Gå til indhold
Foto: Mathilde Bech
Foto: Mathilde Bech

Pressemeddelelse -

Dansk Folkehjælp sender 4.700 børn og voksne på sommerferie – men det udgør kun 19 procent af de godkendte ansøgere

Med landets største feriehjælpsprogram giver Dansk Folkehjælp 4.700 af de allermest trængende voksne og børn et lyspunkt i kølvandet på mange måneders nedlukning. Det er imidlertid kun omkring en femtedel af de rekordmange ansøgere – 25.000 personer fordelt på 7.700 familier – der i år har søgt om Feriehjælp.

Corona-krisen har fået historisk mange ansøgere til at søge den Feriehjælp, som Dansk Folkehjælp har tilbudt udsatte børnefamilier i en årrække. Fra 2019 til 2020 steg ansøgertallet med 50%, hvilket var den største stigning i organisationens historie. I år er tallet steget med yderligere 33%, hvilket svarer til ca. 25.000 personer fordelt på 7.700 familier. Det er imidlertid kun 4.700 af de 25.000 personer – eller knap hver femte ansøger svarende til 19% – som Dansk Folkehjælp har mulighed for at hjælpe med deres ferietilbud.

”Der er som bekendt mange måder, man kan måle og diskutere fattigdom på. Men det taler sit tydelige sprog, at antallet af ansøgere til Feriehjælp er eksploderet, sådan som det er sket under corona-krisen. Som samfund får krisen et langt og tungt efterslæb, og alt tyder på, at fattigdommen har hægtet sig fast i et historisk højt antal danskere,” udtaler Dansk Folkehjælps generalsekretær, Klaus Nørlem.

Klaus Nørlem udtaler videre:
”Heldigvis har vi med vores feriehjælpsprogram mulighed for at hjælpe 4.700 voksne og børn til en ugelang gratis ferie, som giver både overskud, positivt samvær og fornyet energi. Der er et udtalt behov for at komme ud af en lang corona-periode og få positive fællesoplevelser i de børnefamilier, som vores Feriehjælp henvender sig til”.

Fattige familier har det ekstra svært under krisen
Den netop offentliggjorte Epinion-analyse, der sammenligner ansøgerfamilierne med et repræsentativt udsnit af danske børnefamilier, har tydeliggjort, hvordan livet under krisen er blevet ekstra svær for Danmarks fattigste familier – og hvorfor behovet for en god sommerferie er ekstra stor:

  • Blandt danske forældre generelt angiver 16%, at deres fysiske velvære i høj grad er blevet påvirket af corona-nedlukningen. Denne omstændighed gør sig gældende blandt præcis dobbelt så mange – 32% – hos fattige børnefamilier.
  • I forhold til hvorvidt den økonomiske situation spiller en rolle i den reducerede mængde fysiske aktivitet blandt børnene i familierne, svarer 26% af de fattige familier ja, mens det kun gør sig gældende blandt 1% af en gennemsnitsfamilie generelt.
  • 24% af de fattige familier oplever, at børnene bliver ekskluderet fra det sociale liv med venner og klassekammerater, hvilket er mere end dobbelt så mange som blandt gennemsnits børnefamilier samlet set, hvor tallet blot er 11%.
  • 62% af de fattige familier angiver, at børnene ikke går til fritidsaktiviteter, hvilket udgør væsentligt flere end de 34% blandt gennemsnits børnefamilier generelt.
  • Når det kommer til, hvorvidt børnene tager venner med hjem mindst én gang om ugen, sker dette blandt 39% af gennemsnits familier, men kun blandt 26% af de fattige familier.

Nye relationer – også når ferien er slut
Feriehjælpen gennemføres af frivillige, der hvert år lægger et stort arbejde i at sikre børnefamilier en god ferie med masser af fællesoplevelser – ikke mindst for familiernes børn.

Desuden bestræber Dansk Folkehjælp sig på at organisere Feriehjælpen således, at de børnefamilier, som er blandt de heldige, kommer på ferieophold med andre ansøgere fra samme lokalområde. Det giver mulighed for at danne nye relationer mellem voksne og børn, som de fortsat kan få glæde af, når hverdagen sætter ind igen.

Dansk Folkehjælp er den organisation i Danmark, som hjælper flest børnefamilier til gode ferieoplevelser. Dansk Folkehjælp forventer i sommeren 2021 at kunne tilbyde 4.700 personer en ugelang gratis ferie og håber, at et tilsvarende tilbud om Feriehjælp kan gives igen senere på året.

Feriehjælpen er blandt andet støttet af Arbejdsmarkeds Feriefond, Ole Kirk’s Fond og Egmontfonden.

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For yderligere information kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22
Klaus Nørlem · kn@folkehjaelp.dk · 20 33 09 39

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp, der blev stiftet i 1907, er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. For at sikre, at flest mulige midler går direkte til fattige og nødstedte, har foreningen en administrationsprocent på 4,8 i seneste offentliggjorte årsregnskab. I alt har Dansk Folkehjælp 3.000 frivillige tilknyttet samt 50 lokalafdelinger i Danmark, og foreningen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark