle dynamikker og udtrykker en stærk og dyb poesi.

Maren Uthaug vil læse sine egne tekster, der cirkulerer om døden, højt for publikum, mens Danmarks Underholdningsorkester opfører værker bl.a. med Herning Kirkes Drengekor samt solisterne: Katinka Fogh Vindelev, Sophie Haagen, Petter Moen og Henning von Schulmann.

Den musikalske hovedattraktion bliver opførelsen af Mozarts Requiem, som er et af hovedværkerne indenfor den klassiske musik. Dødsmessen, som blev til i komponistens allersidste leveår, var oprindeligt et bestillingsværk fra en excentrisk greve på Mozarts tid. Men i den dødeligt syge komponists feberfantasier blev det i stedet til en messe for hans egen død.

Koncerten byder desuden på opførelser af Bachs Air fra hans Orkestersuite nr. 3 og Dido’s Lament fra Purcells opera Dido og Aeneas.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst
Julie Qvick // julie@have.dk // 22 72 75 56

Det musikalske program

  • Johann Sebastian Bach: Air
  • Henry Purcell: Dido’s Lament
  • Wolfgang Amadeus Mozart: Requiem


Emner

Kategorier

Kontakt

  • Julie Qvick Nielsen

    Julie Qvick Nielsen

    Pressekontakt Rådgiver
  • Stine Albrechtsen

    Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus
  • Dødens toner_foto_Toke_Bjørneboe
    Dødens toner_foto_Toke_Bjørneboe
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2112 x 1358, 6,43 MB
    Download