Gå til indhold
Foto: Mads Bordinggaard, Earthlander Media
Foto: Mads Bordinggaard, Earthlander Media

Pressemeddelelse -

Dannelsesfestivalen RESONANS: Kunst, kvindekamp og digitale sandheder på programmet

Den årlige dannelsesfestival RESONANS vender tilbage d. 20. august på Oure Højskole og kan nu afsløre det fulde program med markante meningsdannere, kulturpersonligheder, eksperter og politikere. Et alsidigt program der fordeles over tre scener og flankeres af musikalske og kunstneriske indslag. Festivalgæster kan glæde sig til at opleve Kasper Eistrup, Svend Brinkmann, Knud Romer, Geeti Amiri, Anna Ingrisch, Uffe Elbæk og mange flere.

Begrebet ’dannelse’ handler om alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker. Men efterhånden som verden udvikler sig, ændrer vilkårene for dannelsen sig imidlertid også.

Derfor har Stine Bosse, Thure Lindhardt, Lars Seeberg, Jasper Gramkow Mortensen og Christian Have sat dannelsesfestivalen RESONANS i verden, som skal sætte mennesket i den digitaliserede verden under lup – og i år er der skruet op for ambitionsniveauet, hvor endnu flere inspirerende navne er tilføjet til programmet og ny udendørsscene med madboder udvider festivalen.

Svend Brinkmann og Hartmut Rosa sætter festivalen i gang

Når RESONANS åbner for dørene d. 20. august kl. 09.00 på Oure Højskole, vil en af dagens første debatter byde på samtale mellem psykologiprofessor Svend Brinkmann og den tyske sociolog Hartmut Rosa med udgangspunkt i Rosas epokegørende bog ’Resonans’, der også har lagt navn til festivalen. Et begreb, der er hentet fra musikken og beskriver menneskets vellykkede forhold til en ellers præstationspræget hverdag, hvor mennesker i stigende grad døjer med stress og i højere grad bliver udbrændte.

I løbet af dagen vil festivalen udforske og udfordre perspektiver på nogle af de sociale og digitale betingelser, som vi bliver præget af som mennesker. Blandt andet digital ytringsfrihed, kulturhistoriens og kunstens betydning, mental sundhed, identitetspolitik, kvindekamp og meget mere - alt sammen sat op imod dannelse anno 2022.

Nogle af de navne, som vil kaste lys over ovenstående, er musiker Kasper Eistrup, debattør Geeti Amiri, museumsdirektørerne Rane Willerslev, Jane Sandberg og Karen Grøn, journalist Clement Kjersgaard, forfatter Knud Romer, nyhedsvært og journalist Troels Mylenberg, musiker Kjartan Arngrim og de tre tidligere kulturministre Uffe Elbæk, Elsebeth Gerner Nielsen og Jytte Hilden.

Digitale sandheder – hvem har den endelige?

Bestyrelsesformand Stine Bosse, filosofiprofessor Vincent Hendricks, jurist Jacob Mchangama og forsker Gry Hasselbalch vil i løbet af eftermiddagen blandt andet tale om, hvorvidt ytringsfrihed er at få lov til at være på sociale medier – og ytre sin mening om alt, men også hvordan techgiganterne skal tæmmes, inden det er for sent.

Om formiddagen vil journalist og vært på podcasten ”Genstart” Anna Ingrisch og Jacob Mchangama også forsøge at udforske relationen mellem sociale medier, demokrati og ytringsfrihed. De vil kigge tilbage på, hvad vi indtil nu har lært i de digitale mediers levetid, og hvorvidt sociale medier har været en gave eller begrænsning for demokratiet.

I tråd med ovenstående skal et interaktivt teaterforedrag med organisationsantropolog Carsten A. Thomsen og skuespiller Michael Sand fra Rethnk gøre gæster på festivalen klogere på, hvilke konsekvenser brugen af digitale og sociale mediers har på unges dannelse og mentale sundhed.

Festivalstemning og musikalske indslag

Oure Højskole danner meget passende rammerne for den tilbagevendende begivenhed, der i år har udvidet på antal debatter, scener og i den grad også på festivalstemningen. I år kan samtaler og debatter opleves både ude og inde og kan tilmed forenes med muligheden for afslapning i loungeområder. Sulten kan stilles og tørsten slukkes i mad- og kaffeboder samt øl- og vinbarer, som befinder sig mellem de tre forskellige scener.

I år sætter festivalen også musik til dannelsesbegrebet, da et tæt samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og rektor Uffe Savery byder musikalske indslag dagen igennem.

Jasper Gramkow Mortensen, der er skoleleder og forstander for Oure Højskole, fortæller:

”Jeg er superstolt over, hvordan indholdet og rammerne i år er blevet løftet til et nyt niveau, og vi i styregruppen glæder os meget til at igangsætte RESONANS 2022. Her på Oure Højskole ser vi frem til at huse årets samtaler, spændende debatter og musikalske indslag, som både kommer til at være inspirerende, aktuelle og vedkommende”

RESONANS er støttet af Lauritzen Fonden, Svendborg Kommune og SEAF Almennyttige Fond.

Se det fulde program og køb billetter til RESONANS 2022 på RESONANS.live. Pris: 150 kr. Unge under 25 år: 50 kr. // Følg RESONANS på Instagram via @resonans.live.

Emner

Kontakt

  • RESONANS 2021_Foto af+Mads Bordinggaard, Earthlander Media
    RESONANS 2021_Foto af+Mads Bordinggaard, Earthlander Media
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6720 x 4480, 2,11 MB
    Download
  • RESONANS 2021_Foto af Mads Bordinggaard, Earthlander Media
    RESONANS 2021_Foto af Mads Bordinggaard, Earthlander Media
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6720 x 4480, 1,73 MB
    Download