Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Danmarks Underholdningsorkester præsenterer September festival 2026: MOZART

Blue text on a black backgroundDescription automatically generated

Efter fire år med Haydn vender Danmarks Underholdningsorkester nu blikket mod Mozart – en af klassikens mest nyskabende mestre. Under ledelse af chefdirigent Adam Fischer inviterer festivalen til tre inspirerende dage fyldt med Mozarts udødelige musik, akkompagneret af nogle af Europas mest fremtrædende solister og kor.

Om festivalen

  • Fredag den 4. september: September festival 2026 åbner med en Haydn-ouverture for at sætte en baggrund for Mozarts musikalske verden. Publikum kan dernæst opleve et af Mozarts ungdomsværker, den såkaldte “lille g-mol symfoni” nr. 25 (kendt fra filmen Amadeus), efterfulgt af Mozarts Fagotkoncert med orkestrets solofagottist Ignas Mažvila. Koncerten afsluttes med Mozarts sidste symfoni, den berømte Jupitersymfoni nr. 41.
  • Lørdag den 5. september: En enestående semi-scenisk opførelse af Mozarts tidlige operaværk Lucio Silla i co-produktion med Salzburger Festspiele og Musikverein Graz, iscenesat af stjerneinstruktøren Birgit Kajtna-Wönig.
  • Søndag den 6. september: Verdensstjernen Elisabeth Leonskaja indtager scenen med Mozarts Klaverkoncert nr. 23 med den smukke 2. sats, som mange vil genkende fra TV-serien Matador. Dagen byder også på arier fra Tryllefløjten og La clemenza di Tito samt Mozarts mest ikoniske sang Kom, maj, du søde milde, alt sammen skrevet i 1791 – Mozarts sidste leveår. Festivalen afsluttes med Haydns Symfoni nr. 98, som menes at være skrevet til minde om Mozart.

Medvirkende
Kor: Malmö Operakör
Chefdirigent: Adam Fischer
Solister: Ignas Mažvila (fagot), Elisabeth Leonskaja (piano)

Tre dage med Mozart i centrum – fra ungdommens lette elegance til de sidste års dybde og livskraft – i selskab med Danmarks Underholdningsorkester og nogle af klassisk musiks største navne.

Praktisk information
Festivalen finder sted den 4.–6. september 2026 i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal.

Tilmelding skal ske til Picasa Emily Askjær Grand på picasa@have.dk

Læs mere om September festivalen og se programmet her.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · +45 30 13 88 80
Stine Albrechtsen · stine@have.dk · +45 30 24 14 00

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Picasa Emily Askjær Grand

    Pressekontakt Rådgiver & Projektleder 30138880
  • Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen, Head of Aarhus
  • SEPFESTIVAL_TM_2024x1152.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2048 x 1152, 2,78 MB
    Download
  • SEPFESTIVAL_TM_2024x1152_logo.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2048 x 1152, 2,61 MB
    Download