Gå til indhold
Clement Kjersgaard lancerer foredragsevents med Danmarks mest efterspurgte navne

Pressemeddelelse -

Clement Kjersgaard lancerer foredragsevents med Danmarks mest efterspurgte navne

Clement Kjersgaard er klar med kæmpe satsning på foredragsevents med Danmarks mest efterspurgte navne. I efteråret 2019: Puk Damsgaard, Svend Brinkmann, Peter Øvig Knudsen og Leonora Christina Skov

Idéen er enkel: Clement Kjersgaard inviterer Danmarks bedste foredragsholdere indenfor, til eftermiddagsarrangementer af ikke mindre end 3 timers varighed.

Der er premiere lørdag 31. august fra 15.00-18.00 med Puk Damsgaard og Leonora Christina Skov. Søndag 17. november er navnene Svend Brinkmann og Peter Øvig Knudsen.

Hver gang er der foredrag fra dagens hovedgæster, før de møder hinanden i en rundbordssamtale.

Rammen er Imperial – Nordeuropas største biografsal. Og billetprisen er sat, så den svarer til en teaterbillet: 299 kr. (for studerende og pensionister: 249 kr.).

”Hvis nogen havde troet, at danskerne ville gro fast foran deres computerskærme, har udviklingen modbevist dem eftertrykkeligt”, siger Clement Kjersgaard, der selv er en efterspurgt foredragsholder og ordstyrer, bl.a. som grundlægger af den årlige Vidensfestival (udsolgt 2015-2018):

”Folk tager til koncerter, teatre og museer – og til foredrag og debat. Den type events har et nærvær, internettet ikke kan – og aldrig vil kunne – konkurrere med.”

Om den nye serie siger han: ”Idéen med disse store arrangementer er at bygge et nyt format, fra grunden, med en række af de mest dagsordensættende mennesker i landet. At give dem en af landets bedste scener – og god tid.”

Efterårets to arrangementer er blot begyndelsen: ”Planen er, på fast basis, at lave fire af denne type events om året”.

Læs mere på www.inviterer.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Pressekontakt:

Anja Linnet / 2265 5348 / anja@have.dk

Emner

Regions

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark