Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dansk stjerne-DJ indgår partnerskab med verdens førende EDM-label

Den internationalt anerkendte DJ og producer HEDEGAARD indgår et banebrydende partnerskab med hollandske Spinnin’ Records - verdens førende EDM-label. Partnerskabet med Spinnin’ Records indebærer, at HEDEGAARD som den første danske musiker har sit helt eget sub-label hos giganten, OneHundred, hvilket kan siges at svare til at lave en fodboldklub sammen med Real Madrid. Den første single på hans nye label, NYC BABY, udkommer den 17. februar.

Han har vundet danske DMA-priser og fyldt både hitlisterne og især dansegulvene med sine ekstraordinært catchy clubhits. Hans egne sange samt de tracks, han har produceret for andre, har tilsammen opnået mere end 1,3 milliarder streams på tværs af streamingplatformene.

Vi kender ham især for hits som ”Happy Home” med Lukas Graham, ”Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher, ”Spring Break In Mexico” med Barbara Moleko og ”Hey Ho” med Ude Af Kontrol.

Nu har HEDEGAARD indgået et banebrydende partnerskab med verdens førende EDM-label, Spinnin’ Records. Det hollandske label blev i 2017 opkøbt af giganten Warner Music for mere end 100 millioner dollars.

”Som at starte en fodboldklub med Real Madrid”
Gennem årene har kun nogle af verdens allerstørste EDM-navne som David Guetta og Tiësto fået mulighed for at etablere egne sublabels under Spinnin’ Records og denne mulighed har danske HEDEGAARD nu også fået. Hans sublabel hedder OneHundred, og den første single på det nye label, NYC BABY, udkommer den 17. februar.

Det er kæmpestort,” fortæller Hedegaard, som er den første danske DJ og EDM-kunstner, der har indgået så omfattende et samarbejde med Spinnin’ Records.

Det er EDM-verdenens pendant til at starte en fodboldklub med Real Madrid! Det er så stort, at jeg stadig ikke helt forstår, at aftalen er lukket, og at vi er i gang med det her eventyr. Det er så dejligt!”

Bilmusikkens konge
HEDEGAARD slog oprindeligt igennem med et uofficielt remix af Dr. Dre’s ”The Next Episode” for over ti år siden. Foruden de danske navne, han har samarbejdet med, har HEDEGAARD også skabt ørehængere sammen med internationale kunstnere som CANCUN?, Brandon Beal, Kean Dysso, og Era Wadi.

Han har opbygget et ry som ’The King of Car Music’ takket være hans forkærlighed for musik, der egner sig særligt godt til et stort bilanlæg, med fire hjul og asfalt under sig. Det seneste eksempel på et sådant track er JEEP, hvor CANCUN? medvirker.

Modsat mange andre DJs er HEDEGAARD også musiker og sangskriver, og han mestrer en bred vifte af både fysiske og digitale instrumenter. Det har bidraget til udviklingen af hans helt særlige fusion af den urbane lyd med clumusikken.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt · rikke@have.dk · 28 43 38 93
Julie Qvick · julieq@have.dk · 22 72 75 56

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark