Gå til indhold
​THE NIGHT af Hello!Earth/Metropolis/Københavns Internationale Teater . Foto: Jacob Langaa-Sennek
​THE NIGHT af Hello!Earth/Metropolis/Københavns Internationale Teater . Foto: Jacob Langaa-Sennek

Pressemeddelelse -

CPH STAGE KLAR MED HIGHLIGHTS 2018

CPH STAGE HIGHLIGHTS 2018
PRESSEMEDDELELSE 11. APRIL

Når CPH STAGE finder sted 31. maj - 9. juni i år bliver det med over 100 forestillinger på programmet.
For at hjælpe publikum med at navigere i det store festivalprogram, har CPH STAGE igen i år nedsat et Highlights-udvalg, som har til formål at spotte trends og vise publikum vej til nogle af de kunstneriske fyrtårne, der fortjener særlig opmærksomhed. Forkvinden for årets Highlights-udvalg er skuespiller Ellen Hillingsø.

De nøje udvalgte highlights viser spændvidden i årets festivalprogram. Det er nytænkende forestillinger af høj kvalitet indenfor hver deres genre/tema - fra ægte klassikere, til nye sansemættede scenekunstoplevelser på egen krop. Fra store scener til sitespecifik spillesteder i byrummet. Fra forestillinger som rammer hjertet, til dem som fremkalder latterkramper.

Årets highlights er:
BYEN af Odense Teater
ET VINTEREVENTYR af Republique
FUCKING ÅMÅL af Hils Din Mor/Teater Vestvolden
NASSIM af Bush Theatre/Nassim Soleimanpour Productions/Teater Grob
ROCKY! af Husets Teater
ROMEO & JULIE af Shakes/Scene42/Folketeatret
THE NIGHT af Hello!Earth/Metropolis/Københavns Internationale Teater
WHITE NIGGER/BLACK MADONNA af Sort/Hvid

Læs mere om årets highlights nedenfor. Årets highlights-udvalg har foruden highlights-forestillingerne valgt, at fremhæve Corpus og deres forestillinger ved at udnævne dem som Årets hype.

Ellen Hillingsø, som i år er forkvinde for Highlights-udvalget siger:

”Jeg er utrolig stolt over at præsentere årets highlights forestillinger. CPH STAGE er jo et overflødighedshorn af fantastiske teateroplevelser, så det har været en udfordring kun at skulle finde frem til otte forestillinger. Men de her otte forestillinger er på hver sin måde noget ud over det sædvanlige. Som skuespiller skal man være modig og satse sig selv HVER gang, man står på scenen. Min opfordring til publikum er: Vær modig! Ta en chance og kast dig ud i nye teateroplevelser og genre. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, så begynd med årets highlights.”

Highlights-udvalget 2018 består af:

Ellen Hillingsø
Forkvinde for Highlights-udvalget og skuespiller

Rie Hammer
Ansvarshavende redaktør for ISCENE og medlem af Reumertjuryen

Jakob Bjerregaard Engmann
Teaterdirektør for BaggårdTeatret

Maja Ries
Administrativ Leder af Teater Grob

Niels Erling
Sceneinstruktør og Kunstnerisk Leder af AKT1 Radiodrama

Årets hype:
Corpus Highlights-udvalget har i år valgt at hype dansekompagniet Corpus. Med Corpus kan du opleve et dansekompagni, der er på forkant med det meste og i rivende udvikling. Her kan du se et dansekompagni, som konstant udforsker den klassiske ballet, udvikler dansen og afsøger kunstens rammer i samspil med publikum. Deres forestillinger er udviklet i tæt samarbejde med progressive samtidskunstnere og fokuserer på nutidige og samfundsaktuelle debatter. Her er form-eksperimenter og krop i fokus. Corpus er et dansekompagni, der insisterer på, at dans er for alle, og at publikum er deres vigtigste samarbejdspartner – eller som de selv siger: ”Kom som du er, i kjole eller i gummistøvler, måske i begge dele – her drikker vi af flasken, baren er billig, oplevelsen er din, og du er varmt velkommen!”

På CPH STAGE 2018 kan du opleve hele tre forestillinger af Corpus: ONE ONE ONE, FALL og
IT FINISHES WHEN IT FINISHES


ÅRETS HIGHLIGHTS

BYEN af Odense Teater
Spillested: Teater V
Derfor: Prisbelønnede Claes Bang har hovedrollen i den markante samtidsdramatiker Martin Crimps prisvindende drama BYEN. Det handler om livet og hverdagens opløsning i et knivskarpt og syret kammerspil, der tager sig ud som en mareridtsagtig og morsom psyko-gyser. Claes Bang spiller overfor Natalí Vallespir Sand, der leverer en formidabel præstation. Her får du tekststærk teater, der vrider fortællingens mange lag i en raffineret leg og Claes Bang, der med sin stærke præstation viser, at han er i en klasse for sig.

ET VINTEREVENTYR af Republique
Spillested: Republique
Derfor: Er du til klassisk teater, når det er allerbedst, så må du ikke gå glip af Katrine Weidemanns fabelagtige fortolkning af Shakespeares eventyrlige jalousidrama Et Vintereventyr. Her er historien skåret helt ind til benet. Der er tyndet ud i teksten og fyret op for følelserne med et stjernebesat skuespillerhold, der i den grad får dramaet og fortællingen til at funkle. Weidemann kan som få instruktører skabe billedstærke fortællinger, og denne gang er ingen undtagelse – her lykkes ”det hele”, og sjældent har Shakespeares drama stået så skarpt.

FUCKING ÅMÅL af Hils Din Mor/Teater Vestvolden
Spillested: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset
Derfor:Film på teater er en af årets store trends, og her får du en særlig vellykket version af slagsen. For mere hjertevarm, lattermild, følsom og sjælestærk fortolkning af ungdomsdramaet Fucking Åmål er vist aldrig set før. Her handler det ikke kun om kærlighed mellem to piger i det gudsforladte provinshul Åmål, men ligeså meget om velmenende forældre sat ud af spil overfor ungdommens hormoner, som buldrer afsted, identiteter som skabes, og følelser der fortæres af frustration og sprudlende kærlighed. Her får du mulighed for at se ungdommens mange nuancer, i en rasende velspillet, underholdende og dybt humoristisk fortælling, der rammer lige i hjertekulen – og den er også fed at se med sin teenager.


NASSIM
af Bush Theatre/Nassim Soleimanpour Productions/Teater Grob
Spillested: Teater Grob
Derfor: Forestillingen NASSIM er aldrig den samme som i går – for hver dag står en ny skuespiller på scenen, for hvem teksten er ny. Det er ikke en prøve, men en internationalt prisbelønnet forestilling, der giver publikum en unik mulighed for at mærke teatrets inderste væsen, og hvad det betyder, at kunsten opstår netop nu – altså lige præcis i det øjeblik, hvor vi sidder i salen, og sammen med skuespilleren skal få ordene til at leve i rummet. Og så er det en dybt rørende og personlig fortælling af en nutidig iransk dramatiker, der handler om, hvordan sproget både kan adskille os og føre os sammen. Her får du en unik chance for at få et særligt indblik i teatrets inderste sjæl.

ROCKY! af Husets Teater
Spillested: Husets Teater
Derfor: ROCKY! – taberens genkomst er spiddende samfundsteater, når det er allerbedst. Her får du rent knockout på alle politiske korrektheder og skuespilkunst i verdensklasse. Det er mainstreamfilmens fortælling om taberbokseren Rocky Balbao, der får et raffineret tvist og sender kultureliten til tælling, når skuespiller Morten Burian går all in på fortællingen og lægger krop til det meste. Her kan du blive udfordret på dine politiske holdninger og personlige grænser i en rasende underholdende, vildt fascinerende og dybt samfundsrevsende forestilling.


ROMEO & JULIE
af Shakes/Scene42/Folketeatret
Spillested: Ørstedparken
Derfor: Shakespeares tragedie Romeo og Julie er sjældent noget, der trækker på lattermusklerne, men nu har historien fået et forfriskende udtræk som udendørs teater med overdådige kostumer og et humoristisk tvist. Her er nogle af dansk teaters absolut bedste skuespillere og teaterfolk, som serverer ”Shakespeare til folket” udspillet i Ørstedsparken, hvor de for fuld skrue fyrer op for musik, karaoke og flamboyant shakes-dans. Det er gratis, festligt og folkeligt på den fede måde – og så er det for alle. Som de selv skriver: ”Tag en date, en flaske vin og hele familien med til fest under åben himmel. Gratis for alle. Alle er velkomne.”

THE NIGHT af Hello!Earth/Metropolis/Københavns Internationale Teater
Spillested: Sitespecifik
Derfor: Har du 14 timer til en teatertur? Så er det nu, for THE NIGHT er oplevelseskunst i særklasse, der virkelig rykker ved teatrets vante form. Det er sansestærkt teater, fysisk forunderligt og forfriskende overraskende i hele sit format, og har man først været med på en af gruppen Hello!Earth’s ”rejser”, vil man aldrig glemme det. En tidligere forestilling foregik i Ugandaskoven på Amager. Denne gang er det i byrummet og i de bygninger, som til dagligt emmer af liv – fx rådhuset, Børsen eller en badmintonklub – og så skal du sove derude sammen med 30 andre deltagere. Er du nysgerrig på scenekunsten, og tør du opleve teatret på egen krop, så er THE NIGHT et godt sted at starte (eller genopleve) scenekunsten på ny.”

WHITE NIGGER/BLACK MADONNA af Sort/Hvid
Spillested: Sort/Hvid
Derfor: I WHITE NIGGER/BLACK MADONNA mødes to af dansk teaters enfant terrible i konstruktionen af den – helt sikre – dybt kontroversielle fortolkning af racernes krig. Det er de mange gange prisbelønnede scenekunstnere, instruktør Christian Lollike og dramatiker og performer Madame Nielsen, som står bag forestillingen, og kombinationen af de to - samt deres politiske agenda vil uden tvivl skabe ravage. Hvad der præcist sker på scenen er i skrivende stund uvist, men forskræppet lover en fortælling om den hvide kvinde (forræderen?), som ikke vil være hvid, men forvandler sig til en sort madonna, der går i krig for at kæmpe de sortes kamp. Her er lagt i ovnen til en fed teateroplevelse og scenekunst, der (forhåbentlig) rykker og styrker samfundsdebatten.

FAKTA OM HIGHLIGHTS-UDVALGET
Til hvert års CPH STAGE sammensættes et udvalg fra scenekunstbranchen, som udvælger årets highlights i festivalprogrammet - en række forestillinger, som tegner dansk scenekunst og dette års festival. Udvalget består af 4-5 fremtrædende personer fra det danske scenekunstmiljø. Deres opgave er simpel: Hvilke af festivalens forestillinger fortjener særlig opmærksomhed – hvad er dette års highlights? Highlights-udvalget skal dels guide publikum i festivalens store program, men dertil også lave et snit og skabe debat om årets festivalprogram. Udvælgelsen sker på baggrund af det til festivalen indsendte materiale og udvalgets kendskab til årets tilmeldte forestillinger og kunstnere.

FAKTA OM CPH STAGE 2018
CPH STAGE finder sted på 40 venues og spillesteder over hele København og Frederiksberg fra d. 31. maj til d. 9. juni. Programmet byder på over 90 forestillinger. Herudover får publikum en enestående mulighed for at opleve readings, skoleforestillinger med morgendagens stjerner, åbne prøver, events, fester, særarrangementer og meget mere.

Den Brune Kødby danner i år rammen om festivalcentrum i samarbejde med teatrene Husets Teater, Sort/Hvid og Warehouse9.

CPH STAGE blev skabt som et initiativ nedefra af fire mindre københavnske teatre (GROB, Husets Teater, Teater V og Sort/Hvid (det daværende CaféTeatret)) og fandt sted første gang i 2013.

YDERLIGERE INFORMATION
Katrine Damkjær, Kommunikationsansvarlig, CPH STAGE
Kontakt: kommunikation@cphstage.com og (+45) 28 85 50 95

Maria Rugbjerg Hoppe, Projektleder, HAVE kommunikation
Kontakt: maria.rugbjerg@have.dk og (+45) 30 56 36 76

Website: www.cphstage.dk

#cphstage #cphstage18
#nevernotnow #nevernotspectacular #nevernotrelevent #nevernotrebellious

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark