Gå til indhold
Copenhagen Winter Games 2017

Pressemeddelelse -

Copenhagen Winter Games 2017

Den 3. og 4. november danner B&W Hallerne på Refshaleøen rammen om en unik og spektakulær begivenhed. Med Copenhagen Winter Games vil olympiske sportspræstationer og store kulturelle oplevelser gå op i en højere enhed. Omdrejningspunktet er World Cup og OL-kvalifikationerne for skiløbere og snowboardere i disciplinen BIG Air.

Fredag den 3. og lørdag den 4. november vil B&W Hallerne på Refshaleøen være centrum for en sand verdensbegivenhed. Intet mindre end en milliard seere vil nemlig kunne følge med i Copenhagen Winter Games.

Her vil 120 atleter fra mere end 25 lande dyste i World Cup og OL-kvalifikationerne for skiløbere og snowboardere i disciplinen BIG Air, og begivenheden finder sted blot tre måneder før Vinter-OL afholdes i Sydkorea.

Copenhagen Winter Games kommer imidlertid til at være meget mere end blot en sportsbegivenhed. Det bliver en decideret kulturfestival med den bedste street food, som hovedstaden har at byde på, såvel som masser af aktiviteter for publikum – alt fra børnevenlige kælkebakker til afterskiing for de voksne. Desuden kan der tilføjes et stærkt musikprogram.

Fredagen byder på Alex Vargas, der tidligere på året udsendte sit debutalbum Cohere, rapgruppen Benal, som består af Benjamin Hav og Magnus Albert, der netop har modtaget P3 Prisen – samt svenske DJ Sebastian Ingrosso, tidligere medlem af Swedish House Mafia.
Om lørdagen får MØ selskab af Saveus, samt Phlake, der vandt to Danish Music Awards for sit album Slush Hours, og den innovative dj-duo TooManyLeftHands bestående af makkerparret Anders K og Martin Nick.

Presseakkreditering:

Ønsker du som presse at dække Copenhagen Winter Games, har vi brug for at vide hvilke aktiviteter du ønsker at dække. Nedenfor er presseprogrammet skitseret, og vi ønsker, at du ved akkreditering oplyser følgende:

1. Navn på medie og funktion

2. Hvilke aktiviteter, ønsker du at dække – se program nedenfor.

3. Hvad er din presseopgave: reportage, interview, andet?

4. Interviewforespørgsler til atleter eller artister

5. Kontaktoplysninger

Herefter vil vi melde tilbage, hvad der er muligt.

Er du fotograf, skal du skrive hvilke aktiviteter du ønsker at dække og i hvilket omgang (fotograv, mixed zone mv.).

Pressehåndtering varetages af Have Kommunikation i samarbejde med Sport Event Denmark:


Presseprogram:

Fredag den 3. november Tid: Aktiviteter:

11-15.30 Kvalifikation (ski)

17.30 Rød løber/ankomst af VIP's

17.45 Kvindernes finale (ski)

19.00 Alex Vargas

20.45 Herrernes finale (ski)

22.00 Benal

22.45 Sebastian Ingrosso

Lørdag den 4. november 11-15.30 Kvalifikation (snowboard)

16.30 Phlake

17.30 Rød løber/ankomst af VIP's

17.45 Kvindernes finale (snowboard)

19.00 Saveus

20.45 Herrernes finale (snowboard)

22.00 Mø

23.30 Too Many Left Hands

Emner

Kategorier

Kontakt

  • CPH Winter Games
    CPH Winter Games
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    82 x 82, 3,8 KB