Gå til indhold
Foto: Dansk Folkehjælp
Foto: Dansk Folkehjælp

Pressemeddelelse -

Dansk Folkehjælp opruster COVID-19 katastrofeberedskab i Afghanistan

For første gang i flere år aktiverede Dansk Folkehjælp deres katastrofeberedskab i Afghanistan, da Corona-epidemien brød ud. Nu kan den humanitære organisation opruste indsatsen med en ekstra bevilling på 4 mio. fra Danida, Augustinus Fonden og deres egen katastrofefond. Hjælpen består blandt andet af uddannelse af sundhedsteams og uddeling af hygiejnekits og fokuserer på borgere, som er ekstra udsatte overfor epidemien.

I starten af Corona-krisen aktiverede Dansk Folkehjælp deres internationale katastrofefond og beredskab for første gang med tilknytning til Afghanistan. Med en samlet bevilling på 4 mio. kroner er de nu i stand til at opruste indsatsen. De afghanske myndigheder anslår, at 80% af befolkningen har risiko for at blive smittet med COVID-19. Det svarer til 25 millioner mennesker, hvilket sundhedsvæsnet i Afghanistan på ingen måder har ressourcer til at håndtere. Samtidig lever en stor del af befolkningen som intern fordrevne, hvilket gør dem ekstra udsatte overfor Corona-epidemien.

Målrettet indsats skal stoppe spredningen
Det afghanske sundhedsvæsen er så ressourcesvækket, at det nærmest ikke er funktionelt i store del af landet. Dansk Folkehjælp, der er til stede i blandt andet Faryab-provinsen, samarbejder med lokale myndigheder, lokalsamfundet og de lokale partnerorganisationer for at gennemføre hjælpen, som kan forebygge smitte og sikre befolkningen egentlige værnemidler. Katastrofehjælpen skal målrettet og håndgribeligt yde en indsats, for at hjælpe den afghanske befolkning og sundhedsvæsenet med at håndtere epidemien.

Klaus Nørlem, Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp fortæller:
”Vi kan ikke bare se til og undlade at handle, når så voldstomt et antal menneskeliv frygtes at blive smittet med COVID-19 og et forventeligt højt antal døde. Indsatsen i Afghanistan består af etablering af lokale sundhedsteams, som skal forebygge smittespredning via oplysningsinitiativer til lokal befolkning om, hvordan de skal agere for at undgå smitte i henhold til WHO’s anbefalinger om COVID-19. Samtidig distribueres der oplysningsmateriale samt hygiejnekits til de mest udsatte familier, der indeholder nødvendige værnemidler som f.eks. masker, sæbe og øvrige nødvendige personlige hygiejnemidler. Slutteligt har vi nu mulighed for at følge op med støtte til at kunne opretholde livet på et minimum via distribution af basale livsfornødenheder, da mange mennesker har helt eller delvist har mistet deres indkomst - slutter Klaus Nørlem. ”

Hjælp til efter krisen er også en del af planen
Selvom den helt store udfordring på nuværende tidspunkt er, at sundhedssektoren ikke har de fornødne ressourcer til at bekæmpe smittespredning, er der for mange familier en række øvrige konsekvenser af pandemien. Mange familier har mistet eller står til at miste deres indkomst og hermed også adgang til basale livsfornødenheder. Derfor indgår distribution af basisfornødenheder også i Dansk Folkehjælps katastrofeindsats.

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Dansk Folkehjælp arbejder med tre centrale indsatsområder, forebyggelse- og førstehjælp, frivilligt socialt arbejde, og internationalt med katastrofe- og nødhjælp samt udviklingsprojekter. Dansk Folkehjælp har 50 lokalafdelinger i Danmark, en række genbrugsbutikker og lokale aktivitetsgrupper som alle drives af organisationens 3.000 frivillige.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Dansk Folkehjælp_Afghanistan.jpg
    Dansk Folkehjælp_Afghanistan.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    960 x 640, 115 KB
    Download