Gå til indhold
Op mod 30.000 fattige og udsatte børn kan se frem til en julegave fra Dansk Folkehjælp i år. Foto: Dansk Folkehjælp
Op mod 30.000 fattige og udsatte børn kan se frem til en julegave fra Dansk Folkehjælp i år. Foto: Dansk Folkehjælp

Pressemeddelelse -

Danskernes samfundssind præger Julehjælpen: Rekordmange børnefamilier modtager Julehjælp fra Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet

2020 har for alle været et meget specielt år, som kommer til at gå over i historiebøgerne. Hos organisationen Dansk Folkehjælp, der er landets største uddeler af Julehjælp, blev 2020 året, hvor mere end 15.000 børnefamilier søgte om julehjælp. Data fra organisationen viser, at det rekordhøje ansøgertal er en direkte konsekvens af coronakrisen.

Den gode nyhed er, at Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet kan berettet om et udbredt samfundssind fra alle kanter af Danmark, når det kommer til at støtte årets største Julehjælpsindsamling til fordel for fattige og udsatte børnefamilier. Organisationen slår nemlig også rekord, når det kommer til indsamlingsresultatet: der er på landsplan samlet 18.721.387 millioner kroner ind til Julehjælpen – hvilket betyder, at 14.401 familier får Julehjælp i år. Det er 3.000 flere børnefamilier end sidste år.

Flere danskere har doneret penge
Dansk Folkehjælp er i år meget tæt på målet om at kunne hjælpe alle 15.000 ansøgere. Det skyldes ikke mindst en tredobling af private bidragsydere sammenlignet med sidste år. F.eks. har rekordmange privatpersoner valgt at støtte Julehjælpen med 50 kroner via. MobilePay og SMS.

Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, fortæller:

”Det har på mange måder været et mørkt år, men her mod slutningen af 2020 oplever vi hos Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet et stort og klart lys i mørket. Danskerne er rykket sammen, og vi kan mærke en utrolig stor opbakning fra hele landet til at give alle børn en god og værdig jul. Det rekordhøje indsamlingsresultat betyder, at op mod 30.000 fattige og udsatte børn kan se frem til en julegave og forhåbentlig en mor eller far med lidt mere overskud til højtiden. Hos Dansk Folkehjælp glæder vi os først og fremmest over den solidaritet, vi har mødt fra alle kanter – og ikke mindst over den klare antydning af, at flere danskere har fået øjnene op for den fattigdom, som gør hverdagen svær for tusindvis af børnefamilier i vores samfund”.

Erhvervslivet stod sammen for Julehjælpen
Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet har også mødt stor opbakning fra det danske erhvervsliv. 175 erhvervsfolk fra hele Danmark aktiverede den 1. december deres netværk og satte ny rekord på Julehjælpens første indsamlingsdag. På blot èn time blev der samlet 13,4 millioner kroner ind til fattige børns jul.

Danske fonde har også vist stor gavmildhed i forhold til Julehjælpen, og især Ole Kirks Fond, Hempel Fonden, Poul Erik Bech Fonden, Mary Fonden, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden, Louis Petersens Legat, Ellen og Ove Arkils Fond og Novo Nordisk Fonden har støttet årets indsamling ekstraordinært stort.

Men det er i særklasse igen REMA 1000 og Elgiganten, der trækker det største læs. Samlet set bidrager de to virksomheder via egen donation, samarbejdspartnere og indsamling i deres butikker med 4,8 millioner kroner til julehjælpen, og matcher således det beløb, Socialstyrelsen bevilliger til direkte julehjælp til 20 foreninger i Danmark, hvor Dansk Folkehjælp er den største modtager.

Indsamlingsrekord falder på et tørt sted
Det er tydeligt, at 2020 har været et hårdt år for udsatte børnefamilier. Til trods for, at det i starten af året kom frem, at fattigdommen i Danmark for første gang i flere år havde udsigt til at stagnere, modtog Dansk Folkehjælp rekordmange ansøgninger til organisationens julehjælp.

For mange af ansøgerne har krisen sat sine tydelige spor: 87% af ansøgerne (svarende til over 13.000 børnefamilier) beretter, at konsekvenserne af pandemien i Danmark har forværret deres situation yderligere.

Flere af ansøgerne har søgt Julehjælp for første gang, og størstedelen af disse har mistet deres job pga. krisen – svarende til samlet set 4,6 procent af alle ansøgere. Det svarer til, at godt 1.400 børn for første gang står i en situation, hvor deres forælder har behov for økonomisk hjælp til at klare julen.

Med venlig hilsenDansk Folkehjælp

Vedr. presserelaterede spørgsmål, kontakt Dansk Folkehjælp via:
Klaus Nørlem kn@folkehjaelp.dk 20 33 09 39
Stine Albrechtsen stine@have.dk 30 24 14 00
Sofie Klindrup sofiek@have.dk 25 48 37 49

Fakta om Julehjælpen
Julehjælp 2020 har en samlet værdi af kr. 1.500 pr. familie og består af:

  • Julemad og kolonialvarer til en værdi á 500 kr.
  • 1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi á 1.000 kr.

Julehjælp 2020 uddeles af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger og frivillige.


Fakta om Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets Julehjælp de sidste seks år

Uddelte julepakker:

  • 2015 = 5.400
  • 2016 = 9.100
  • 2017 = 9.540
  • 2018 =11.000
  • 2019 = 11.400
  • 2020 = 14.400

Indsamlede beløb: 

  • 2015 = 7,72 mio. kr.
  • 2016 = 12 mio. kr.
  • 2017 = 12,4 mio. kr.
  • 2018 = 14,5 mio. kr.
  • 2019 = 14,8 mio. kr.
  • 2020 = 18,7 mio. kr.

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark