Gå til indhold
Anmelderinvitation til TILLØKKE OTTO på Hippodromen

Pressemeddelelse -

Anmelderinvitation til TILLØKKE OTTO på Hippodromen

TILLØKKE OTTO
- En hyldest til en baggårdspuma

Københavnerpremiere onsdag den 19. februar 2020 kl. 20 på Hippodromen, Nørregade

Vi har hermed fornøjelsen af at invitere dig med ledsager til premiere på TILLØKKE OTTO onsdag den 19. februar 2020 kl. 20.00 på Hippodromen, Nørregade.

TILLØKKE OTTO er et musikalsk portræt af Danmarks første rock’n’roll- og popidol Otto Brandenburg, der gik fra hitlistemager til hæs baggårdspuma. Forestillingen sættes i scene og spilles af Jesper Lohmann, der nu bider skeer med en af de helt store, når forestillingen får københavnerpremiere den 19. februar på Folketeatret. Efter Lohmanns egen idé og manus er TILLØKKE OTTO en hyldest til Brandenburgs evne til at mestre alle genrer, hvor Brandenburg hver gang efterlod en autencitet og et umiskendeligt præg af ’Otto’.

For reservation af anmelderbilletter, kontakt venligst Rikke Hesselholt på mail: rikke@have.dk eller på tlf: 28433893 senest den 12. februar 2020.
Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.

Om forestillingen
TILLØKKE OTTO er en musikalsk hyldest til baggårdspumaen Otto Brandenburg gennem et portræt af en af Danmarks største entertainere. Her kan publikum glæde sig til at dykke ned i musikken og i sangene og til at gå på jagt i rollerne, som han gav liv. Scenen er sat, og hans hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen, mens publikum sidder spændt og venter. Alle tror, at han har taget fejl af tid og sted, men pludselig står han der med sit drengede smil. Med den største selvfølgelighed går han i gang med Buona Sera med en timing, som kun en mand med Ottos charme og frækhed kan mestre.

​Publikum føres ind i rock- og popidolets verden og underverden, når Ottos fodspor og mere end 50 år i showbizz følges. I TILLØKKE OTTO bliver hele Brandenburgs musikalske karriere fuldt til dørs, hvor publikum blandt andet får et gensyn med alt fra Halfdan Rasmussens fortolkning af Noget om Lykke til klassikeren Så Længe Skuden Kan Gå. Det bliver en musikalsk svingende aften i selskab med baggårdspumaen over dem alle – Otto Brandenburg.

Holdet på og bag scenen
På scenen ses Jesper Lohmann i forestillingens eneste rolle, hvor han spiller Otto Brandenburg. Ud over sit virke som skuespiller har Jesper Lohmann de seneste 10-15 år manifesteret sig som sanger. Lohmann har portrætteret utallige store musikalske personligheder, hvor han spænder bredt i sit repertoire. I 2010 spillede han Kjeld Petersen i Ned med Alting – op med Humøret, og i 2015 var det den amerikanske legende Johnny Cash, Lohmann hyldede i den musikalske forestilling En Ring af Ild. Det blev i 2003 også til et portræt af den folkekære Tom Christensen i forestillingen Sange fra en Fribytter. Otto Brandenburg er det nyeste skud på stammen, hvor Lohmann i Four Jacks for første gang prøvede kræfter med ikonet, som ligesom ham selv både spiller musik og skuespil. I 2008 spillede han Otto Brandenburg i forestillingen Åh den vej til Mandalay – historien om Four Jacks, hvorefter Lohmann har været med de andre musikalske medlemmer af gruppen, Keld Heick, Stig Rossen og Jesper Asholt, på Jacks-tour, senest i 2018 med No More Jacks - Mod Nye Tider.

​Jesper Lohmann har selv stået for idé og koncept samt for forestillingens manuskript. Han får hjælp af koreograf, instruktør og skuespiller Susanne Breuning. Den tidligere Reumertnominerede Camilla Bjørnvad står for scenografien, mens Mathias Grove Madsen er kapelmester. Han bakkes op af Andreas Hatholt på bas, Regin Fuhlendorf på guitar og Kristian Karotki på trommer.

Om Otto Brandenburg
Danmarks rock- og popkonge Otto Brandenburg har haft en lang og glorværdig karriere inden for både film og musik. Han debuterede i 1955 i ensemblet Four Jacks, men fik sit helt store gennembrud, da han gik solo med What do you wanna make those eyes at me for. Senere samme år deltog han i Dansk Melodi Grand Prix med To lys på et bord, der fik sidstepladsen, men som efterfølgende blev et kæmpe pladehit. Den exceptionelle musikalitet har gennem karrieren været hans tro følgesvend og forankring, og den tog han med over i sit virke som skuespiller, hvor han ofte havde rollen med en musikalsk hensigt. Otto brød igennem på tv med tv-spillet Tilløkke Herbert fra 1974, hvoraf titlen til Lohmanns forestilling har fået sit navn. Brandenburg er skaber af klassikerne, som vi alle sammen kender; Susanne, Birgitte og Hanne og Når en sailor går i land. Siden har han bl.a. modtaget to Bodilpriser for sine roller i filmene Hør, var der ikke en, som lo? og Gummi Tarzan.

​Otto Brandenburg, der gik fra teenageidol og hitlistefænomen til hæs og hærget baggårdspuma og social randfigur, er et ikon indenfor dansk kultur og kan nu opleves i en hyldest med Jesper Lohmann i spidsen.

​Læs mere om TILLØKKE OTTOwww.folketeatret.dk.

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere kontakt,
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28433893
​Amalie Hermansen // amalieh@have.dk // 21793382

FAKTA OM TILLØKKE OTTO
Københavnerpremiere: Den 19. februar
Spilleperiode på Folketeatret: Fra den 19. februar til den 15. marts 2020.
Idé og koncept: Jesper Lohmann
Manuskript: Jesper Lohmann
Instruktion: Susanne Breuning og Jesper Lohmann
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Kapelmester: Mathias Grove Hansen
Musikere: Andreas Hatholt, Regin Fuhlendorf og Kristian Karotki
Medvirkende: Jesper Lohmann​

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark