Gå til indhold
​Dansk Folkehjælp: DER ER BRUG FOR POLITISK INDGREB MOD KVIKLÅN

Pressemeddelelse -

​Dansk Folkehjælp: DER ER BRUG FOR POLITISK INDGREB MOD KVIKLÅN

Dansk Folkehjælp maner til omtanke og fornuft, når det kommer til et indgreb mod de høje kviklånsrenter i Danmark. Skiftende regeringer og ministre har ellers lovet bod, bedring og konkrete indgreb mod kviklånsvirksomhederne, som hvert år bidrager til, at et større antal borgere gældsætter sig uden realistisk mulighed for nogensinde at komme ud af den negative gældsspiral. Dansk Folkehjælp kalder på flere tiltag. Blandt andet må den årlige påløbne rente på kviklån ikke overstige 20 procent. Se mere nedenfor.

Familier på overførsels­indkomst har en stor risiko for at sidde fast i fattigdom. Og dem, som optager kviklån, bliver endnu dårligere stillet, fordi det nærmest bliver umuligt at slippe ud af gælden og fattigdommen igen.

Dansk Folkehjælp har i flere år tilbudt gratis økonomisk rådgivning til fattige familier på overførselsindkomst eller familier, som af forskellige årsager er gældssat hårdt. Et tilbud, der i første omgang blev tilbudt i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommu­ne, som alle er blandt de kommuner, der har flest gældsatte borgere, men i dag tilbydes mange steder i landet.

Dansk Folkehjælp har i dag etableret rådgivninger i 22 forskellige kommuner, og 5 nye er på vej. Og der er en grund til, at netop efterspørgslen fra kommuner vokser - der er nemlig ingen, som ønsker at hjælpe de mest gældsatte og udsatte borgere i Danmark.

Det er i dag legende let at stifte gæld med de mange hurtige lånemuligheder, som eksempelvis kvik og sms-lån, men utroligt svært at komme af med igen, når man som familie har en stram økonomi. Og særligt denne lånetype er den helt store synder, når det handler om, hvorfor folk havner i en uoverskuelig gæld. Hvis det skal ændres, er det nu, der skal indføres reguleringer på området, således der bliver lagt et loft over de vanvittige rentesatser, som kviklånsvirksomheder anvender.

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, udtaler i den forbindelse:
Skiftende ministre har over de seneste år lovet indgreb mod de virksomheder, som står bag kviklånsmarkedet, men der er endnu ikke taget konkrete initiativer. Der er hårdt brug for et fælles politisk indgreb mod deres forretningsmetoder, og ikke mindst regulering for området. De seneste år har vi oplevet lånetilbud med rentetilskrivninger på op mod 750 procent. Det er vanvittigt, at sådanne tilbud overhovedet er lovlige. I Dansk Folkehjælp møder vi hver dag mange familier, som hænger fast i gældsspiralen, og en overvejende del af disse har optaget dyre kvik-lån, fordi det reelt er deres eneste mulighed. Dansk Folkehjælp peger derfor på følgende nødvendige reguleringer for området, således at vi sikrer, at der ikke er flere familier, som skubbes ud i bundløs gæld”.

De konkrete og nødvendige politiske indgreb er:

-Den årlige påløbne rente på kviklån må ikke overstige 20 procent.

-Der skal altid foretages en kreditvurdering før optagelse af lån eller kredit.

-Der bør indføres en regulering på reklamer for kviklån.

-Optagelse af lån uden påløbne renter må af udbyder ikke kunne konverteres til lån med renter.

Dystre tal Analyser viser, at danskerne har op mod 13 mil­liarder i misligholdt gæld. Ifølge den nyeste ana­lyse fra Experians RKI register fremgår det, at gældens størrelse stiger i takt med alderen. Samlet er 202.000 personer registreret i RKI, som svarer til 4,34 procent af den danske befolkning.
I gruppen fra 30 til 50 år er der 6,30 procent, der er registreret i RKI, og en overvejende del af disse er netop børnefamilier, hvor en negativ gældsspiral har en særdeles negativ indvirken på alle i husstanden. I gennemsnit skylder en registreret person i RKI 64.861 kroner væk i misligholdt gæld.


Økonomirådgivning skal forebygge

Det unikke ved Dansk Folkehjælps økonomiråd­givning er, at der er tale om helhedsorienteret rådgivning over et stykke tid, så familien kan få styr på økonomien, som for eksempel ved at få lagt et realistisk budget, få overblik over gælden og ind­gå aftale med kreditorer.
Dansk Folkehjælp håber desuden, at økonomirådgivning kan forbygge, at familier med lav indkomst gældsætter sig ud over økonomisk evne, således at færre havner i gælds­fælden.

Rådgiverne i Dansk Folkehjælps Økonomiråd­givning er alle frivillige, der har en økonomisk, social eller juridisk baggrund.

For yderligere information om økonomisk rådgivning i Dansk Folkehjælp og erfaringer kontakt:
Region Hovedstaden, økonomirådgiverPreben Kähler, telefon 40 55 75 02

Region Sjælland, økonomirådgiver Bent Larsen, telefon 24 25 14 80

Region Syddanmark,økonomirådgiver Preben Jensen, telefon 22 26 69 25

Region Midtjylland, økonomirådgiver Bente Nielsen, telefon 25 78 35 39

Region Nordjylland, økonomirådgiver Erik Vestergaard, telefon 21 28 89 08

For yderligere information vedr. Dansk Folkehjælp:

Generelsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, telefon 20 33 09 39

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark