Gå til indhold
Castet er klar til Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN

Pressemeddelelse -

Castet er klar til Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN

Kim Ace Nielsen skal spille sin første store hovedrolle som Tarzan, når Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN har danmarkspremiere i Fredericia den 5. oktober 2018. Bjørg Gamst spiller rollen som Jane, mens rollelisten også tæller bl.a. Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Teit Samsø, Anders Bircow og Jacob Prüser. Forestillingen har indtil videre solgt 30.000 billetter i forsalg.

Danmarkspremiere:
5. oktober 2018 på Fredericia Teater

Københavnerpremiere:
29. november 2019 i Scandic Falkoner

Fredericia Teater kan nu løfte sløret for castet til teatrets næste store musical, Disneys Musical TARZAN. I den altoverskyggende hovedrolle som Tarzan finder man Kim Ace Nielsen, som dermed skal spille sin første store hovedrolle, når Fredericia Teater til oktober har premiere på sin fjerde Disney-musical.

Kim Ace Nielsen har tidligere spillet Kazim i Disneys ALADDIN – The Musical på Fredericia Teater og har senest medvirket i både Chicago og The Book of Mormon på Det Ny Teater. Han er desuden aktuel som koreograf på Fredericia Teaters SEEBACH, der har københavnerpremiere den 22. juni 2018.

Fredericia Teaters egne talenter får store roller
Overfor Kim Ace Nielsen spiller bl.a. Maria Skuladottir som Tarzans abe-adoptivmor Kala, Bjørg Gamst som Jane, Anders Bircow som Janes far Porter, mens to af hovedrolleindehaverne i Fredericia Teaters to aktuelle musicals, The Prince of Egypt og SEEBACH, Diluckshan Jeyaratnam og Teit Samsø, skal spille de to aber, den venlige Terk og alfahannen Kerchak. I rollen som skurken Clayton finder man den ligeledes SEEBACH-aktuelle Jacob Prüser.

Teaterchef Søren Møller fra Fredericia Teater udtaler:
”Folk kan forvente sig et brag af en forestilling. Det er både den vildeste scenografi og det vildeste cast. Som altid caster vi mere med fokus på, hvad folk kan, end hvad de hedder, og dette cast er intet mindre end sublimt. Vi kommer til at se og opleve ting på Fredericia Teater, som vi aldrig har set der før. Det glæder jeg mig helt vildt til!”

Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN har danmarkspremiere på Fredericia Teater den 5. oktober 2018 og københavnerpremiere på det nyrenoverede Scandic Falkoner den 29. november 2019.

Om Disneys Musical TARZAN
Med musik og tekst af den Oscar-belønnede og syvdobbelte Grammy-modtager Phil Collins præsenterer Fredericia Teater en storslået udgave af Disneys Musical TARZAN. Musicalen er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov. Disneys Musical TARZAN indeholder Phil Collins’ mange velkendte sange fra tegnefilmens Grammy-modtagende soundtrack inklusiv Oscar- og Golden Globe-hittet ”You’ll Be in My Heart” (DK: ”Du’ Mit Hjerteslag”). Manuskriptet til musicalen er skrevet af David Henry Hwang.

Disneys Musical TARZAN er udviklet af Disney Theatrical Productions. Forestillingen fik premiere på Broadway-teatret Richard Rodgers Theatre den 10. maj 2006 og blev dermed Disney Theatrical Productions’ første musical-premiere uden en eneste prøvevisning udenfor New York City. Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN bliver den første udgave af musicalen, man kan opleve i Danmark.

Animationsfilmen, som musicalen er baseret på, havde biografpremiere i 1999. Filmen blev en kæmpe succes og solgte over 672.000 biografbilletter, hvilket gør den til den næstbedst sælgende Disney animationsfilm herhjemme siden 1999.

Billetter kan købes via tarzanmusical.dk og www.fredericiateater.dk.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation, tlf. 33 25 21 07

Kontaktperson:
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 2243 4942
Peter Pishai Storgaard, mail: peter.storgaard@have.dk, mobil: 2849 3386

FAKTA om Disneys Musical TARZAN

Fredericia Teater:
Spilleperiode: 5. oktober 2018 – 18. november 2018
Tirsdag-fredag kl. 19.30 (torsdag den 18. oktober også kl. 15.00)
Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 228 – 628 + gebyr. Weekender + 50 kr.
Billetbestilling: www.tarzanmusical.dk eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)

Scandic Falkoner:

Spilleperiode: 29. november 2019 – 8. december 2019
Tirsdag-fredag kl. 19.30
Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 228 – 678 + gebyr. Weekender + 50 kr.
Billetbestilling: www.tarzanmusical.dk eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)

Rolleliste:

  • Tarzan: Kim Ace Nielsen
  • Jane: Bjørg Gamst
  • Kala: Maria Skuladottir
  • Terk: Diluckshan Jeyaratnam
  • Kerchak: Teit Samsø
  • Porter: Anders Bircow
  • Clayton: Jacob Prüser
  • Snipes/Cover Porter/ensemble: Søren Bech Madsen
  • Tarzans mor/ensemble: Christina Ølgaard Thomsen
  • Tarzans far/ensemble: Martin Lindsten og Christoffer Møller
  • Ung Tarzan: Castes senere
  • Ung Terk: Castes senere
  • Alternerende Jane/ensemble: Regina Sloth
  • Cover Kala/ensemble: Anne Fuglsig Nissen
  • Dansere/akrobater: Jon Stage, Ida Frost, Ernestine Ruiz og Ka Kui Louis Wong
  • Dansere/ensemble: Lasse Dyg, Morten Daugaard, Patrick Terndrup, Patricia Tjørnelund, Giada Luciani, Linda Olofsson og Sofie Akerø
  • Cover Terk/swing: Mathias Augustine
  • Cover Clayton/Snipes/Far: Frederick Brorson
  • Swings: Christine Sonnich Møller og Katrine Skovbo Jespersen
  • Ensemble/scenetjeneste: Nanna Hjort Rossen, Matilde Zeuner Nielsen, Mikkel Emil Lynge Nielsen og Søren Torpegaard Lund

Enkelte roller bliver offentliggjort senere.

Det kreative hold

  • Instruktør og co-koreograf: Lynne Kurdziel Formato
  • Co-koreograf og aerial director: Christel Stjernebjerg
  • Head of aerial design: Troels Frydensberg

***

About DISNEY THEATRICAL PRODUCTIONS

DISNEY THEATRICAL PRODUCTIONS, a division of The Walt Disney Studios, was formed in 1994 and operates under the direction of Thomas Schumacher. Worldwide, its nine Broadway titles have been seen by over 160 million theatergoers and have been nominated for 59 Tony Awards®, winning Broadway’s highest honor 20 times. With more than 20 productions currently produced or licensed, a Disney musical is being performed professionally somewhere on the planet virtually every hour of the day.

TARZAN is presented through special arrangement with Music Theatre International (MTI). All authorized perfomance materials are also supplied by MTI. 421 West 54th Street, New York, NY 10019. Phone: 212-541-4684. www.MTIShows.com

About THE WALT DISNEY COMPANY NORDIC

The Walt Disney Company has been actively present with a local organization in the Nordic region since the beginning of the 1990s, today employing around 150 people with regional headquarters in Stockholm and offices in Oslo, Copenhagen and Helsinki. The Nordic organization incorporates representation from three of the company’s four global business segments: Studio Entertainment, Media Networks and Consumer Products.The company’s first product launch to the Nordic market was the children’s magazine Donald Duck, introduced to the region in 1948. The Walt Disney Company in the Nordics is a division of The Walt Disney Company, a leading diversified global family entertainment and media enterprise. The Walt Disney Company employs about 200,000 people across six continents. The company headquarters are located in Burbank, CA.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark