Gå til indhold
Foto: Yanina Isla.
Foto: Yanina Isla.

Pressemeddelelse -

CPH STAGE fejrer 10-årsjubilæum med international stjernekoreograf og flerårigt samarbejde med Det Kongelige Teater

Teaterfestivalen CPH STAGE skyder sit jubilæumsår i gang med ekstra konfetti, ved at indlede et flerårigt samarbejde med Det Kongelige Teater om at lægge hus til CPH STAGE’s festivalcentrum og forestillinger. Festivalen kan desuden løfte sløret for to internationale forestillinger, der viser spændvidden af scenekunst i udlandet. Årets åbningsforestilling bliver et af den tyske mesterkoreograf Sasha Waltz’ seneste værker ’In C’, ligesom festivalen præsenterer den argentinske performance ’Fuck Me’ af koreografen Marina Otero.

CPH STAGE fejrer i år sit 10-årsjubilæum den 1.-10. juni, hvor byen igen skal summe af teater. Festlighederne kommer dog til at have lidt mere schwung denne gang, da festivalen er gået sammen med Det Kongelige Teater om et flerårigt samarbejde, hvor Skuespilhuset vil danne rammen om både forestillinger og festivalcentrummet. Her vil publikum og branche kunne mødes til arrangementer, som de to institutioner samarbejder omkring. Foruden Det Kongelige Teaters egne forestillinger præsenterer festivalen også selv indtil flere forestillinger på Skuespilhusets scener under hele festivalen.

ÅBNINGSFORESTILLING AF STJERNEKOREOGRAF
Med forestillingen ’In C’ af Sasha Waltz har CPH STAGE inviteret en af den internationale dansescenes helt store koreografer til landet. Sasha Waltz har været leder af nogle af Tysklands mest toneangivende dansekompagnier, og ’In C’ er en af hendes seneste forestillinger fra 2021. Det er komponisten Terry Rileys ikoniske værk af samme navn, der danner rammen om den på én gang minimalistiske og farvestrålende forestilling. Foruden kompagniet Sasha Waltz & Guests vil et dansk ensemble også være på scenen og akkompagnere danserne.
Sidste gang koreografen besøgte Danmark var i 2008, og det er derfor en stor glæde for festivalen at kunne bringe en international koreograf af den kaliber til landet. Forestillingen spiller på Skuespilhusets Store Scene på festivalens åbningsaften d. 31. maj samt d. 1. juni. Billetsalget starter den 2. februar via cphstage.dk/program/, hvor billetterne kan købes med early bird rabat.

INTERNATIONALE AMBITIONER
Med de internationale forestillinger ønsker CPH STAGE at vise spændvidden og ikke mindst den store diversitet, som den internationale scenekunst kan tilbyde. Foruden Sasha Waltz har festivalen derfor også vendt blikket mod Sydamerika og den argentinske performance ’Fuck Me’ af koreograf og instruktør Marina Otero. Et værk med fem mandlige dansere på scenen samt koreografen selv, der fortæller om sit liv og karriere. I et både eksplosivt og sentimentalt mix af dans, lyd og video tager Marina Otero os med på sin rejse, som er lige dele brutal og satirisk. Forestillingen bliver præsenteret i et samarbejde mellem CPH STAGE, TOASTER, Teater Republique samt ILT Festival, hvor den efterfølgende spiller som en del af den aarhusianske scenekunstfestival (15.-16. juni 2023). Billetsalget til forestillingen starter den 2. februar via cphstage.dk/program/,hvor billetterne kan købes med early bird rabat.

Med venlig hilsen
CPH STAGE &
HAVE Kommunikation & PR


For yderligere kontakt,

Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // Tlf. 22 86 30 94

FAKTA OM CPH STAGE
CPH STAGE blev afholdt for første gang i 2013 og har siden udviklet sig til Københavns største teaterbegivenhed. Over 10 dage præsenterer festivalen op mod 100 forestillinger og events i hele København og på Frederiksberg. CPH STAGE er et mødested mellem publikum samt kunstnere, indkøbere og branche der mødes i faglig udveksling og festlig fejring af scenekunsten.

CPH STAGE 2023 er støttet af: Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Billetter kan købes på: www.cphstage.dk
#cphstage
www.facebook.com/cphstagedk



Emner

Kategorier

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark