Gå til indhold
Fotocredit: Ivan Boll, Frida Gregersen, Ditte Valente, Lærke Posselt og Naked.
Fotocredit: Ivan Boll, Frida Gregersen, Ditte Valente, Lærke Posselt og Naked.

Pressemeddelelse -

CPH STAGE ER KLAR MED ÅRETS EVENTPROGRAM

Når teaterfestivalen CPH STAGE starter om bare en måned, er det ikke kun med storslåede opsætninger og stærke monologer. I dag lanceres nemlig et stjernespækket eventprogram fyldt med koncerter, talks, fællesspisning og meget andet, som præsenteres under festivalen den 2. – 11. juni i København og på Frederiksberg. Flere af arrangementerne kommer til at foregå i årets festivalcentrum på Aveny-T, som bliver mødested for både publikum og branche. Festivalen lancerer desuden for første gang i år et festivalarmbånd, og er man blandt de hurtige til at købe det, kan man sikre sig en plads til CPH STAGE’s events i festivalcentrummet.

EVENTPROGRAM I FESTIVALCENTRUMMET
CPH STAGE flytter i år ind på Aveny-T, som i løbet af festivalens ti dage bliver forvandlet til et mødested for festivaldeltagere og branche. Derudover arrangerer CPH STAGE i år en række større events, som skal samle alle festivaldeltagere. Man kan bl.a. komme til intimkoncert med storentertaineren Bisse. Der bliver også mulighed for at teste sin teaterviden i den store teaterquiz med Reumert-aktuelle Niels Erling og Nanna Cecilie Bang som værter. Og så kan man komme til kombineret talk og koncert med LYDMOR, som vil samtale med Elisa Kragerup.

FOKUS PÅ REPRÆSENTATION
I eventprogrammet findes også events, der sætter fokus på repræsentation og mangfoldighed. I festivalcentrummet kan man bl.a. komme til samtalesalon med tre stærke, unge stemmer i debatten om mangfoldighed på de danske kulturscener, nemlig Babak Vakili, Anna Malzer og Sargun Oshana. Den egyptiske rapper Yukka vil optræde ind imellem samtalen. Arrangementet er skabt i samarbejde med Rapolitics.

I forbindelse med den internationale forestilling PLAYBLACK vil der være en aftertalk med koreografen bag, Joana Tischkau samt skuespiller Laura Allen Müller. Talken modereres af Naima Yasin. Forestillingen retter gennem et kitchet talkshow-univers en stærk kritik af en underholdningsindustri, der både historisk og den dag i dag er domineret af hvide.

TALKS MED FIRE KVINDELIGE FORFATTERE
Flere af årets forestillinger er baseret på litterære værker af stærke, kvindelige forfattere, og flere af dem kommer og taler under festivalen. Man kan bl.a. opleve Olga Ravn i samtale med Liv Helm i forbindelse med forestillingen MIT ARBEJDE, Birgitte Possing fortælle om ARGUMENTER IMOD KVINDER, Mette Moestrup om hendes bog SAPHOS og Helle Helle om bogen ’de’, som årets åbningsforestilling I KRYDSET FÅR DE NY SOFA er baseret på.

FESTIVALARMBÅND MED ADGANG TIL EVENTPROGRAM
CPH STAGE lancerer i år et festivalarmbånd, som kan bruges til alle forestillinger, der ikke er udsolgte. Armbåndet kan først benyttes på selve dagen for forestillingen, og det er derfor tiltænkt den spontane og nysgerrige festivalgænger, der har lyst til at tage chancen og møde op i døren til teatersalen. Armbåndet koster 300 kr., og er man blandt de hurtige til at købe det, kan man sikre sig en plads til CPH STAGE’s events i festivalcentrummet.

Med venlig hilsen
CPH STAGE &
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere, kontakt venligst:
Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Oskar Harrit // oskar@have.dk // 60 13 57 07

FAKTA OM CPH STAGE
CPH STAGE blev afholdt for første gang i 2013 og har siden udviklet sig til Københavns største teaterbegivenhed. Over 10 dage præsenterer festivalen et stort udvalg af forestillinger og events på forskellige venues rundt om i byen. CPH STAGE er et mødested mellem kunstnere, indkøbere, branche og publikum, der mødes i faglig udveksling og festlig fejring af scenekunsten.

CPH STAGE 2022 er støttet af: Kulturministeriet, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Statens Kunstfond, Dansk Skuespillerforbund og Wilhelm Hansen Fonden.

Billetter kan købes på: www.cphstage.dk
#cphstage
www.facebook.com/cphstagedk

Emner

Kategorier

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark